Advokaten 8 - Slagkraftig hjælp til forbrugerne

Print Print
19-10-2009

Uden økonomisk hjælp fra staten til forbrugerne, bliver den nye ordning for forbrugerklager tand-løs.

Af Camilla Hersom, Formand for Forbrugerrådet

Det er tilsyneladende en erhvervsskade for advokater ikke at bryde sig om det danske klagenævns-system.
Et over 30 år gammelt system, som har til formål at sikre forbrugerne en nem og billig adgang til at få afgjort en tvist mod en erhvervsdrivende. Alt lige fra klager over skobutikken eller forsikrings-selskabet til banken og teleselskabet.
Med inspiration fra det statslige Forbrugerklagenævn – og lov om forbrugerklager som netop nu er under revision – er der i dag etableret 18 private ankenævn. Et tal som sagtens kan vokse, bl.a. fordi det er regeringens politik på området.
Men hvorfor er advokaterne så ophidsede over klagenævnssystemet, når både et flertal i Folketin-get samt forbruger- og erhvervsorganisationer støtter op om nævnene og tilmed ønsker at styrke deres status ved at indføre tvangsfuldbyrdelse af afgørelserne?

Rebet blev løsnet
Selv fremhæver Advokatrådet i sit seneste høringssvar, at klagenævnssystemet er problematisk ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning på grund af den mangelfulde bevisvurdering. Og den-ne udmelding kommer til trods for, at stort set alle statslige og private ankenævn har dommere fra lands- og Højesteret som formænd, og til trods for, at samtlige sager, som kræver en nærme-re bevisvurdering, som f.eks. vidneafhøring, afvises pr. automatik i nævnene.
Forbrugerklageloven blev i foråret ændret således, at ankenævnenes afgørelser som udgangspunkt fremover kan tvangsfuldbyrdes. Ganske vist førte et massivt pres fra dommere og advokater til, at Lene Espersens første udkast blev vendt på hovedet, så det ikke længere er den utilfredse erhvervs-drivende, som har tabt sagen i nævnet, der skal indbringe sagen for domstolene. I stedet må forbru-geren gå til domstolene, hvis den erhvervsdrivende inden for en frist på 30 dage oplyser, at han ikke vil efterleve nævnets konklusion.
Selvom rebet således blev løsnet lidt om den erhvervsdrivende, indfriede ministeren sit løfte om “at sikre, at forbrugernes retsstilling blev styrket væsentligt."
Forbrugerrådet har i hele sin levetid kæmpet for, at Forbrugerklagenævnet og de private ankenævns afgørelser skulle være bindende, naturligvis med den almindelige grundlovssikrede ret til at ind-bringe sagen efterfølgende for domstolene. Den holdning deler vi med mange af dem, der ken-der klagenævnssystemet indefra, fordi vi gang på gang har været vidne til visse virksomheders ud-nyttelse af den manglende eksigibilitet.

Hjælp til brodne kar
Med en efterlevelsesprocent på over 90 i Forbrugerklagenævnet og tæt på 100 i de private anke-nævn, er der kun tale om en god håndfuld sager om året, hvor den erhvervsdrivende ignorerer for-brugeren og nævnet, og fortsætter sine salgsmetoder trods gabestokken på nævnets hjemmeside. Det er de færreste virksomheder, der af principielle årsager vælger at indbringe afgørel-sen for domstolen. For dem, der gør, “stadfæstes" nævnets afgørelse i øvrigt i 97 procent af alle sagerne.
Det er derfor ligegyldighed fra nogle få virksomheders side sammenholdt med et nytteløst tidsforb-rug samt spild af statens penge, der har ført til Forbrugerrådets holdning.
Brancheorganisationen Dansk Erhverv, der er medlemsorganisation for størstedelen af alle de virk-somheder, hvis sager indbringes for FKN, var enig i vigtigheden af at få afgørelserne gjort eksigib-le. De ønsker ikke at hjælpe de – efter eget udsagn – “brodne kar", som til skade for hele branchen blot ignorerer nævnets afgørelser.

Særlig fri proces
Men hvorfor skal der pludselig være fri proces for forbrugeren, hvis sagerne kommer for domstolen, kan man så spørge.
For Forbrugerrådet er fri proces for den forbruger, hvis vundne sag i nævnet indbringes for domsto-len, helt nødvendig, hvis det nye system skal fungere i praksis. I Norge, hvor nævnsafgørelser alle-rede er bindende, ser man eksempler på, at forbrugere har afstået fra at gå videre til domstolen af frygt for omkostningerne. Uden fri proces er der således stor fare for, at det nye system med bin-dende virkning undergraves fra begyndelsen.
Hvis det kun er de forbrugere, der opfylder de eksisterende regler for fri proces og ikke alle de an-dre, der tør gå videre med deres vundne sag, er der risiko for, at virksomhederne, som det er tilfæl-det i dag, kan spekulere i ikke at følge nævnets afgørelse – og så er vi jo lige vidt!
Man skal også huske ministerens oprindelige formål med eksigible afgørelser, nemlig at sikre for-brugeren en væsentlig bedre retsstilling end i dag. Det opnås ikke, hvis forbrugeren kan komme til at hænge på en del af udgiften til sagsomkostninger.
I praksis taler vi formentlig om et ganske lille antal sager ud af de hundredvis af sager, der løses hver dag uden problemer i ankenævnene. Men det er lige netop disse få sager, der skal tages hånd om for ikke at undergrave nævnenes autoritet, spilde statens tid og penge og gøre forbrugerne til grin.
Forbrugerrådet har fuld forståelse for, at der kan være andre områder inden for reglerne om fri pro-ces, der skal tages hånd om, men ikke desto mindre har et flertal i Folketinget allerede besluttet, at der skal spændes et sikkerhedsnet ud under det eksisterende klagenævnssystem.
Og inden nogen bliver helt fortvivlet over statens udgifter, er det værd at nævne, at den udvidede mulighed for fri proces kun kommer på tale, hvis forbrugeren ikke er dækket af en retshjælpsforsikring. Ifølge Forsikring & Pension har tæt på 90 procent af alle danskere en rets-hjælpsforsikring.

Elsker advokater retssager?
Advokatrådet mener, at lovforslaget i strid med almindelige retsprincipper skaber en ubalance mel-lem parterne, og at man derfor i givet fald også bør yde omkostningsdækning for den erhvervsdri-vende.
Men en sådan dækning ville ændre på hele den oprindelige idé med klagenævnene. Formålet med systemet, herunder den ny regel om bindende afgørelser, er jo helt at undgå, at almindelige dagligdagstvister belaster domstolssystemet.
Der er derfor ikke meget fornuft i at indrette systemet på en måde, der ligefrem tilskynder virksom-hederne til at gå videre til domstolene, når de underkendes af et ankenævn. Forbrugerne får jo heller ikke udgifterne dækket, hvis de vil gå videre til domstolene efter en nævnsafgørelse, der går dem imod.
Når alt dette er sagt, er Forbrugerrådet heller ikke udelt tilfreds med det foreliggende lovudkast om, hvorledes forbrugerne hjælpes ved en retssag. Det er blevet alt for bureaukratisk og besværligt for forbrugeren, og vi er enige med Advokatrådet i, at det ikke er ordentligt sammentænkt med de al-mindelige regler om fri proces.
Vi er sikre på, at der kan laves en fornuftig løsning. Men advokater og juristerne i Justitsministeri-et må lade være med at stirre sig blinde på retssager som løsningen på alle problemer. Det er muligt, at advokater har en interesse i flere retssager, men for de typiske små sager, som vi her har med at gøre, er domstolene ikke en mulighed, som den almindelige forbruger vil benytte sig af. Her er der mere perspektiv i et styrket ankenævnssystem.


Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2009/Advokaten 8/Slagkraftig hjaelp til forbrugerne.aspx - d. 24-11-2017.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.