Advokaten 7 - Velkommen til landet med kun tre advokater

Print Print
19-09-2009

Udenrigsministeriet har bedt danske advokater om at spille en vigtig rolle, når et fuldgyldigt rets-samfund skal stables på fode i Bhutan.

Af Søren Lyager, advokat, næstformand for Advokatrådet

Tidligere på året fik Advokatsamfundet en henvendelse fra Udenrigsministeriet om hjælp til et pro-jekt vedrørende organisering og regulering af advokaterne i Bhutan.
Et land der sikkert for de fleste kræver en søgning på internettet, og som selv efter det efterlader flere spørgsmål end svar. Men det er et land smukt beliggende på Himalaya-bjergenes sydside. Tropisk jungle i syd 300 meter over havets overflade og Himalayas bjergtinder mod nord i 7.000 me-ters højde. Et uvejsomt område, der indtil begyndelsen af 70’erne kun kunne befærdes til fods eller på dyreryg – muldyr, æsel eller yakokse – men som nu befærdes med biler på et asfalteret vejsystem, der både i bredde, stand og afgrundsdybde rummer visse udfordringer for både chauffør og passagerer.
Udenrigsministeriet har i flere år og på forskellig måde bidraget med støtte til samfundsudviklingen i Bhutan, og det aktuelle projekt bliver også betalt af Udenrigsministeriet. Dansk hjælpearbejde i Bhutan er derfor både velkendt og meget værdsat, hvilket giver en positiv tilgang til at kunne bidrage til hjælpearbejdet og dermed gøre en forskel.
Udenrigsministeriet ønskede hjælp i form af know how og inspiration til løsning af opgaven i Bhu-tan i samarbejde med den internationale sammenslutning af advokater og advokatsamfunds (IBA) Human Rights Institute i London.
Advokatsamfundet er i forvejen involveret i et lignende støtteprojekt i Vietnam, og har tidligere via CCBE bidraget til løsning af tilsvarende opgaver i Ukraine og Montenegro.

Gør en forskel
Flyvning til landet blev mulig i 70’erne, fra Bangkok eller New Delhi. Kun ét selskab har tilladelse til at lande i Bhutan, og kun otte piloter er trænet og godkendt som luftkaptajner.
Lufthavnen i byen Paro ligger i et snævert dalstrøg – det bredeste sted som var til rådighed, da luft-havnen skulle anlægges, men med bjerge til siden og foran lige uden for flyets vinduer.
Smukt dekoreret med templer, huse og dyr, som var de placeret der udelukkende for at udsmykke en fantastisk indflyvning. Ingen instrumentlandinger. Kun vision landings, der kræver sigtbarhed. Enten skyfrit eller gennem et hul i skylaget. En helt fantastisk oplevelse.
Landet har ca. 400.000 indbyggere. Næsten alle buddhister. Venlige og imødekommende og næsten alle sprogligt begavet med engelsk som andetsprog.
Det er altid en overvejelse, om Advokatsamfundet skal og bør involvere sig i opgaver af den karak-ter på så fjerne destinationer, og i hvilket omfang det i givet fald skal ske.
Først bliver projektets økonomiske forudsætninger vurderet, så Advokatsamfundet ikke bruger kon-tingentpenge på opgaven. Dernæst er overvejelsen, om Advokatsamfundet kan bidrage til at gøre en forskel ved at deltage. Endelig skal der være folk, der kan og vil påtage sig opgaven på de vilkår, der bliver tilbudt.

Rigsadvokat bestemmer
Advokat Lars Økjær Jørgensen, der har det daglige ansvar for tilsynsarbejdet i Advokatsamfundet og jeg selv, fra Advokatrådets Regel- og tilsynsudvalg, blev udpeget til opgaven sammen med di-rektør Phillip Tahmindjis fra IBA’s Human Rights Institute i London.
Projektet går i korthed ud på at oprette det første nationale advokatsamfund i Bhutan. Det er Bhu-tans Attorney General – svarende til vores rigsadvokat – der har fået ansvaret for at forestå opbyg-ningen og implementeringen af et bhutanesisk advokatsamfund. Rigsadvokaten i Bhutan indtager en anderledes rolle end i Danmark. I Bhutan er han således også en slags kammeradvokat samt generel juridisk rådgiver for staten.
Den nye organisation for advokater skal varetage advokaternes interesser i henhold til en lovgivning fra 2003 kaldet “Jabmi Act”. Navngivet efter de juridiske aktører i landet, der med en kortvarig ud-dannelse er autoriseret til at udføre det arbejde, som under vores himmelstrøg normalt varetages af privatpraktiserende advokater.
Der findes i øjeblikket kun tre praktiserende advokater i landet med en uddannelse på et niveau, som vi kender. Resten er ansat i statsforvaltningen, ved domstolene eller hos anklagemyndigheden.
Udfordringen består altså i at få samlet relativt få advokater i samme organisation. At få trukket skillelinjer mellem advokater og juridiske vinkelskrivere. Og at huse både privatansatte og offent-ligt ansatte advokater i samme forening.

Opgør med fortid
Den overordnede problemstilling ligner til forveksling den, jeg har set tidligere på tilsvarende opga-ver. Der skal gøres op med en fortid på et tidspunkt, hvor man samfundsmæssigt ikke er helt parat. Det kan man enten gøre ved at give regler til den aktuelle virkelighed eller give regler til det ønske-de ideal.
Perspektivet ligger naturligvis i den sidste løsning, men det kræver overgangsbestemmelser, så der tages hensyn til det eksisterende i en periode af nødvendig længde. Både af hensyn til samfundets behov og den enkelte aktørs velerhvervede rettigheder.
Advokatsamfundets bidrag har indtil nu bestået i at være vært for Bhutans rigsadvokat under et be-søg i København. Rigsadvokaten har desuden været i London for at få et indtryk af forholdene der.
Under vores nylige besøg i Bhutan har vi fået lejlighed til at møde de forskellige aktører, der til-sammen udgør landets retsvæsen.
Besøget resulterede i en rapport med anbefalinger, tidsrammer og succeskriterier til brug for det videre arbejde med at organisere og regulere advokaterne i Bhutan.
Advokatsamfundets og IBA’s opgave er dermed løst i første omgang, men vore værter udtrykte et stærkt ønske om, at vi vil hjælpe med råd og vejledning i det videre arbejde. Både for at gøre arbejdet færdigt og for at være en del af det netværk, som bhutaneserne gerne vil have i den internationale verden.