Advokaten 7 - Sundhedstjek af Procesbevillingsnævnet

Print Print
19-09-2009

Landsdommer Ole Dybdahl har downloadet Procesbevillingsnævnets årsberetning for 2008 for at tage pulsen på nævnet.

Af Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret

Efter nævningereformen pr. 1. januar 2008 begynder alle straffesager i byretten, og der er derfor ikke længere straffesager, der frit kan ankes til Højesteret. Det samme har været gældende for civile sager siden 1. januar 2007, hvor Domstolsreformen trådte i kraft, men her er der dog for så vidt angår principielle sager en henvisningsadgang til landsretten (og i visse tilfælde Sø- og Handelsretten) og dermed fri ankeadgang til Højesteret.
Dette er en ønskelig udvikling, idet Højesterets opgaver fremover bliver det, som retten i 1994 skrev på sin ønskeseddel i forbindelse med en høring: at sikre retsenheden og træffe afgørelser i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde.
Denne udvikling indebærer imidlertid, at et større antal sager skal passere Procesbevillingsnævnet, og det er derfor vigtigt, at nævnets sorteringsarbejde ikke bliver et forsinkende led for så vidt angår de sager, som skal indbringes for Højesteret som principielle og med henblik på en hurtig retsafklaring.
I årsberetningen fremgår det, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sidste kvartal 2008 i sager om appeltilladelser har været ca. 1½ måned, og at der i denne opgørelse indgår kontradiktion og indhentelse af nødvendige bilag fra ansøgeren, retterne mv. Det tilsvarende tal for fri proces er ca. 2½ måned, men fælles for begge områder gælder, at tallene er nedbragt med næsten 8 uger fra 2007.
Afgørelserne om 3. instansbevillinger lå indtil 1996 i Justitsministeriet, og antallet af 3. instansbevillinger var dengang meget begrænset. I årene 1988 – 1994 blev der således gennemsnitligt meddelt 35 bevillinger (civile sager og straffesager) årligt, og i 1989 blev der eksempelvis kun meddelt 3 bevillinger til anke af civile sager til Højesteret. Adgangen til at meddele 3. instansbevilling har givetvis været administreret meget stramt, og opgørelser over meddelte bevillinger meddelt af Procesbevillingsnævnet for to 5-årsperioder (1996 – 2000 og 2003 – 2007) viser en fordobling. I begge disse perioder er der gennemsnitligt meddelt 77 3. instansbevillinger (civile sager og straffesager) årligt.

Videre til Højesteret
2008 adskiller sig ifølge årsberetningen væsentligt fra de forudgående år. Antallet af afgjorte sager er kun 5 – 6 procent højere end de forudgående år, men antallet af bevillinger er nu vokset fra de gennemsnitligt 77 årligt i den forudgående 5-årsperiode til 130 bevillinger fordelt på 80 civile anke- og kæresager og 50 anker og kæremål i straffesager.
Nævnet skriver i sin årsberetning, at antallet af bevillinger altid har varieret fra år til år, men at stigningen i antallet af 3. instansbevillinger i civile ankesager – såvel antalsmæssigt som procentuelt – er så væsentlig, at den formentlig kun kan tilskrives Domstolsreformen. Også for så vidt angår 3. instansbevillinger til anke af straffesager skriver nævnet, at der er tale om en stigning, formentlig af samme grund.
Nærlæser man oversigten over de ansøgninger om 3. instansbevilling i civile sager, som nævnet har behandlet i 2008, synes det at fremgå, at nævnet endnu ikke er belastet af forvaltningssagerne, som ikke er optaget som særskilte sagskategorier (skat, patientforsikring mv.) i nævnets sagsportefølje. Dette kan være udtryk for, at byretterne har fundet den rette balance i deres afgørelser om, hvilke sager der skal henvises til landsretterne som principielle. Fraværet af forvaltningssager kan imidlertid også være udtryk for, at virkningerne af reformen ikke har slået fuldt igennem, og at landsretterne og Procesbevillingsnævnet må forvente at se flere forvaltningssager, som er begyndt i byretterne, i de kommende år.
Højesteret, der som følge af Domstolsreformen har oplevet en nedgang i antallet af modtagne sager, skriver i sin årsberetning for 2008 om denne udvikling:
“Nedgangen i antallet af indkomne og afsluttede sager viser, at reformen er ved at slå igennem i Højesteret. Det er imidlertid ikke et tegn på et mindre arbejdspres. Som det fremgår af tabel …, er der i 2008 sket en markant stigning i antallet af procesbevillinger, således at de indkomne sager i højere grad vedrører principielle spørgsmål og derved er mere ressourcekrævende. Det viser sig tydeligst ved straffesager. Under den tidligere ordning drejede de fleste straffesager sig alene om strafudmåling, og Højesteret kunne normalt nå hovedforhandling, votering og domsskrivning på 1 dag, i visse tilfælde endda 2 straffesager på samme dag. Dette er ikke længere muligt, da alle sager nu indeholder principielle spørgsmål og derfor kræver 2 dage til hovedforhandling, votering og domsskrivning. Samme tendens gør sig gældende for de civile ankesager, hvor det ikke længere er muligt at afvikle hovedforhandling, votering og domsskrivning på 1 dag. Hertil kommer, at det på grund af sagernes ændrede karakter i stigende omfang er nødvendigt at behandle sagerne med mere end 5 dommere. Disse virkninger af reformen er både forventede og tilsigtede, idet de indebærer, at Højesteret i stigende omfang kan koncentrere sine ressourcer omkring principielle sager.”

Afslag på fri proces
Indtil 1. januar 2007 lå afgørelser om fri proces i statsamterne med klageadgang til Civilstyrelsen. Afgørelserne træffes nu centralt af Civilstyrelsen som 1. instans med klageadgang til Procesbevillingsnævnet. I den forbindelse er der blevet oprettet en ny afdeling for fri proces bestående af en landsdommer, en byretsdommer og en advokat indstillet af Advokatrådet. Medlemmerne er beskikket for en periode på to år og kan genbeskikkes i en yderligere toårsperiode. Det er sædvanligt, at medlemmerne deler møderne i nævnet med deres suppleanter.
Sagsbehandlingen er i alt væsentligt den samme som i sagerne om 2. og 3. instansbevillinger: den juridiske sagsbehandler udarbejder for den enkelte sag et notat om faktum og jus med relevante bilag og juridisk litteratur, retspraksis mv., der forelægges for en chefkonsulent (ofte en domstolsjurist med 10 – 15 års erfaring) eller sekretariatschefen, der forestår kvalitetssikring af notatet. Notatet med bilag udsendes sammen med 25 – 35 andre sager, så nævnets tre medlemmer har dem i hænde om torsdagen en uge forud for nævnsmødet den følgende torsdag. I 2008 var der 42 møder.
Afgørelserne om fri proces begrundes som afgørelserne om 2. og 3. instansbevillinger i overensstemmelse med retsplejelovens forarbejder alene med en henvisning til den paragraf, som afgørelsen er truffet i medfør af.
Den nye ordning er blevet kritiseret i Advokaten nr. 6/2008 og nr. 5/2009 af advokaterne Jeppe Søndergaard, Karsten Høj og Jørgen G. Jacobsen. Sidstnævnte skriver, at borgernes mulighed for at få en korrekt afgørelse er blevet stærkt forringet. Kritikken går bl.a. på indholdet af de nye fri proces regler, sagsbehandlernes manglende erfaring, men i høj grad også på, at Procesbevillingsnævnets afslag på fri proces ikke begrundes i videre omfang. Advokat Henrik Karl Nielsen har i Advokaten nr. 3/2009 tilsluttet sig kritikken af begrundelserne, men finder i øvrigt, at der er sket et markant kvalitativt løft af sagsbehandlingen.
I Advokaten nr. 6/2008 forklarer landsdommer Elisabeth Mejnertz som afdelingsformand for fri proces begrundelserne med, at man politisk ikke har ønsket, at nævnet tog forskud på retssagerne og begyndte at veje beviser op mod hinanden, og at det ikke ville være hensigtsmæssigt, hvis sagen, når den efterfølgende endte i retten, allerede indeholdt noget, der lignede en halvfærdig dom fra nævnet.
Isoleret set må det medgives advokaterne, at begrundelserne ikke siger meget, men jeg synes blot ikke, at man bør fokusere på dette ene led i fri proces reformen. Ud over, at centraliseringen af sagsbehandlingen i Civilstyrelsen giver mulighed for en bedre koordination af praksis mv., indebærer klagebehandlingen i Procesbevillingsnævnet, at hver eneste sag gennemgås af fem jurister: en juridisk sagsbehandler, en erfaren chefkonsulent/sekretariatschef, en advokat, en landsdommer og en byretsdommer.
Hertil kommer, at nævnet er forpligtet til hvert år at afgive en beretning for sin virksomhed. Om fri proces er der i beretningen for 2008 ca. 30 konkrete afgørelser, og beretningen for 2007 indeholder ca. 40 afgørelser. Aldrig har der været informeret så grundigt om praksis i disse sager.
Jeg har ikke nærmere kendskab til de nye materielle fri proces regler og de problemer, som i de tidligere artikler er omtalt i forbindelse med fri proces reformens ikrafttræden, men samlet set er der efter min vurdering sket en betydelig styrkelse af kvaliteten af sagsbehandlingen af sager om fri proces.

Procesbevillingsnævnet
Procesbevillingsnævnet blev oprettet i 1996 og har således virket i nu snart 14 år. Nævnet udgiver hvert år en årsberetning, der dels redegør for sagsudvikling, antal bevillinger, sagsbehandlingstider mv., dels refererer visse mere principielle afgørelser. Nævnet har i juli måned offentliggjort sin beretning for 2008, og der kan være anledning til at se det i kortene – i særdeleshed efter at der i Advokaten igennem det sidste år har været en debat om den ene halvdel af nævnets virke, nemlig fri proces.

Ole Dybdahl har i sine yngre dage behandlet sager om fri proces i Justitsministeriet og Civilretsdirektoratet og i årene 1996 – 2001 været sekretariatschef i Procesbevillingsnævnet.