Advokaten 7 - Leder - Den gode advokat

Print Print
19-09-2009
Hvad er det egentlig, der gør en advokat til advokat?
Som ny formand for bestyrelsen i Advokatsamfundet er det naturligt at tænke lidt over, hvem man egentlig er blevet formand for. Hvad siger loven?
Advokatsamfundet udgøres af alle danske advokater. Danske advokater er alle, der er beskikket som sådanne af justitsministeren efter bestået juridisk embedseksamen, tre års praktisk juridisk virksomhed typisk som advokatfuldmægtig og beståelse af Advokateksamen og en praktisk prøve i retssagsbehandling.
Med beskikkelsen opnår man titlen "advokat" og undergives advokatpligterne. Man skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Det gør man ved at udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger, idet sagerne skal fremmes med fornøden hurtighed. Man må ikke kræve højere vederlag for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt. I forretningsforhold uden for sin advokatvirksomhed eller i andre forhold af økonomisk art må man ikke udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat. Endelig skal man løbende deltage i efteruddannelse.
Disse pligter er, bortset fra efteruddannelseskravet, ikke nye. Der er tale om materielle værdibaserede krav til ordentlighed og retlinethed med omdrejningspunkt i berettigede hensyn til klienternes tarv. For at kunne gøre sig håb om at kunne leve op til disse ideelle fordringer har advokaten brug for et regelværk, der sikrer og understøtter hans uafhængighed, integritet og tavshedspligt om klienternes forhold. Men svigter han selv, er konsekvensen klar. Han er så ikke længere (berettiget til at være) advokat.
De krav, en advokat skal opfylde, gælder alle advokater. Det er lige meget om advokaten ejer og driver en advokatvirksomhed selv eller sammen med andre, om han er ansat i en sådan, eller om han uden at deponere sin beskikkelse tager ansættelse i en virksomhed, der ikke driver advokatvirksomhed.
Naturligvis vil man til dels vurdere den enkelte advokats adfærd også i lyset af hans konkrete opgaver og hans hvervgivers berettigede forventninger til ham. Men også det omgivende samfund vil have forventninger til en advokats adfærd og etik båret af advokatpligternes normer og krav. At det er sådan og bør være sådan, er en styrke for os alle sammen. Og Advokatsamfundet vil stå vagt om, at den advokat, der ikke lever op til berettigede forventninger til ham, drages til ansvar.
Ved åbningsceremonien til det amerikanske advokatsamfunds (ABA) årsmøde 2009 i Chicago fremførtes en tale med nogle citater fra den tidligere fremtrædende amerikanske præsident, Abraham Lincoln. “Notes for a law lecture" hedder Lincolns tale, som formentlig er nedfældet omkring den 1. juli 1850, men muligvis aldrig forelæst af ham selv. Talen er fremragende – link op og læs den i sin fulde ordlyd, f.eks. på www.texasbar.com (hvor du kan søge på dokumentet). Eller nyd et par citater her:
“The leading rule for the lawyer, as for the man of every other calling, is diligence. Leave nothing for tomorrow which can be done to-day" (grundigt, samvittighedsfuldt og med den fornødne hurtighed?).
“The matter of fees is important, far beyond the mere question of bread and butter involved. Properly attended to, fuller justice is done to both lawyer and client. An exorbitant fee should never be claimed" (det rimelige arbejdsvederlag).
Og Lincoln slutter efter at have refereret til den i folkeviddet huserende om end ikke for alvor rodfæstede opfattelse af, at advokatgerningen forudsætter en vis uærlighed, med en pragtfuld formaning:
“Let no young man choosing the law for a calling for a moment yield to the popular belief (om indbygget uærlighed i professionen) – resolve to be honest at all events; and if in your own judgement you cannot be an honest lawyer, resolve to be honest without being a lawyer."