Advokaten 7 - Forsikringshjælp i småsager

Print Print
19-09-2009

Advokatrådets Responsumudvalg har set nærmere på advokaters salær i småsager, hvor forsikringen betaler retshjælp.

Af Sussie Sandra Suhr, advokat, Advokatsamfundet

Advokatrådets Responsumudvalg har truffet afgørelse i en sag, der omhandler spørgsmålet om advokatens salær i en småsag, hvor der var retshjælpsforsikring, og hvor sagen blev hovedforhandlet.
Hovedproblemstillingen i sagen var, hvorvidt salærfastsættelsen i en småsag, hvor der er en retshjælpsforsikring, skal ske efter landsretspræsidenternes vejledende takster for omkostningsfastsættelse i småsager, eller efter taksterne for honorering af forsvarere i straffesager.
Dette spørgsmål kan dog besvares med henvisning til § 11 a, stk. 2, jf. stk. 5, i standard retshjælpsforsikringsbetingelserne, hvor det er anført:
“…
Stk. 2. Bortset fra retsafgift og eventuelle udgifter til sagkyndig erklæring, der pålægges af retten, er eventuelle udgifter forud for hovedforhandlingen ikke omfattet af retshjælpsdækningen. Udgifter forbundet med hovedforhandlingen dækkes efter reglerne i stk. 5. Selskabet kan betinge dækningen af, at sikrede søger bistand hos advokat eller anden professionel rettergangsfuldmægtig, jf. stk. 1.

Stk. 5. Eventuelt salær til advokat eller den iht. retsplejelovens § 260, stk. 5 anførte rettergangsfuldmægtige beregnes i overensstemmelse med landsretternes vejledende salærtakster for hovedforhandlingen i straffesager, jf. retsplejelovens § 408.”

Rod i takster
Forsikring og Pension har fastsat bestemmelsen på et tidspunkt, hvor landsretspræsidenterne endnu ikke havde fastsat de vejledende satser for omkostningsdækning i småsager. Derfor er situationen nu den, at klienten i småsager opnår omkostningsdækning efter de vejledende satser udstedt af landsretterne, mens en advokat, der tager samme sag under retshjælpsforsikringsordningen, skal honoreres efter straffesagstaksterne.
Begge takstsæt er baseret på den anvendte tid i retten, og derfor er der umiddelbart ikke nævneværdig forskel på honoreringsreglerne.
Begge regelsæt er vejledende. Og begge regelsæt er baseret på en forudsætning om, at de anvendte satser indeholder forberedelsen af hovedforhandlingen, som dermed som udgangspunkt ikke kan kræves honoreret selvstændigt. Imidlertid indeholder straffesagstaksterne i pkt. A14 en udtrykkelig mulighed for, at forberedelsen kan honoreres efter det anvendte tidsforbrug. Bestemmelsen er tiltænkt nævningesager og andre sager, der på grund af deres særlige karakter – typisk større, mere komplicerede straffesager – kræver særlig forberedelse.

Rådets udtalelse
I den konkrete sag, som Advokatrådets Responsumudvalg fik forelagt, fandt Responsumudvalget ikke, at der var grundlag for en supplerende honorering af forberedelsestiden (forberedelsen til hovedforhandlingen, da anden forberedelse af sagen falder uden for retshjælpsforsikringsdækningen, se artikel i Advokaten 09/2008). Responsumudvalget lagde ved afgørelsen vægt på den motivudtalelse, der fremgår af betænkning 1436/2001:
“Ligesom de takster, der gælder for sager, der behandles efter de almindelige procesregler […], er taksterne for småsagsprocessen vejledende. Det følger imidlertid af småsagsprocessens særlige natur og dens formål, herunder at parterne skal have bedre mulighed for med rimelig sikkerhed at forudse de mulige omkostninger, at fravigelse af taksterne vil komme på tale væsentlig sjældnere i småsagsprocessen end i den almindelige proces. Som småsagsprocessens anvendelsesområde er afgrænset, vil sager af særlig indviklet beskaffenhed således for eksempel – om nødvendigt ex officio – blive henvist til almindelig proces, og der vil derfor kun sjældent under henvisning til sagens kompleksitet være grundlag for at udmåle et større beløb til dækning af udgifter til advokatsalær end det, der fremgår af de vejledende takster.”
Udover den konkrete sag har sagen dog betydning for andre sagstyper, idet småsager med sagsgenstand under 5.000 kroner efter de vejledende satser ikke kan udløse omkostningsdækning på mere end 1.500 kroner, mens sager med en sagsgenstand på 5.000-10.000 kroner maksimalt kan udløse omkostningsdækning med 2.500 kroner Disse beløb gælder, uanset hvor længe hovedforhandlingen har varet. Da forsikringsbetingelserne med henvisning til straffesagstaksterne imidlertid lægger vægt på den anvendte tid, vil sådanne sager dermed skulle honoreres for den medgåede tid i retten.