Advokaten 7 - Advokaterne vinder på finanskrisens vildeste bankkrak

Print Print
19-09-2009

Der serveres fortsat smørrebrød, når den islandske centralbank holder årsmøde, selv om landet sidste år mistede alle de store banker efter historiens største bankkrak.
Bankkollapset på Island 9. oktober 2008 har på et halvt år ført godt 20.000 islændinge ud i arbejdsløshed, halveret den islandske krones værdi, tredoblet almindelige borgeres banklån, fem-doblet landets nationalgæld og ført til, at ingen kan sælge sin bolig. Men der er også vindere af krisen. Advokaterne har gode tider. De bestyrer konkursboerne, fører sager for de fyrede og tager del i det retlige efterspil. Advokaten har besøgt Island.

Han bestyrer Islands største bankkrak
Jóhannes Rúnar Jóhannsson skal som kurator rydde op efter kollapset i den islandske storbank Kaupthing Bank. Nu skal den store islandske advokatstand administrere en af den globale finanskrises største nedture.

Af Henrik Pryser Libell og Christian Juel Jørgensen

Da Kaupthing Bank pludselig gik konkurs i oktober 2008, var den Islands største og den syvende største bank i Norden med en værdi på 700 milliarder islandske kroner.
I sin storhedstid var banken 830 milliarder islandske kroner værd – ca. 71 mia. danske kroner. Det var i 2007. Samme år lagde Jóhannes Rúnar Jóhannsson 14 års advokatpraksis i Reykjavik bag sig for at blive virksomhedsadvokat i Kaupthing.
Året efter var det slut. Banken var konkurs. Nu er han tilbage i banken – som konkursbestyrer i det gamle Kaupthing.
– Set i bagklogskabens lys ser man, at ting ikke var, som de burde have været, siger han.

Advokatboom
Nu sidder advokaterne i afviklingsselskaber og konkursboer og forsvarer dem, som har mistet deres jobs, dem som skal have ændret deres kontrakter eller bare have andre jobs som følge af krisen.
– Alle på Island har brug for en advokat nu efter krisen. Mine studenter glæder sig. Jurastuderende er stort set de eneste, som er sikret arbejde efter eksamen, siger Jóhannsson, som underviser både i erhvervsret og strafferet ved det juridiske fakultet på Reykjavik Universitet.
Island oplevede en eksplosion i antallet advokater efter år 2000. Under landets økonomiske optur voksede nogle brancher med 20 procent om året. Advokatbranchen fulgte med op. Antallet af advokater steg fra 500 til 800 i et land, som har stort samme indbyggertal som Århus. Mange specialiserede sig i opkøb og jura forbundet med opkøb og sammenlægning af virksomheder.
Det er fortid.
I stedet skal de 800 advokater være med til at administrere den enorme økonomiske nedtur.

Advokaterne tog over
Jóhannes Rúnar Jóhannssons karriere er næsten et spejlbillede af de islandske advokaters historie under finanskrisen. Han arbejdede selv i Kaupthing. Nu administrerer han bankens konkurs, via et afviklingsselskab – udnævnt af det statslige banktilsyn, FME.
Advokatens rolle i banken er vendt på hovedet i løbet af et år.
Da han begyndte som virksomhedsansat advokat i 2007, var der få advokater i Kaupthing Bank.
- Advokaterne var næsten mere i vejen, i bedste fald bare noget som “måtte være her" for at drive banken, forklarer han.
Sådan er det ikke længere. Nu er det nærmest kun advokaterne, som er tilbage.
Sammen med en anden advokat, to revisorer og en økonom bestyrer Jóhannsson nu alt, hvad der er tilbage af den islandske storbank. Jóhannsson fortæller, at banken var forberedt på nedgangstider, men ikke på kollaps.
Bankens aktier er i dag stort set værdiløse.
– Det er på vegne af kreditorerne, at jeg nu forvalter den islandske banks værdier og de nordiske filialer, siger Jóhannsson.
Han møder os i Kaupthings imponerende, men larmende tomme kontorlokaler i Reykjavik centrum. Vi er et stenkast fra fjorden. Der er arkitekttegnet glas og beton, udsigt til fjeldene og dansk design. Men ingen mennesker på gangene – og meget stille.
Den 45-årige advokat bringer os hen til det eneste møderum, som er i brug.
– Efter at banken blev overtaget af staten, går alle hjem klokken fire, siger han.
Han er trukket i sort jakkesæt med stribet skjorte og sorte sten som manchetknapper. Det lettere grå hår er halvlangt, men redt efter bølgerne, som ligger på langs af ansigtet. Blikket bag brilleglassene er skarpt. Advokaten folder ofte sine lange fingre på bordet, når han fortæller om sit livs største forretningseventyr.

Historisk opkøb
Jóhannsson husker tilbage på sin første arbejdsdag: Her foregik Islands største opkøb nogensinde. Opkøbet af den hollandske bank NIBC – til en værdi af tre milliarder euro. Men efter seks måneders arbejde med at lave aftalen, sprang begge parter fra. Derefter gik det hurtigt ned ad bakke for Kaupthing. Jóhannssons job gik mere og mere ud på at “slukke brande", end at sluge andre banker.
– Jeg arbejdede med omorganisering internt i banken, helt frem til bankens kollaps, fortæller han.
Jóhannsson begyndte i Kaupthing efter to år som statsadvokat i Reykjavik og 13 år som selvstændig advokat i et lille advokatfirma i Reykjavik.
Fortryder du, at du tog arbejde i banken?
– Nej, jeg ser mig aldrig tilbage. Og nu har jeg en mængde udfordringer, jeg aldrig havde drømt om. Jeg tog arbejdet i Kaupthing, fordi jeg var fagligt rastløs. Jeg havde gjort alt en advokat kunne komme til at gøre på Island. Det troede jeg. Men så kom finanskrisen og kollapset, siger han.
Han er specialist i erhvervsret, konkursret og straffeproces og underviser i straffeproces og erhvervsret på universitetet.
- Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne få brug for alle specialerne på én gang! siger han.

“Nu har alle brug for en god advokat”
Krisen har forandret advokatlivet på Island.
Det mener Jóhannes Rúnar Jóhannsson.
– Det er en helt ny verden for advokaterne, siger islændingen, som har været advokat i Reykjavik i 14 år.
Indtil nu har store advokatfirmaer domineret scenen: Blandt dem Logos, LEX and BBA Legal. Nogle islandske advokatfirmaer har også repræsentation i København. De store advokatfirmaer har stort set arbejdet med erhvervsret med de store selskaber og bankerne på Island som kunder.
– Men nu er klienterne enten konkurs eller i finansielle vanskeligheder. Advokatfirmaernes sædvanlige levebrød er revet væk; ingen opkøb, ingen prospekter, ingenting, siger han.
Til gengæld mener han, at krisen vil føre til, at flere unge advokater starter op for sig selv og ikke stoler på ansættelser i erhvervslivet.
– At få opgaver var vanskeligt for nye advokatfirmaer før. Der var lidt, som rørte på sig, og de fleste købte advokattjenester hos dem, som de kendte. Nu er alle på jagt efter en god advokat. Du kan vel sige, at advokaterne tjener på krisen, på sin vis, siger han.
Under opsvinget, som varede fra 2004 til 2008, var det økonomerne, lederne og sælgerne, som tjente mest. Advokaterne tjente i snit bare lidt mere end før.
Jóhannsson forklarer, at lønnen var omtrent den samme i Kaupthing Bank, som den han havde som partner i et mindre advokatfirma, før han gik ind i banksektoren. Og han tjener omtrent det samme som kurator nu. Men mens advokaterne fortsat har noget at lave efter kollapset, er de andre bankansatte gået ind i massearbejdsløshed efter krakket.
- I dag er der 20.000 arbejdsløse på Island, de fleste fra byggebranchen og bankerne, forklarer Jóhannsson, – mens man næppe finder en advokat, som ikke kan finde beskæftigelse lige nu.

Her er der nok at gøre
Hulda Rós Rúriksdóttir er en typisk islandsk advokat – lögmadhur – i et mellemstort advokatfirma. Finanskrisen har medført, at hun arbejder på overtid og i weekender.

Hulda Rós Rúriksdóttir arbejder i advokatfirmaet Borgarlögmenn, hvor hun er en af fire partnere i firmaet, hvor der arbejder otte advokater, alle kvinder.
– Vi arbejder mest med familieret, arveret, ansættelsesret, konkursret og socialret, fortæller hun.
Bankkrisen har, som for mange advokater i Reykjavik, både øget mængden af sager på arbejdsbordet og ændret indholdet i sagerne.
– I de sidste år har sager om arbejdsmiljø kun været en lille del af vores arbejde. Men efter bankkollapset har det øget enormt. Bankkollapset rammer flere end bare de ansatte i bankerne. Mange firmaer må skære i udgifterne og en måde at gøre det på er at fyre folk eller sænke lønningerne, forklarer hun.
Advokatfirmaet er tilknyttet nogle af fagforeningerne på øen og får opgaver via dem, når der er fagforeningsmedlemmer, som mener, at de er blevet uretfærdigt behandlet.
– I disse sager ser vi efter, om opsigelserne er foretaget i henhold til islandsk lovgivning og fagforeningernes kontrakt med arbejdsgiverne. Vi får for eksempel sager ind, hvor folk, som har været på barsel, har fået opsigelsen undervejs eller uden varsel, fortæller hun.
Er sagerne med forbindelse til bankkollapset juridisk set specielle?
– Nej. Procedurerne er de samme som i alle ansættelsesretssager – men det er mængden, som adskiller sidste vinter fra alt, hvad jeg før har oplevet. Vi har aldrig haft så mange store virksomheder før, som er gået konkurs samtidig. På Island udnævner byretten advokater til kuratorer. Vi har fået flere og større sager af den slags, end vi før har oplevet.
– Derudover har mange mennesker store økonomiske problemer for tiden. Ejendomspriserne er faldet, lånene stiger. Når folk slås med disse problemer, så søger de bl.a. hjælp hos os, forklarer Rúriksdóttir.
I oktober var de syv advokater. Nu er de blevet otte og venter på, at der skal starte tre til.

Advokatsamfund: Kriselove kan være ulovlige
Det islandske parlament har vedtaget en kriselovgivning efter det økonomiske kollaps, som kan være ulovlig, mener det islandske advokatsamfund.

Det går for stærkt med at lave kriselovgivning på Island.
Det mener den islandske advokatforening. Politikerne i Islands parlament, Altinget, har efter bankkollapset haft travlt med at indføre hastelove og undtagelseslove. Meningen er, at krisen på Island skal efterforskes så hurtigt som muligt. Men advokatforeningen mener, at politikerne ændrer lovgivningen for hurtigt og uden tilstrækkelig kvalitet og frygter, at mange “krise-love" vil havne for en domstol. Undtagelseslovene kan være i konflikt med grundloven og FN’s menneskerettighedskonvention, hedder det i kritikken.
Generalsekretær Ingimar Ingason fra den islandske advokatforening kritiserer det islandske parlament:
- Det handler om at holde principperne. Det er helt uacceptabelt, at en kompliceret lovgivning går igennem parlamentet på en eller to dage. Vi frygter, at disse love fører til flere konflikter end de løser, siger han.

Tavshedspligt udhulet
Advokat Eva Helgadóttir fra advokatforeningens lovudvalg er enig med Ingason. Lovudvalget består af 17 jurister, som giver råd til regeringen og Altinget om det juridisk gangbare og problematiske i nye lovtekster.
Helgadóttir nævner som eksempel, at Island var på nippet til at lave en gældsordning uden ordentlige krav til skyldnerens samtykke.
– Det kan stride imod første artikel i menneskerettighedskonventionen, siger Helgadóttir.
Ingimar Ingason fremhæver de første lovudkast til den nye bankovertagelseslov og loven om en særlig efterforskningskomite på Island som eksempler på det, han kalder farlig hastelovgivning.
Sidstnævnte lov indebar oprindelig, at advokatens tavshedspligt mere eller mindre blev ophævet for at lette efterforskningen af krisen og i jagten på de penge, som forsvandt op til bankernes kollaps.
– Set fra vor side var udhulingen af tavshedspligten et meget alvorligt overgreb. Det var en overtrædelse af både grundloven og internationale menneskerettigheder, mener den islandske advokatforenings generalsekretær.
Advokaterne havde allieret sig med revisorer, læger og præster, da Altinget behandlede sagen. Politikerne ændrede mening og lod alligevel advokaterne beholde tavshedspligten.
– Vi bad om hjælp fra den europæiske advokatforeningsorganisation CCBE og kontaktede de nordiske advokatforeninger. De bekræftede alle, at de stod bag os i sagen. Men politikerne besindede sig først, da vi gik ud i medierne for at få støtte, fortæller Ingason.
Parlamentet har haft lignende tiltag, som strider mod almindelige retsprincipper. Alt sammen for at rydde op og sætte gang i et retsopgør efter krisen. Men advokatsamfundets generalsekretær advarer om, at det risikerer at ødelægge Islands ry som retsstat, demokrati og stabilt marked.
– I den ekstreme situation som landet er i nu, skal ministerierne arbejde hurtigt, men der findes grænser for farten og reaktionerne, siger Ingason.

Ikke hellig
I øjeblikket hjælper en statsadvokat fra det norske bagmandspoliti på konsulentbasis efterforskningen på Island sammen med den tidligere franske forhørsdommer Eva Joly, kendt fra Elf-skandalen i Frankrig.
Den norske statsadvokat, Morten Eriksen, er ikke begejstret for de islandske advokaters forsvar af tavshedspligten:
– Advokaterne bør vogte sig for at gøre tavshedspligten hellig, siger han og pointerer, at tavshedspligten er til for at sikre retssikkerheden, men ikke for at kunne skjule økonomisk kriminalitet.
Eva Joly er enig. Advokater bør ikke kunne dække sig bag tavshedspligt i skattesager.
- På Island har folk mistet formuer, deres pensionskroner. Nogle skal leve i fattigdom resten af livet på grund af dette. Det er klart, at det er vigtigt at finde de skyldige, siger hun.


Advokatboom på Island
Alle advokater på Island skal være registreret hos advokatsamfundet. For ti år siden var medlemstallet 510 medlemmer. Efter forårets advokateksamen er antallet 800.
Medlemsvæksten skyldes bl.a., at erhvervslivet på Island har haft et større behov for juridisk bistand under Islands opgangsperiode fra 2004 til 2008. Opturen blev kickstartet, da de islandske banker blev privatiseret i slutningen af 1990’erne, og dermed fik mulighed for at tilføre det islandske erhvervsliv massiv risikovillig kapital, hvilket førte til et øget privatforbrug og opkøb af selskaber og ejendomme i udlandet. I samme periode mistede det gamle juridiske fakultet ved Islands Universitet sit "monopol" på jura-uddannelsen. I dag kan islændinge blive jurister hele fire steder. Lidt under halvdelen, 348, er partnere i private advokatfirmaer, 264 er virksomhedsadvokater og 47 pensionerede medlemmer. 74 procent af advokaterne er mænd.