Advokaten 6 - Vi vil have skarp, klar og dynamisk advokatetik

Print Print
28-06-2009

De etiske regler for advokater bliver udfordret. Både advokater og prominente organisationer har forslag til, hvordan reglerne kan blive bedre.

Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet

Dette kartel af brødre skal vi nok komme til livs.
Nogenlunde sådan har det lydt fra EU-Kommissionens formand José Barroso, da han for flere år siden i Berlin talte om advokatstanden.
Særligt advokatstandens etiske regelsæt og standens egen regulering af brodne kar var her i sigtekornet.
Samme sigtekorn havde Advokatrådet – om end med et noget anderledes formål – indstillet på advokatetik på Advokatmødet i Kolding.
Her var rådets næstformand, Søren Lyager, vært for en bred debat om de advokatetiske regler. Til at bidrage med synspunkter udefra var Dansk Industri og Forbrugerrådet inviteret.
Og det skortede ikke på markante meninger om, hvordan reglerne for advokaternes etik bør udvikle sig.
Vi har i korte uddrag taget højdepunkterne fra talernes indlæg. Og de spænder vidt. For at tage Forbrugerrådets indlæg:
- Advokater ligger helt nede på en 28.-plads, når det gælder forbrugernes tillid. Det er lige efter bedemænd og kørelærere.
Eller til forslaget fra Kromann Reumerts managing partner:
- Det vil være til stor gunst for danske og europæiske advokater, hvis vi endte op med en fælles europæisk standard.
Mere skal der ikke siges her – læs selv, hvad de enkelte talere lagde vægt på i uddragene på de følgende sider.

Etiske regler – hvem bestemmer?
I Danmark er det advokaterne selv, der gennem Advokatsamfundet fastlægger, hvad god advokatskik er. Ordningen er sådan for at sikre advokaternes uafhængighed af alle andre interesser end klienternes bedst muligt.
Det er imidlertid ikke Advokatsamfundets bestyrelse, Advokatrådet, der endeligt fastlægger indholdet af den retlige standard “God Advokatskik".
Reglerne for god advokatskik fastlægges gennem Advokatnævnets og domstolenes praksis.
Advokatnævnet er oprettet af Advokatsamfundet og er en del af dette. Nævnet består af lige dele advokater og repræsentanter for offentligheden. Formand og næstformænd er dommere.
Advokatrådet sammenfatter nævns- og domstolspraksis i de advokatetiske regler. Disse tjener til vejledning for såvel advokater som offentligheden, men de er ikke bindende for Advokatnævnet.

Søren Lyager, Formand for Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg
Vi har set, hvilke konsekvenser et svigtende tilsyn har medført politisk. De myndigheder, der fører tilsyn, styrkes. Og de benytter en anden retorik end tidligere. Sagen om Stein Bagger viser, at en kombination af kändis, jet-set og finansskandale kan give alvorlige problemer. Ikke alene for dem, der har begået bedrageri, men også for de rådgivere, der inddrages i en sådan sag. Uden overhovedet at forholde mig til, om KPMG har begået fejl, så er det vist klart for enhver, at den måde revisionen er blevet omtalt på, er et problem for hele branchen.
Vores egen branche er heller ikke gået ram forbi. Vi kan se mediernes bevågenhed, når kolleger træder ved siden af. Sådanne sager kræver, at vi reagerer hurtigt og relativt kontant, så der ikke i offentligheden opstår tvivl om, om vores selvregulering fungerer, og at vi ser meget alvorligt på brud på de etiske regler.
Vi ser et forsøg på at skabe fælles regler på et specielt felt – hvidvask. Reglerne udspringer fra FATF (Financial Action Task Force) og vandrer ind i de nationale lovgivninger. Og vi har netop gennemført en ændring af Advokatsamfundets vedtægt, som udspringer direkte af europæisk lovgivning, nemlig af det såkaldte servicedirektiv.

Anne Birgitte Gammeljord, Præsident for CCBE (sammenslutningen af europæiske advokatsamfund)
De engelske advokater har ikke magtet i forbrugernes interesse at varetage selvdømmet. De havde regler, der kunne gøre det – men havde ikke gjort det. Og derfor var der ikke tillid til, at de ville gøre det. Konsekvensen blev et uafhængigt organ, Legal Services Board, som skal fastsætte de etiske regler for engelske advokater.
I England er der et forsøg på at indføre et informeret samtykke til interessekonflikter, så det, som kaldes sofistikerede klienter, skal have mulighed for at give informeret samtykke, så et advokatfirma kan håndtere flere klienter med interessekonflikt.
Det er ikke utænkeligt, at vi får en revision af de advokatetiske regler på europæisk plan. Vi forbereder os på, at der for advokatydelser kan blive ét stort, frit marked, så de regler, der gælder i Bruxelles og London, også skal gælde i København. Vi er også nødt til at sikre, at en advokat, der får en bøde eller en frakendelse, ikke bare kan smutte til et andet land og fortsætte uændret der.

Henrik Linde, Dommer og næstformand for Advokatnævnet
Det er klart, at både danske og internationale regler går i retning af strammere regler.
Der er sket en kraftig stigning i antallet af kendelser, som indbringes for domstolene.
Forbrugerinteressen siger, at man straks skal kunne se navnet på den pågældende advokat på nævnets hjemmeside, hvis der er tale om en bøde på mindst 10.000 kroner. 12 måneder efter slettes den pågældende igen.
Generelt er alle advokater interesserede i at holde fanen højt, så det ikke ødelægger billedet af den samlede stand.

Rasmus Kjeldahl, Direktør i Forbrugerrådet
Men har den skrappe regulering så ført til forbrugertryghed?
Der er ikke noget entydigt svar på det spørgsmål: På den ene side er der jævnligt historier om dårlige oplevelser med advokater – også i seriøse danske medier – og fra Advokatnævnet kender vi til alt for mange kedelige sager. På den anden side oplever vi, at til trods for det lidt blakkede image er der hos mange forbrugere alligevel måske en overdreven ærbødighed over for advokater, og forbrugeren stoler meget langt hen ad vejen på, at man får den rette betjening.
Ser man på Forbrugerstyrelsens måling af Forbrugerforholdsindekset finder man ’advokater’ helt nede på en 28. plads – en lavere placering end bedemænd og køreskoler, men dog højere end ejendomsmæglere og pengeinstitutter. Et af de forhold, som er med til at løfte placeringen, er, at der er etableret klagemulighed, og forbrugernes tillid til branchen – det er især den manglende gennemsigtighed, som trækker ned.
Den rigtige løsning ville være at begrænse valgmulighederne, således at der over for almindelige klienter enten burde oplyses et fast vederlag, eller et begrundet overslag, og hvis det overslag viser sig ikke at holde, skal klienten oplyses herom.
I foråret forlød det, at mange advokater afviser retshjælpssager, retshjælpsforsikringssager og for den sags skyld fri processager, fordi man ikke føler, at indtægterne står mål med indsatsen. Som sagen står, skal Forbrugerrådet derfor opfordre til, at man tager dette spørgsmål op som en etisk diskussion i advokatkontorerne med henblik på, at de også bidrager til at sikre almindelige forbrugeres fortsatte adgang til retssystemet.

Kim Haggren, Juridisk chef, Dansk Industri
Vi har spurgt de juridiske chefer i vores medlemsvirksomheder om de advokatetiske regler. Og størst fokus var der på interessekonflikter. Der var flere juridiske chefer, som efterlyste retningslinjer, så de kan vurdere, om der vil opstå et advokatetisk dilemma.
Virksomhederne er meget afhængige af ikke at skulle bruge tid på at skifte advokat undervejs i en vigtig proces. Dér er det vigtigt, at man som rådgiver skærer igennem og henviser virksomheden videre til kompetent rådgivning et andet sted, hvis der kan opstå en interessekonflikt senere i forløbet.
De advokatetiske regler udgør en nødvendig forudsætning for, at virksomhederne kan bruge jeres ydelser.

Søren Johansen, Managing partner, KromannReumert
Tilliden til advokattitlen er meget vigtig for Kromann Reumert så I vil ikke høre mig tale for en lempelse af reglerne, blot så vi kan få en masse flere sager. Normalt kan vore klienter godt forstå, at vi ikke kan rådgive dem i en sag på grund af de advokatetiske regler.
Jeg synes, advokatreguleringen bør være lidt mere dynamisk, end den er i dag. Vi bør have en løbende og dynamisk udvikling, herunder af de etiske regler således at vi hele tiden søger at tilpasse reglerne til de forskellige klienters beskyttelsesbehov.
I Sverige har der været nogle gevaldige slagsmål mellem de store advokatvirksomheder på den ene side og resten af branchen på den anden side om de såkaldte controlled auctions. Jeg synes, at vi i vores ikke så store og harmoniske branche skal holde sammen, når vi diskuterer sådan nogle ændringer. Min egen personlige holdning til, om advokatvirksomheder kan varetage flere byderes interesse i en kontrolleret auktion er i øvrigt nok, at selv om muligheden havde været der, så er jeg ikke sikker på, at det havde været klogt at benytte sig af den og jeg er heller ikke sikker på hvor mange klienter der reelt ville være interesseret heri.
Det ville være meget nemmere, hvis alle advokater i EU var underlagt de samme regler forudsat disse har samme dynamiske karakter, som jeg ønsker fra de danske regler. Det er meget besværligt at operere i et multi-jurisdiktionelt rum hvor man konkurrerer med advokatvirksomheder i andre lande der er underlagt andre regelsæt.

Erik Turley, Partner, Advokathuset Nordsjælland
De advokatetiske regler er en fordel for alle – uanset størrelsen af kontoret.
Forestil jer Pinocchio uden bånd. Det er i virkeligheden billedet på, hvad der ville ske, hvis vi ikke havde nogen regulering.
De advokatetiske regler er en styrkelse af advokatstandens brand.