Advokaten 6 - Sådan trimmer den gode forsvarer sig

Print Print
24-08-2009

Efter sommerferien bør landets forsvarere især ruste sig til arbejdet ved at studere reglerne for lægeerklæringer og rejseforbehold.

Af Ole Dybdahl, dommer Østre Landsret

Kravene til den gode forsvarer er øget ved ny lovgivning i det seneste år, hvor vi dels har fået den generelle ordning om hjemmeafsoning med elektronisk fodlænke, dels fra 1. januar 2010 den landsdækkende ordning med konfliktråd, hvor offer og gerningsmand får mulighed for at møde hinanden under en mæglers tilstedeværelse.
Ordningerne, der er omtalt i Advokaten 7/2008 og 3/2009, stiller krav til forsvareren om at kunne rådgive sine klienter om betydningen af og mulighederne i de nye sanktions- og konfliktløs-ningssystemer.
Den gode forsvarer skal imidlertid også kunne bistå sin klient i forbindelse med, at denne med-deler, at han er syg den dag, hans sag skal for retten. En ikke ubetydelig del af alle berammede hovedforhandlinger ved domstolene må udsættes, fordi en part eller et vidne melder sig syg.
Ikke alle, som bliver indkaldt til at møde i retten, er lige interesserede i at skulle møde op, så der er ofte anledning til fra rettens side at anmode om dokumentation for, at den pågældende dels er syg, dels at sygdommen hindrer den pågældende i at give møde. Problemet består ikke mindst i straffesager.
Ønsket om en sådan dokumentation fører ofte til, at der til retten sendes en lægeerklæring om uarbejdsdygtighed, som hovedsaglig udfyldes ved afkrydsning, og som intet oplyser om, hvorfor den pågældende ikke kan møde, og ikke forholder sig til, om den pågældendes lidelse er af en sådan karakter, at f.eks. et kortere fremmøde i retten er udelukket.
Afhængigt af de individuelt anførte oplysninger, som erklæringen også muliggør, vil resultatet af en sådan dokumentation for sygdom ofte være, at den pågældende ikke har godtgjort at have lovligt forfald og derfor anses for udebleven. Virkningen heraf afhænger af sagstypen, men f.eks. i straffeanker for landsretten, hvor den pågældende har anket med påstand om frifindelse, vil landsretten i denne situation ofte afvise anken.

Blanketten der dur
Domstolsstyrelsen har efter en henstilling fra Højesteret udarbejdet en blanket, som tager højde for dette problem. Blanketten er godkendt af Lægeforeningens Attestudvalg, og den attesterende læge skal bl.a. svare på, om patientens sygdom er til hinder for fremmøde i retten og i bekræf-tende fald også er til hinder for et kortvarigt fremmøde af op til en times varighed.
Videre skal beskrives de følger af sygdommen, der konkret forhindrer patienten i at kunne møde i retten. Patienten skal selv medbringe attesten hos lægen, og det fremgår af blanketten, at patien-ten betaler for attesten. Blanketten findes på www.domstol.dk.
Østre Landsret afviste i maj 2009 anken i en sag, hvor den tiltalte, der var blevet idømt seks må-neders fængsel for bedrageri i forbindelse med salg af en andelslejlighed, ikke gav møde. To dage efter afvisningen anmodede forsvareren om genoptagelse af sagen under henvisning til, at tiltalte havde været syg, og vedlagde en lægeattest om uarbejdsudygtighed for den pågældende dag. Der var endvidere vedlagt en lægeerklæring, hvorefter tiltalte havde en personlighedsfor-styrrelse. Landsretten afviste at genoptage sagen, idet man anførte, at det ikke var godtgjort, at tiltalte havde været ude af stand til at møde i retten.
Sagen illustrerer problemet med de “forkerte” lægeattester, og vi bør give hinanden håndslag på – advokater og domstole – at vi sikrer os, at fra nu af – august 2009 – skal det ikke længere ske, at retsvæsenets klienter går til lægen uden at få at vide, at de skal bede om den rigtige attest!

Højesteret og rejseforbehold
Det er velkendt, at hvis sigtede eller tiltalte har anmodet om beskikkelse af en bestemt advokat som sin forsvarer, kan retten betinge beskikkelsen af, at forsvareren helt eller delvis frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejseudgifter, det såkaldte rejseforbehold.
Udviklingen inden for de seneste ti år er formentlig gået i retning af, at rejseforbehold tages i mindre omfang, og præsidenterne for Vestre Landsret og Østre Landsret har da også i 2000 og 2001 meldt ud om en imødekommenhed over for argumenter mod rejseforbehold i den enkelte sag.
Højesteret har kun i begrænset omfang fået forelagt kæremål om rejseforbehold i straffesager. I 1988 stadfæstede Højesteret med en forsigtig begrundelse et rejseforbehold i en nævningesag, hvor den tiltalte ved et nævningeting i Nykøbing Falster ønskede en bestemt forsvarer fra Kø-benhavn. I begrundelsen anførtes, at Højesteret efter omstændighederne ikke fandt fuldt tilstræk-keligt grundlag for at underkende landsrettens skøn herom.
Siden skulle der gå 17 år, før der igen blev trykt en kendelse fra Højesteret om rejseforbehold. I 2005 ophævede Højesteret under medvirken af fem dommere et rejseforbehold i en nævningesag ved Østre Landsret, der blev behandlet i Odense, og hvor tiltalte ønskede en advokat fra Frede-riksberg beskikket som forsvarer. I kendelsen udtaler Højesteret under henvisning til forarbejder fra 1966 og 1969, at det er afgørende, om der en rimeligt begrundet interesse i, at den pågælden-de advokat giver møde uden for sit hjemsted, og at der herved bør tages hensyn til sagens art og størrelsen af merudgifterne hermed. Højesteret konstaterer herefter, at sagen omfatter en tiltale for forsøg på manddrab, og at rejseudgifterne vil være relativt beskedne sammenholdt med ud-giften til forsvarer i øvrigt, hvorefter rejseforbeholdet ophæves.
Højesteretsdommer Thomas Rørdam har i 2008 opsummeret retsstillingen og anfører bl.a., at det efter denne afgørelse er spørgsmålet, om ikke rejseforbehold altid bør undlades i nævningesager. Efter Rørdams opfattelse vil betingelserne for ikke at tage rejseforbehold normalt også være til stede i sager om særlig økonomisk kriminalitet.
Thomas Rørdam anfører om det generelle problem, at der skal foretages et skøn i hvert enkelt tilfælde, hvilket lægger op til, at der skal være en grund til at tage et rejseforbehold. Videre anfø-res:
”Det skyldes, at det i sig selv er et argument, der taler mod rejseforbehold, at den tiltalte kan få forsvarerbistand fra en advokat, han selv har valgt, og som han har tillid til. De hensyn, der navnlig må indgå i afvejningen, er på den ene side størrelsen af merudgifterne for statskassen ved, at der beskikkes en udenbys advokat, og på den anden side sagens art og den relation, der eventuelt i forvejen er mellem sigtede og den pågældende advokat. Jo større merudgifterne er, jo større krav vil der kunne stilles til de modstående hensyn – og omvendt.”

Voldsmand i Næstved
Højesteret har nu igen truffet afgørelse om et rejseforbehold, men denne gang i en langt mindre alvor-lig sag. Tiltalte var ved Retten i Næstved tiltalt for tre tilfælde af indbrudstyveri og et forsøg herpå, to tilfælde af grov vold, et tilfælde af hæleri og to tilfælde af overtrædelse af lov om euforiserende stof-fer. Sagen resulterede efter delvis frifindelse i en fællesstraf af fængsel i et år, der omfattede en betin-get straf på fængsel i to måneder. Forsvareren havde tidligere været beskikket for den tiltalte i forbin-delse med lignende straffesager. Forsvareren havde kontor i København og havde deltaget i to retsmø-der i henholdsvis Næstved og Slagelse. Byretten havde taget rejseforbehold, hvilket landsretten havde stadfæstet. Højesteret ophævede imidlertid rejseforbeholdet under henvisning til sagens art og de rela-tivt beskedne merudgifter forbundet med beskikkelsen af den pågældende forsvarer.
Afgørelsen viser Rørdams afvejningsmodel anvendt i praksis, hvor de beskedne merudgifter ved transport er afvejet over for sagens art og tiltaltes kendskab til forsvareren fra tidligere sager. Rejseforbeholdet lever således stadig, men der er sket en lempelse af den hidtidige praksis.

Rejseforbehold
Retsplejelovens § 334, stk. 3: “Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt advokat, kan retten betinge beskikkelsen af, at advokaten helt eller delvis frafalder krav mod statskassen om godtgø-relse for rejseudgifter.”
UfR 2005.1592 H: mordforsøget i Odense.
UfR 2009.1423 H: voldsmanden fra Næstved.
Højesteretsdommer Thomas Rørdam i Tidsskrift for Kriminalret 2008, side 155.
Ny landsretspraksis om rejseforbehold: TfK 2007.173/1 V, TfK 2008.735/1 V, U 2008.93 Ø og U 2009.255 Ø.