Advokaten 5 - Retsmægling med torne

Print Print
22-06-2009

Efter det første år med retsmægling ved domstolene er den nyskabende ordning så småt kommet op at køre. Ifølge de advokater, som virker som mæglere, er der flere udfordringer at tage fat på.

Af Rasmus Lindboe, Pressechef, Advokatsamfundet

Det er en smuk rose, som nu er plantet i domstolenes have.
Tanken er at lade stridende parter arbejde sig frem til en fælles løsning på deres uenigheder, frem for at dommeren som en kong Salomon hæver sværdet og deler barnet.
Tanken kaldes mediation, men har ved domstolene fået betegnelsen retsmægling.
De to ting er ikke helt ens. De små, men vigtige forskelle, vender vi tilbage til.
For som bekendt har roser torne. Også denne.
Ved årets udgang skal de etiske retningslinjer for ordningen evalueres. Det er med til at afgøre rosens fortsatte vækst hos domstolene.
Derfor har Benjamin Lundström og de lidt mere end fyrretyve advokater, der er ansat som retsmæglere ved domstolene kridtet skoene. Borgerne får nemlig ikke helt det optimale produkt, som retsmægling bør være, mener de.
I beskrivelsen af de etiske retningslinjer for retsmæglingen er der en lille torn, som advokaterne stikker sig på. En anden torn, som advokater i nogle egne af landet stikker sig på, er manglen på fysiske lokaler til retsmæglingen. Og så, længere oppe ad stammen, sidder en modbydelig kroget torn, som alle advokaterne for længst har blødende fingre af: advokatens betaling.

Blomsten spirer
Lad os til at begynde med se på, hvordan rosen egentlig fandt vej til domstolene.
Rosen blev plantet med støtte fra advokaterne selv. Mediation var så småt ved at finde fodfæste i Danmark. Advokatsamfundet støttede oprettelsen af Mediationsinstituttet, og mange advokater samlede sig i Danske Mediatoradvokater.
Kiggede man i udenlandske haver kunne man se, hvordan mediation allerede var i blomst, især den engelske og franske have var til inspiration.
Samtidig pressede mere jordnære hensyn sig på: Domstolenes problemer med voksende sagsbunker gjorde forslag til hurtigere ekspedition af sagerne velkomne.
En forsøgsordning blev etableret, og i marts sidste år vedtog Folketinget lovforslaget om permanent retsmægling, og de nye regler trådte i kraft 1. april.
Men der kan gå længe, før et frø begynder at spire. Således også med retsmæglingen.
Benjamin Lundström er måske ikke ligefrem gartner. Alligevel har han en hovedrolle i forbindelse med at få rosen til at blomstre. Som mediatoradvokat har han taget initiativ til at samle langt de fleste af de nogle-og-fyrretyve advokater, som domstolene har udpeget som mæglere. Advokaterne er samlet i det, som på nudansk hedder en erfa-gruppe – et sted, hvor man mødes og deler erfaringer.
Så lad os få en status på rosens vækst:
- Det smukke er, at det kører, advokaterne mægler, og der er rigtig positive tilbagemeldinger, forklarer Benjamin Lundström.
Og så til tornene.

1. Torn: Advokatens etik
Den første torn på den spirende rose har billedligt talt noget at gøre med havens ejere – domstolene.
Men lad os nu først gøre som Benjamin Lundström og betragte det smukke:
For retsmægling er faktisk et meget hurtigere alternativ til en retssag:
- Der er ingen som helst tvivl om, at hvis man kigger snævert på sager, hvor der indgås et forlig i forbindelse med en retsmægling, så sparer det oceaner af tid. Både faktuel og mental tid i forhold til at gå hele vejen i retlig regi, siger han.
Konkret modtager parterne i en retssag tilbuddet om retsmægling, når stævningen sendes ud. Parterne skal melde tilbage, hvis de ønsker at gøre brug af retsmægling.
- Jeg har været til et antal møder med forskellige retter, blandt andet med henblik på at få dem til at tilbyde mægling proaktivt som noget af det første i forbindelse med en retssag. Så man får det maksimale ud af en tidsbesparelse og for at undgå, at konflikten optrappes. Jo hurtigere det kommer i gang jo bedre, siger Benjamin Lundström.
Er den vejledning fra domstolene god nok – hvis man nu intet kender til retssystemet?
Øh, nej. Selvfølgelig ikke. Det er ikke godt nok i forhold til parten, men heller ikke i forhold til advokaten. Vi har en udfordring med, at alle advokater forstår fordele og ulemper ved retsmægling.
Men hov – hvis det nu er advokaten, der får brevet fra domstolene om, at der er noget, der hedder retsmægling, så får han jo lavere løn, hvis han vælger den vej. Hvorfor skulle han det?
- På den korte bane har du ret. Hvis vi har ret i, at det tager mindre tid, så har advokaten mindre tid i bogen og mindre salær. Men der må jeg sige klokkeklart, at det er som at tisse i bukserne. Kunden bliver ikke tilfreds af det. Hvis du har en sag, som er egnet, og som kan løses hurtigt ved retsmægling, så nytter det ikke noget, at der er et andet hensyn – advokatens hensyn til at tjene mest muligt – som spiller ind. Det er uholdbart. De, der agerer efter det, har ingen fremtid. De vil lige så stille gå bag om dansen.
Benjamin Lundström peger også på de særlige etiske regler, der gælder for advokater. Der står, at advokaten er forpligtet til at rådgive sine kunder om de forskellige konfliktløsningsmodeller.

2. Torn: Haven
Lad os først igen bruge Benjamin Lundströms briller og skue det smukke:
Det er domstolene, der er rammen for retsmæglingen. Mæglingen er en langt mere intim forestilling end en sædvanlig retssag. Der skal opbygges forståelse mellem de to parter. Der skal ikke føres vidner. Og mæglingen er ikke offentlig. Kort sagt: De sædvanlige retslokaler med højt til loftet og hårde stole egner sig ikke godt til mægling.
Mange domstole har sørget for rigtig gode vækstbetingelser til mæglingen. Lundström fremhæver Københavns Byret som et strålende eksempel på en have, som har omrokeret for at gøre plads til rosen: Her er indrettet særlige lokaler, opstillet lædersofaer, særlige lokaler, hvor der kan holdes separate møder, når der er behov for det. Og som prikken over i’et har alle gartnerne – både dommere og advokater, der fungerer som mæglere – adgang til haven med egen nøgle. Sådan.
- Andre steder har vi kæmpe problemer, for at sige det som det er, siger Benjamin Lundström.
For det er ikke alle retskredse, som har sørget for passende have.
Men kan advokaterne så ikke bare stille lokaler til rådighed?
Måske nok, forklarer Benjamin Lundström. Nogle advokatkontorer har passende lokaler til rådighed. Men de kommer jo ikke gratis. Der skal betales husleje, sørges for forplejning, betales for rengøring, og en række andre kedelige ting. Og det dækker domstolene som udgangspunkt ikke.
Den torn stikker. Nogle steder mere end andre.
En anden lille torn er adgangen til retsmægling. Ifølge loven skal retsmægling tilbydes i alle sager. Nogle domstole foretager dog en screening af sagerne, så borgerne i visse typer af sager ikke får tilbud om mægling. Københavns Byret sender f.eks. tilbud om mægling til parterne i stort set alle typer sager. På Frederiksberg sorteres sager om forældremyndighed og samvær fra, hvis de forinden har været igennem mægling i Statsforvaltningen.
- Det ligger i forarbejderne, at det skal være en generel ordning, og der ikke skal være nogen screening. Når jeg siger, det er et praktisk problem, er det fordi, det ikke er altid, det bliver efterlevet på en ensartet måde af de forskellige retter, forklarer Benjamin Lundström.
Men kan en gigantisk erhvervssag også føres over i retsmægling?
- Det kan den sagtens. Der er intet til hinder for, at Keops og Landic, dengang de sloges i pressen, i stedet havde sagt: Lad os forsøge at finde en hurtig løsning på det her. Vi er ikke interesserede i at få det blæst ud til gud og hvermand.
Benjamin Lundström henviser desuden til erfaringerne fra forsøgsordningen med retsmægling.
Her blev mere end 60 procent af sagerne forligt og i ankesagerne næsten 70 procent. Det var primært erhvervssager.
- Og det gik faktisk hurtigt, fordi sagen så at sige var skåret til. Advokaterne på begge sider vidste godt, hvad alternativet ville være. Og der er tænkende klienter, der også godt forstår sig på procesøkonomi.

3. Torn: Mæglernes etik
Nu må det være en indgroet vane for os først at betragte det smukke:
Retsmæglingen har brudt nyt land i forholdet mellem advokater og dommere. Begge faggrupper arbejder på lige fod og har samme rolle i mæglingen. Det er med til at bringe de to faggrupper sammen, mener Benjamin Lundström. Dommerne er fremragende mæglere, fortæller han, og der sker allerede nu nyttig erfaringsudveksling mellem dommermæglere og advokatmæglere.
Når det kommer til et grundprincip i mæglingen, er der dog en torn, der stikker.
Advokater og dommere, som opflaskes med mediation, får et princip ind med modermælken, som handler om, at mægleren udelukkende skal være faciliterende.
- Det betyder, at man ikke skal komme med forslag til, hvordan en sag skal vinkles. Man skal heller ikke sidde og vurdere parternes argumenter. Hvis en part sidder og siger: Der er indtrådt forsinkelse i denne her entreprisesag, fordi vejret var dårligt. Selv om jeg ved, at det, du siger, ikke er rigtigt, så nytter det ikke noget, at jeg begynder at sige dig imod. For hvad sker der så i processen? Så går jeg ind og bliver autoriteten. Jeg påvirker parternes aftale, forklarer Benjamin Lundström.
Problemet er, at det går ud over parternes retssikkerhed, hvis den, der skulle mægle, pludselig blander sig i konflikten.
- Det ville være et kæmpe retssikkerhedsmæssigt problem, hvis jeg begyndte at påvirke indholdet af en aftale mellem parterne. Man bliver nødt til at være benhårdt fokuseret på den måde, som det her er bygget op på, mener Lundström.
Problemet er, at de etiske regler, som mæglerne – både dommere og advokater – nu arbejder efter, giver mulighed for, at mægleren kan blande sig:
Retsmægler bør som det klare udgangspunkt være tilbageholdende med at komme med løsningsforslag (…). Retsmægler kan kun undtagelsesvist gøre dette, hvis parterne anmoder herom (…), står der i de etiske regler.
Og det er den slags, som får virkeligt passionerede gartnere til at ryste:
- Jamen det er forfærdeligt. Det er noget af det, vi skal arbejde med. Det her var det bedste, vi kunne få i den givne situation. Domstolsstyrelsen har på baggrund af lovens forarbejder ikke haft mulighed for at lave den stramning, vi ønskede, siger Benjamin Lundström.
- Der har i forarbejderne, ud fra kommentarer fra Justitsministeriet og Retsplejerådet, indsneget sig den – i mine øjne - uhensigtsmæssige tilgang, at det kan være gavnligt nogle gange at hjælpe processen på gled ved at være evaluerende.

4. Torn: Pengene
Det smukke ved retsmæglingens rose er, at metoden vitterligt er besparende for borgerne. Det var ét af formålene med mæglingen.
- Man undgår fremtidige konflikter, hvis det er vedvarende forhold, vi har at gøre med. Det bliver meget, meget billigere, hvis du der kan ændre folks perception af en konflikt, så de arbejder med konstruktive løsninger. Så undgår du måske at inddrage retsvæsenet fremover. Og så sparer du en masse penge, siger Benjamin Lundström.
Også mentalt kan parterne komme styrkede og positive ud fra en mægling, hvorimod en retssag nemt kan virke drænende på energien og skabe fjendebilleder.
Men så bliver man nødt til at kaste et blik på økonomien bag rosen. Benjamin Lundström er helt med på, at Advokatsamfundet ikke længere er en organisation, der skal varetage advokaternes ønske om at tjene penge. Den slags argumenter vil rende ud af Advokatens sider som vand render af en gås, bliver han advaret.
Men er der ikke penge til gartnerne, så siger de op. Rosen risikerer at visne, til skade for publikum advarer han:
Retsmægling er i dag en slags maksimumpakke til borgerne. Pakken indeholder 1,4 time til advokatens forberedelse og afslutning af sagen som mægler og tre timer til selve sagens gennemførelse. Pakken giver advokaten 7.000 kroner.
På den knap halvanden time, som ligger ud over selve mødet skal advokaten:
• Modtage, registrere og oprette sagen samt lave habilitets-kontrol.
• Afklare hvem der deltager i retsmæglingen, herunder partsrepræsentanter og sikring af de mødendes dispositionsret.
• Koordinering af mødetidspunkt med parterne.
• Fremsendelse af informationsmateriale til parterne og besvarelse af spørgsmål.
• Booking og koordinering af mødefaciliteter og let forplejning.
• Gennemgang af sagens akter samt øvrig forberedelse af sagen.
• Transport til og fra retsmægling.
• Afrapportere til retten.
• Skrive salærindstilling.
• Arkivere og evt. makulere materiale.
- Når vi har forberedt os, så er der allerede brugt rigtig meget tid. Og så skal du under mæglingen forsøge at ignorere tidsforbruget og sidde som filantrop og lave pro-bono arbejde. Det kan være svært. Og det er ikke rimeligt. Slet ikke i forhold til de parter, der sidder og forventer, at de får et ordentligt produkt.
Risikoen er altså, mener Benjamin Lundström, at kunderne får et produkt af en lavere kvalitet, end det burde være.
- Ellers får man et degenereret produkt, som lige så godt kunne være forligsmægling, hvor dommerne forsøger at få parterne til at indgå forlig.
Og så er der ikke længere tale om en rose.

Benjamin Lundström
Han stiftede første gang bekendtskab med mediation under et udvekslingsophold i Canada. Her fængede tanken om mediation for alvor.
Han har flettet uddannelse om mediation ind i sin almindelige uddannelse som advokat. Han har læst Alternative Dispute Resolution i Australien og taget flere af Advokatsamfundets mediationskurser.
I dag er han næstformand i Danske Mediatoradvokater og udpeget som retsmægler ved domstolene, ligesom han fungerer som mediator ved Mediationsinstituttet.

Statistik
Domstolsstyrelsen har endnu ikke tal for omfanget af retsmægling.
Tal fra Østre Landsret viser dog, at man ved årsskiftet har haft 18 sager, som alle er endt med en aftale. Københavns Byret har til dato henvist 39 sager til retsmægling.
Advokat Benjamin Lundström advarer mod at ensporet at bedømme ordningens succes ud fra, hvor mange aftaler, der kommer i stand. At der er indgået en aftale, siger ikke nødvendigvis noget om kvaliteten og holdbarheden af aftalen. Samtidig kan en retsmægling godt have været en fantastisk succes, selvom der ikke blev indgået nogen aftale. Hvis retsmæglingen har ført til en tilskæring af sagen og har skabt en relation mellem parterne, måske endda en hvis forståelse mellem parterne, er der tale om en succes, mener Benjamin Lundström.

Retsmægling vs. Mediation
De to ting minder meget om hinanden. Princippet er, at parterne i en konflikt forsøger at finde en fælles løsning på uenigheden ved hjælp af en uafhængig og neutral mægler. Begge dele er derfor som udgangspunkt både billigere og hurtigere end en retssag. Og rummer mulighed for en fortsat konstruktiv dialog mellem parterne. Det kan være f.eks. to ægtefæller, som efter en skilsmisse har brug for fortsat at kunne tale sammen om f.eks. samvær med børnene. Eller to virksomheder, som skal fortsætte med at handle sammen.
Vi har spurgt advokat Benjamin Lundström om forskellen på mediation og retsmægling:
- Der bør ikke være forskel på selve metoden. Men der er nogle små kuriøse forskelle, fordi retsmægling foregår i retligt regi. En retsmægler må ifølge reglerne ikke medvirke til en aftale, som er i strid med præceptiv (dvs. gældende) lovgivning. Den begrænsning ligger der ikke i mediation. I retsmægling er det en forudsætning, at der er betalt retsafgift – dette kan man spare ved mediation, som foregår uden for retligt regi.