Advokaten 5 - Et forvaltningsretligt vildskud

Print Print
22-06-2009

Der er en indbygget ligegyldighed med borgerne i systemet med fri proces. Som forværres af, at Ombudsmanden er koblet delvis af.

Af Jørgen G. Jacobsen, advokat

Efter omlægning af klageadgangen fra statsamter til Civilstyrelsen og fra Civilstyrelsen til Procesbevillingsnævn er borgerens mulighed for at få en korrekt afgørelse blevet stærkt forringet.
Civilstyrelsen er i dag første instans og havde i hvert fald i 2007 og noget af 2008 en række særdeles dårlige begrundelser for at meddele afslag på fri proces.
Som Henrik Karl Nielsen anfører, kan disse dårligt begrundede afslag være stærkt kritisable.
Af flere grunde.
Den dårlige begrundelse kan som udgangspunkt forelægges for Civilstyrelsen selv, og så kan man håbe på, at de ikke blot henholder sig til de anførte grunde, men faktisk uddyber begrundelsen, men hvorfor skulle de egentlig det?
Forholdet er nemlig det, at begrundelsen ikke kan påklages, idet Procesbevillingsnævnet er et judicielt organ i retsplejelovens forstand, og som sådan er Procesbevillingsnævnet ikke undergivet det forvaltningsretlige system til i hvert fald at begrunde afslag, jf. forvaltningsloven.
Økonomisk er der 1.500.000 danskere, som opfylder kravene til fri proces, og de har reelt kun én forvaltningsmyndighed at rette henvendelse til for at få en stillingtagen til et spørgsmål om fri proces.
Modtager man et afslag, som kan være nok så dårligt begrundet, skal man ikke gøre sig håb om at få en bedre begrundelse i Procesbevillingsnævnets regi, som alene meddeler, jf. princippet, når man søger om 3. instansbevillinger, at der ikke er fornødent grundlag for at meddele tilsagn.

Hvor er ombudsmanden?
Det er imidlertid værre end dette.
Folketingets Ombudsmand har i en række skrivelser meddelt mig, at han ikke er kompetent til at påse Civilstyrelsens eller Procesbevillingsnævnets sagsbehandling af to forskellige grunde.
Ifølge ombudsmandsloven kan man ikke påklage en afgørelse fra en forvaltningsmyndighed på et lavere trin, når der er en klagemulighed.
Udnytter man klagemuligheden, som man altså skal ifølge ombudsmandsloven for at få adgang til Ombudsmandens mulighed for en gennemgang, da vil han ikke kunne påse Procesbevillingsnævnets afgørelse, da nævnet netop er et judicielt organ.
Dermed har betænkning nr. 1436 og Justitsministeriets tilslutning til lovforslaget koblet Ombudsmandens indsigt af i dette vigtige såvel fiskale som forvaltningsretlige område.
Ved en simpel gennemgang af Ombudsmandens afgørelser ved at søge på hans database fremgår det, at han i 13 tilfælde har beskæftiget sig med spørgsmål om fri proces siden 1990.
Han har blandt andet i en afgørelse fra 1990 angivet, at når en ansøger lægger stor vægt på et specielt anbringende, da skal netop dette anbringende imødegås, hvorunder myndigheden er forpligtet til at angive det hovedhensyn, som danner baggrund for at meddele et afslag.
Retssikkerheden for “Larsen”, som formanden for Advokatrådet omtaler i sin leder i Advokaten, er ganske effektivt blevet forringet al den stund, at man groft sagt ikke får en ordentlig begrundelse for et afslag – og intet kan stille op med denne dårlige begrundelse.
Dermed får Procesbevillingsnævnet også – sandsynligvis – en række yderligere klager, når advokater klager på må og få og af og til måske også blot i arrigskab over den begrundelse, som altså ingen påser.
Det skal erindres, at forvaltningslovens spilleregler også er sat op grundet borgernes indbyggede mistro til forvaltningen i hvert fald i teoretisk henseende, og netop samtlige vagthunde er koblet af i fri proces-sager, idet advokater ikke har råd til at beskæftige sig med disse sager, og Ombudsmanden er skrevet ud af historien ved at flytte klagekompetencen til et judicielt organ.
Se, det er essensen af fri proces, og det er meget værre end formanden har anført og slet ikke så rosenrødt, som advokat Henrik Karl Nielsen skriver om i nr. 3.

Debat om fri proces
En række artikler i Advokaten har i de seneste numre diskuteret ændringerne af fri proces ordningen.
I Advokaten nr. 6/2008 kritiserede flere advokater kvaliteten af afgørelserne i Civilstyrelsen og Procesbevillingsnævnet.
Advokatrådets formand, Sys Rovsing, skrev i en leder i nr. 2, hvordan retssikkerheden for økonomisk ringe stillede borgere kan være under pres, hvis ikke systemet fungerer tilfredsstillende.
I Advokaten nr. 3 kritiserede advokat Henrik Karl Nielsen sine kolleger for ikke altid at præsentere ordentlige ansøgninger om fri proces.