Advokaten 5 - En ukendt rejse i fiktionens verden

Print Print
22-06-2009

Da det stod klart, at jeg skulle til den fiktive retssagsprøve, var jeg mildest talt frustreret. Jeg skulle bestå min advokateksamen ved et rollespil, som passager på ordningens jomfrurejse mod Det Ukendte Land – ikke særlig fedt.

Af Henning Dobson Knudsen, advokatfuldmægtig, Gorrissen Federspiel Kierkegaard

Min sag vedrørte eksistensen af en aftale om sikring af nogle træer på en naboejendom. Naboret og hegnsret vidste jeg ikke meget om, men det fremgik heldigvis af sagsresumeet, at sagen ikke skulle procederes på en dybdegående analyse af hegnsloven.
Jeg besluttede mig for, at ugen op til eksamen skulle være læseferie og bruges til at pakke vadsækken ved:
(i) at forberede udkast til påstandsdokument og vidnetemaer ud fra sagsresumeet,
(ii) at gennemgå de relevante bestemmelser i retsplejeloven,
(iii) at følge en eller flere ægte hovedforhandlinger ved de danske domstole for at dufte savsmulden.
Til mit held delte jeg skæbne med en kollega fra kontoret, og vi besluttede at forberede os sammen. Vi mødtes flere gange og gennemgik sagens faktum, retskilder, udkast til påstandsdokument og brainstormede over vidnetemaer. Møderne var i den grad nyttige, og mine frustrationer begyndte at aftage.
Min kæreste og jeg tog af sted til Sorø Storkro Comwell dagen før, slaget skulle stå. Jeg følte, at jeg havde forberedt mig så godt, jeg kunne, og aftenen før eksamen skulle være hyggelig og dreje sig om alt andet end træfældning og påvisning af fare for nedstyrtning.

Eksamenen
Kl. 09:00 fik vi udleveret vores kort: Stævning, svarskrift, replik og duplik med tilhørende bilag. Vi var nu klar til at sætte sejl.
Til min store frustration var sagens faktum en del anderledes, end jeg havde forestillet mig under forberedelsen. Udkast til påstandsdokument og vidnespørgsmål måtte ændres meget, inden det var brugbart. Herudover skulle forelæggelse og procedure være på plads inden kl. 12:30.
Tiden var knap, men jeg kunne mærke, at min læseferie gav ro og hjalp mig til at være godt inde i sagen.
Jeg brugte ikke tid på at skrive procedure, inden mit påstandsdokument var helt på plads. Lidt i strid med gode råd herom, anvendte jeg ikke et manuskript til proceduren, men brugte mit påstandsdokument som skelet, hvorpå jeg skrev noter, efterhånden som modparten og vidnerne bekræftede eller afkræftede mine anbringender.
Hovedforhandlingen var en overraskende god oplevelse: Dommerne, vidnerne og parterne tog deres hverv meget alvorligt, og der var en realistisk stemning. Og bedst af alt: Alle var helt stille og lyttede, når man havde ordet – dejligt.

Gode råd
Det er nødvendigt at forberede sig til den fiktive retssagsprøve og prøvekandidatens principal skal have for øje, at den fiktive retssagsprøve for mange kommer som en ekstra opgave, som skal presses ind i en fuld kalender.
“Sagstilførslen tilpasses sådan, at prøvekandidaten kan forberede sig i arbejdstiden,” kan det lyde fra principalen. Dette udsagn stemmer ikke altid overens med virkeligheden med uventet sagstilgang og uforudsete drejninger i eksisterende sager.
Giv prøvekandidaten læseferie og undgå unødig frustration, samt at eksamen skal tages en gang til.
Den fiktive retssagsprøve er overstået for mit vedkommende. Hvad der virkede som et uoverstigeligt, frustrerende og irriterende rollespil viste sig at være en rigtig god oplevelse.
Prøven gav mig lyst til mere og gav mig en tro på, at rejsen bliver god, selvom kursen og destinationen er ukendt.