Advokaten 4 - Opdateret vejledning om hvidvaskloven

Print Print
25-05-2009

Advokatsamfundet har opdateret sin hvidvaskvejledning, som nu er tilgængelig på Advokatsamfundets hjemmeside. Samtidig har Advokatsamfundet offentliggjort en miniudgave af vejledningen.

Af Martin Korp Jensen, advokat, Advokatsamfundet

Hvidvaskloven blev senest ændret ved lov nr. 512 og 517, begge af 17. juni 2008. Ændringerne er omtalt i Advokaten nr. 6 2008.
På baggrund af lovændringerne har Advokatsamfundet opdateret sin hvidvaskvejledning. Ud over opdateringen i forhold til de skærpede krav til identifikation/legitimation har formålet med opdateringen været at gøre vejledningen mere praktisk anvendelig i forhold til de problemstillinger, som hvidvaskreglerne medfører for advokater i dagligdagen.
Herudover har Advokatsamfundet – navnlig for at få et hurtigt overblik over forpligtelserne ifølge hvidvaskloven – udarbejdet en miniudgave af vejledningen. Begge vejledninger kan læses på advokatafsnittet på Advokatsamfundets hjemmeside.
Opdateringen af hvidvaskvejledningen vedrører flere væsentlige ændringer i advokatens forpligtelser i henhold til hvidvaskloven. Som de væsentligste kan peges på, at en advokat ved klientforhold som etableres den 1. januar 2009 eller senere er forpligtet til at fastlægge virksomhedens ejer- og kontrolstruktur og identificere og legitimere virksomhedens reelle ejere. Endvidere er en advokat altid forpligtet til at fastslå, om klienten handler på egne vegne eller på vegne af en anden. Af mere praktisk karakter kan nævnes, at undtagelsen i § 21, stk. 2, om klientbankkonto er indskrænket til kun at gælde midler på en fælles klientbankkonto. Dette medfører, at banken ved advokatens oprettelse af en separat klientbankkonto som udgangspunkt er forpligtet til at kræve, at klienten legitimeres.

Nyt lovforslag
Reguleringen af foranstaltninger mod hvidvask og terrorisme har siden hvidvaskloven fra 2006 løbende været genstand for ændringer. Økonomi- og erhvervsministeren har den 28. januar 2009 fremsat et lovforslag, L 120, om ændring af bl.a. hvidvaskloven, hvor de væsentligste ændringer af betydning for advokater er:
• Skærpelse af hvidvasklovens § 6 ved transaktioner i forhold til lande/territorier, hvor der i henhold til erklæring fra FATF (Financial Action Task Force) er særlig risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Pligten til at være opmærksom på sådanne transaktioner indtræder 14 dage efter erklæringens offentliggørelse på FATF’s hjemmeside.
• Ændring af hvidvasklovens § 15 således at virksomheder og personer, der er omfattet af loven, skal sikre sig, at den, der handler på vegne af en anden, er beføjet hertil, ligesom den, der handler på vegne af en anden (fuldmagtshaver), skal identificeres og legitimeres. Advokater skal ifølge lovforslaget som pligtsubjekt ikke dokumentere deres fuldmagtsforhold i forhold til f.eks. en bank, hvorimod advokater ikke undtages fra legitimationsforpligtelsen, omend det af bemærkningerne fremgår, at f.eks. pengeinstitutter kan foretage en risikobaseret identifikationsindhentning i forhold til advokater, idet formålet med legitimationsforpligtelsen for advokater er at undgå situationer, hvor en person uretmæssigt udgiver sig for at være advokat og dermed uopdaget kan medvirke til hvidvask eller terrorfinansiering, jf. supplerende kommenteret høringsoversigt af 23. marts 2009 (L 120 FT 2008-2009 bilag 9).
• Præcisering af, at det er Advokatrådet, der ud fra en risikovurdering skal påse, at advokater overholder bestemmelserne på hvidvaskområdet. Det fremgår af bemærkningerne, at der forudsættes et aktivt tilsyn.
• Skærpelse af tilsynsforpligtelserne således at det fremover indgår i tilsynet at påse, at de af loven omfattede virksomheder og personer iagttager ikke blot hvidvaskloven og heraf udstedte regler samt Den Europæiske Unions forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler, men tillige Den Europæiske Unions regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
Advokatrådet har i sit høringssvar forholdt sig kritisk til de skærpede regler om dokumentation for fuldmagt og legitimationsforpligtelse for advokater i forhold til i praksis navnlig pengeinstitutter. Økonomi- og Erhvervsministeriet har imødekommet Advokatrådet vedrørende dokumentation for advokatfuldmagten, men har opretholdt kravet om, at advokater også skal legitimeres ved oprettelse af f.eks. en klientbankkonto. Dog er det, jf. ovenfor, anført i motiverne, at bankerne her kan foretage en risikobaseret indhentning af identitetsoplysninger. Lovforslaget er sendt til behandling i Erhvervsudvalget.

Uklarheder
Der er desværre stadigvæk problemstillinger i hvidvaskloven, hvor det ikke er ganske klart, hvilke forpligtelser der gælder for advokater. Hvidvaskloven bygger på det 3. hvidvaskdirektiv, og forarbejderne til loven giver i visse tilfælde kun sparsom vejledning ved fortolkningen af f.eks. den risikobaserede indhentelse af identitetsoplysninger, og situationer, hvor advokater ikke er indberetningspligtige, jf. hvidvasklovens § 8, stk. 1, jf. nærmere ordene “fastslår klientens retsstilling”.
Da disse uklarheder har væsentlig betydning for fastlæggelsen af advokaters forpligtelser i medfør af hvidvaskloven, vil Advokatsamfundet gennem fortsat dialog med Økonomi- og Erhvervsministeriet søge uklarhederne løst, ligesom Advokatsamfundet har som mål fremover løbende at opdatere vejledningen, når der foreligger nyt inden for hvidvaskområdet. Derfor indgår hvidvaskreguleringen også som et særskilt emne i Advokatrådets Retssikkerhedsprogram 2009.
 

Nyt retssikkerhedsprogram
Advokatrådet har netop præsenteret et nyt retssikkerhedsprogram. Her omtales problemet med de gentagne skærpelser af hvidvaskreguleringen. Af programmet fremgår det, at Advokatrådet vil tage følgende initiativ:
Advokatrådet vil rette fornyet henvendelse til økonomi- og erhvervsministeren med henblik på at få nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. kan vurdere, hvilke konsekvenser dommene fra de franske og de belgiske forfatningsdomstole har for den danske hvidvaskregulering. Arbejdsgruppen bør have deltagelse af repræsentanter for Økonomi- og Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Advokatrådet samt en repræsentant fra domstolene, som er eller har været en del af Advokatnævnets formandskab, og som derfor har særlig indsigt i advokatreguleringen.
Læs hele retssikkerhedsprogrammet på www.advokatsamfundet.dk