Advokaten 2 - Advokater hvisker ordet “menneskerettigheder”

Print Print
16-03-2009

I retssamfundets fravær bliver loven brugt som et redskab til at undertrykke befolkningerne i en række asiatiske lande. Malaysias advokater forsøger på konference at sætte fokus på hele regionens problemer med retssikkerheden.

Af Anya Palm, journalist

En hvid bil med en blå stribe langs siden holder på fortovet. Den har holdt der længe med den ene dør åben, men de to i bilen gør ikke mine til at stå ud.
Det er en mand og en kvinde, kvinden taler med store armbevægelser, mens manden lytter, begge arme hvilende på rattet. På siden af bilen står ordet “POLIS”.
De to betjente holder ud for det malaysiske advokatsamfunds hovedkvarter i hovedstaden Kuala Lumpur. Og det er ingen tilfældighed, at bilen holder der netop i dag.
Advokatsamfundet afholder en konference i anledning af Menneskerettigheds-konventionens 60-års jubilæum.
Emnet er kontroversielt, og derfor er arrangørerne ikke overraskede over politiets tilstedeværelse.
- De kommer altid og holder øje, når det er noget med menneskerettigheder. De har taget maskingeværer med, bemærker Edmund Bon Tai Soon, der er formand for advokatsamfundets menneskerettighedskommission. Den 34-årige menneskerettighedsadvokat ser nu ikke synderlig nervøs ud – snarere morer han sig lidt over, at de to betjente formentlig kommer til at sidde der i bilen i de tre dage konferencen varer.
- De kommer for at skræmme os. Men vi gør dem en tjeneste, hvis vi laver en sag ud af det, så vi ignorerer dem, siger den 34-årige advokat, der selv tilbragte menneskerettighedsdagen 2007 i fængsel for at have arrangeret et lignende arrangement.

Ikke kun Malaysia
Tai Soon er ikke den eneste, der er vant til, at politiet registrerer hans arbejde. Det er et generelt problem i Sydøstasien, at det juridiske system bruges til at overvåge og kontrollere befolkningen.
Ifølge Jonas Grimheden, der er forsker ved Raoul Wallenberg Instituttet i Sverige med speciale i menneskerettigheder og implementering af love i Sydøstasien, er det en normal udvikling, at hvis et regime er autoritært – som juntaens generaler i Burma, Cambodjas post-Khmer Rouge regering, Vietnams stramt styrede kommunistiske regime eller Kinas kontrollerede regering under diplomatiske Hu Jintao – så er retssystemet som regel svagt og yder ikke meget retssikkerhed til borgerne. Samtidig er der som regel ikke megen vilje til at ændre tingene fra magthavernes side.
- Stærke regeringer er som regel ikke vilde med et stærkt retsvæsen, fordi det åbenlyst truer deres magtmonopol. Samtidig er lovene selv for vage, generelle og upræcise. Der er en tiltro til, at lovgivning på et givent område er godt nok, uden tanke på budget og implementering. Det fostrer svage retssystemer, siger Jonas Grimheden. Han vurderer, at det gælder hele regionen, men er mere udbredt visse steder:
- Særligt i Malaysia, Vietnam, Cambodja og i nogen grad Singapore bruges loven på den undertrykkende måde. Men jeg tror, at Malaysia er det land, der er værst, når det kommer til at bruge loven til at skaffe sig af med politiske modstandere, få overtaget i forbindelse med valg og påvirke den offentlige mening, siger Jonas Grimheden.
Det billede kan advokatformanden i Malaysia godt genkende:
- Vi bliver chikaneret, når vi tager visse følsomme sager. Vores telefoner bliver overvåget, vores sms-beskeder – også de private – bliver arkiveret, og vi bliver kaldt ind til afhøring, når vi repræsenterer visse klienter. Og det er vores fornemmelse, at de tit ikke skal bruge forklaringen til noget, forklarer Edmund Bon Tai Soon.

Drakonisk lov
Malaysia har i årevis diskuteret den kontroversielle lov Internal Security Act (ISA), der da også er et af de varme emner på advokatsamfundets kongres. Flere talere refererer til loven som et symbol på Malaysias undertrykte ytringsfrihed.
Et symbol, der i september 2008 blev forstærket, da den kendte blogger, Raja Petra Kamaruddin, blev smidt i fængsel for at have kritiseret fremtrædende politikere på sin hjemmeside.
Ifølge loven om intern sikkerhed kan en person fjernes fra gaden, hvis han eller hun udgør en trussel mod andre borgeres sikkerhed og detentionen kan forlænges, uden at den fængslede har ret til repræsentation. Den fremtrædende blogger sad i fængsel i to måneder – men i november 2008 skete der noget, der aldrig er sket før i malaysisk retshistorie: Bloggeren blev, som den første anholdte nogensinde, tiltalt efter loven om intern sikkerhed, pure løsladt ved en domstol.
Netop loven om den interne sikkerhed er også på dagsordenen ved advokatsamfundets kongres om menneskerettigheder. Her er den nu løsladte bloggers advokat, Malik Imtiaz Sarwar, dukket op. Den indiske advokat er en lille mand med en blid stemme og rolige øjne. Han sætter sig bagerst i det lokale, som en stærk aircondition har nedkølet voldsomt.
- I Malaysia følger vi juridisk konduite, hvilket betyder, at domstolene ikke går imod ministerens ord. Det eneste tidspunkt, dommere kan dømme imod ministeren er, hvis der er tale om en teknikalitet. Det gælder ifølge sektion 8b i loven om intern sikkerhed også i Raja Petras sag, og det var den sektion, vi brugte til at få ham løsladt, siger den indiske advokat.
Han og hans hold af advokater argumenterede for, at det i lovens forarbejder var tydeliggjort, at loven er en nød-lov, der er beregnet til at beskytte nationale interesser mod grupper og sammensværgelser. Set i det lys ligger ministerens godkendelse af Raja Petras fængsling uden for lovens område og er dermed ugyldig, forklarer han.
- Vi forelagde for dommeren, at vi respekterede den juridiske konduite, men at det ikke gjaldt i Raja Petras sag, fordi han er et individ, og de anklager, der var imod ham – som at han nedgjorde islam, og at han havde begået injurier mod regeringen, ikke kunne overføres til at betyde, at han truede nationale interesser. Og det var dommeren enig i, siger Imtiaz Sarwar om sin sejr over systemet.

Frikendelse, ikke fremskridt
Han medgiver, at løsladelsen af bloggeren var et overraskende skridt i den rigtige retning. Men han føler alligevel ikke, at det betyder, at Malaysia er på vej mod et egentligt retssamfund.
- Jeg tror ikke, at man kan tale om fremskridt. Vi var heldige, at dommeren kunne se, at anklagerne mod Raja Petra var fuldstændig sindssyge. Men det burde ikke handle om dommeren, det burde handle om loven, siger den indiske advokat.
Og der er da heller ingen tegn på, at loven om intern sikkerhed bliver fjernet eller ændret, på trods af løsladelsen. Det malaysiske indenrigsministerium afviser at udtale sig til Advokaten, men har tidligere forsvaret loven og afvist, at den bruges til andre formål end at opretholde ro og orden.
- Det er en forebyggende lov, ikke en straf. Det er en lov, der har til formål at opdrage og det gør den, har den malaysiske indenrigsminister tidligere sagt. Ministeriets pressechef oplyser, at alle dokumenter om loven i ministeriets besiddelse er fortrolige.
Det er præcis denne absolutte lukkethed, som Malaysias advokater opponerer imod. Blogger-advokaten Malik Imtaiz Sarwar er ikke nødvendigvis enig med advokatsamfundets krav til, at den kontroversielle lov helt skal fjernes. Men det er helt essentielt, at der er rum til at diskutere den, mener han:
- Det, vi har brug for, er et mere uafhængigt retssystem generelt, og at det indeholder simple civile rettigheder. Men for at komme dertil, må der være åben debat, og Malaysia er ikke et åbent samfund. Det er et samfund fuldt af hemmeligheder og forsigtighed, siger advokaten.
Jonas Grimheden fra Raoul Wallenberg Instituttet breder den analyse ud til at gælde hele regionen. Samtidig mener han, at et bedre retssamfund også kræver bedre politikere.
- Det er svært at generalisere, men jeg tror, denne situation er opstået, fordi der er så lidt tiltro til systemet. Lovene er skrevet på en måde, der åbner op for en negativ fortolkning og det er nemt at bruge dem politisk. Der er behov for mere opposition, uddannelse til parlamentarikere og deres medarbejdere og et gennemsigtigt og tilregneligt system, siger han.

Aflytning
På det stærkt nedkølede hovedkvarter for Malaysias advokatsamfund er konferencens første dag næsten forbi.
I salen er der brudt lavmælte samtaler ud blandt mange af konferencens deltagere. I Malaysia er det de små ting, der foregår uden for scenen, som er vigtige, og det ved de mange pressefolk, der drysser rundt blandt stolerækkerne, godt.
Et sted blandt tilhørerne sidder to civilklædte efterretningsagenter. Advokatsamfundets Tai Soon har genkendt dem og peger dem ud. De to agenter praktiserer bogstaveligt talt telefonaflytning – de sidder og optager talerne med deres mobiltelefoner.
- De registrerer, hvad der foregår, og hvem der taler. Nogle gange kommer de forklædt som pressefolk, andre gange er de bare i civil. Nogle gange laver vi jokes med dem og med politiet – har de ikke bedre ting at tage sig til? Men i dag har vi valgt bare at overse dem, så de lader os holde debatten i fred, siger Tai Soon.
Udenfor taler de to politifolk ikke længere sammen. De sidder blot begge i den parkerede bil og kigger på Kuala Lumpurs kaotiske trafik omkring dem.

En drakonisk lov om sikkerhed
Malaysias lov om intern sikkerhed blev indført i 1960. Det er en nød-lov, som havde til formål at bekæmpe militante terrorister ved grænsen til Thailand, hvor der var uroligheder. Loven forbyder regeringsskadelig skriftlig virksomhed.
I dag er der fred i grænselandet mellem de to lande. Det malaysiske advokatsamfund kræver derfor loven fjernet.
Der sidder i dag 146 mennesker i fængsel, dømt for forskellige overtrædelser af loven, fra rissmugling til politisk blogging. Det er ikke ualmindeligt, at de anklagede sidder i detentionen i op til 15 år.