Advokaten 10 - Forsikringer på kant med ret til at vælge advokat

Print Print
09-12-2009

Enhver har ret til frit at vælge advokat, og forsikringsselskaberne kan ikke begrænse den ret i deres policer, fastslår ny afgørelse fra EF-Domstolen.

Af Lise-Lotte Skovsager Gümoes, advokat, Advokatsamfundet

Den 10. september 2009 traf EF-Domstolen afgørelse i en sag, som på sin vis kan give anledning til overvejelser om, hvorvidt de danske retshjælpsforsikringer til fulde lever op til den direktivbestemmelse, som var sagens omdrejningspunkt.
I den aktuelle sag var EF-Domstolen blevet anmodet om en præjudiciel udtalelse om, hvorvidt direktivbestemmelsen skal fortolkes således, at den er til hinder for en klausul, der er indeholdt i de almindelige betingelser for en retshjælpsforsikring.
Klausulen betød, at forsikringsselskabet i forbindelse med begivenheder, hvor et stort antal forsikringstagere led tab som følge af den samme begivenhed (f.eks. et investeringsfirmas insolvens), var berettiget til at udpege en rettergangsfuldmægtig for de forsikrede og dermed begrænse den enkelte forsikringstagers mulighed for frit at vælge en advokat.
Baggrunden for spørgsmålet var, at den østrigske lov om forsikringsaftaler, vedtaget med udgangspunkt i et EU-direktiv, bekræfter forsikringstagerens frie valg af repræsentant, og at dette frie valg kan udøves, når forsikringstageren fremsætter krav om advokatbistand i forbindelse med en administrativ eller retslig sag.

Sagen fra Østrig
Erhard Eschig, der i lighed med flere tusinde andre investorer, havde investeret i nogle investeringsvirksomheder, som blev insolvente, var retshjælpsforsikret hos selskabet UNIQA.
I henhold til forsikringen skulle de almindelige betingelser for retshjælpsforsikring finde anvendelse. Dog indeholdt forsikringen en særlig paragraf:
“Såfremt flere forsikringstagere med henblik på at sikre deres retlige interesser er dækket af den samme forsikring i henhold til en eller flere kontrakter, og i tilfælde af, at deres interesser som følge af forsikringsbegivenheder af samme eller lignende art skal varetages over for den eller de samme modparter, er forsikringsselskabet berettiget til indledningsvis at begrænse sine ydelser til udenretligt at varetage forsikringstagernes interesser, og til at føre de nødvendige “prøvesager”, gennem de af ham valgte rettergangsfuldmægtige.
Såfremt, eller så snart disse foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre forsikringstageren mod fortabelse af deres rettigheder, og navnlig i tilfælde af en truende forældelse, afholder forsikringsselskabet bl.a. udgifterne til kollektive søgsmål eller andre former for retligt og udenretligt forsvar af kollektiv karakter, som varetages af en af forsikringsselskabet udpeget rettergangsfuldmægtig.”
Da Erhard Eschig anmodede sit forsikringsselskab om at bekræfte, at tidligere og kommende tiltag foranstaltet af de af ham, som forsikringstager, valgte advokater, var dækket af retshjælpsforsikringen, fik han således afslag under henvisning til ovennævnte bestemmelse.
Han anlagde derfor sag for at få fastslået, at forsikringsselskabet var pligtigt at dække omkostninger i forbindelse med hans advokaters tiltag i tidligere og kommende sager, og for det andet at den ovennævnte paragraf i forsikringsbetingelserne var ugyldig og dermed bortfaldet fra retshjælpsforsikringsaftalen.

Domstolens afgørelse
De to første retsinstanser gav ikke østrigeren medhold i hans påstande, mens højesteret altså fandt grundlag for at forelægge EF-Domstolen det præjudicielle spørgsmål vedrørende forsikringsbestemmelsens overensstemmelse med direktivet.
EF-Domstolen udtalte:
• At retten til frit at vælge sin repræsentant under en retlig eller administrativ sag ikke er knyttet til forekomsten af en interessekonflikt;
• At ingen af direktivets forarbejder indikerer, at lovgiver havde til hensigt blot at skabe et supplerende instrument til at fjerne interessekonflikter, men ikke til at indføre en selvstændig ret til at vælge repræsentant;
• At det oprindelige formål med i samtlige kontrakter om retshjælpsforsikring at sikre, at der består et frit valg af repræsentant, der ikke er betinget af forekomsten af en interessekonflikt, er blevet bibeholdt, selv om det er blevet begrænset til retlige og administrative sager;
• At undtagelsen til det frie valg i visse sager, der opstår ved brug af køretøjer (artikel 5), skal fortolkes restriktivt og ikke kan anvendes som grundlag for en argumentation ved analogi.
Endelig præciserede Domstolen, at direktivet ikke tager sigte på en fuldstændig harmonisering af kontrakterne om retshjælpsforsikring, og der derfor fortsat er et nationalt spillerum, der dog skal iagttage EF-retten på området, herunder reglerne i EU-direktivet på området (se faktaboksen).

Dansk problem med retshjælp
Advokatrådet arbejder på en revision af reglerne om retshjælp, som skal sikre borgerne et reelt, frit valg af advokat.
Giver de aktuelle betingelser for retshjælpsforsikring i Danmark reelt forsikringstager ret til frit valg af advokat eller rettergangsfuldmægtig?
Er valget frit, når kredsen af advokater, der kan vælges imellem, til stadighed bliver snævrere, fordi advokater i stigende grad finder arbejdsvilkårene under retshjælpsforsikringsbetingelserne for ringe?
Er valget frit, når forsikringstageren ikke kan indgå salæraftale vedrørende den del af advokatens salær, der ikke bliver dækket af retshjælpsforsikringen, fordi forsikringsselskabet ikke vil dække i overensstemmelse med advokatens opgørelse?
Alle er centrale spørgsmål, som med fordel kan tages under behandling af den retshjælpskommission, som Advokatrådet med sit Retssikkerhedsprogram har foreslået nedsat med henblik på analyse og vurdering af de eksisterende retshjælpsordningers form og indhold med udgangspunkt i, at borgerne – og måske tillige visse grupper af erhvervsdrivende – i et moderne retssamfund skal sikres ikke blot formel, men også reel adgang til bistand og uafhængig og kvalificeret rådgivning.

EU’s direktiv om retshjælp
Artikel 4 i direktivet om samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring (87/344/EØF af 22. juni 1987) bestemmer følgende:
“Af enhver forsikringsaftale om retshjælp skal det udtrykkeligt fremgå:
a) at den sikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage hans interesser i en sag behandlet retligt eller administrativt,
b) at den sikrede selv kan vælge sin advokat eller, hvis han foretrækker det og for så vidt den nationale lovgivning tillader dette, enhver anden behørigt kvalificeret person til at varetage sine interesser, når der foreligger en interessekonflikt…”
Ved en umiddelbar sammenligning med standardvilkårene for danske retshjælpsforsikringer er det ikke helt indlysende, at der kan rejses tvivl om vilkårenes overensstemmelse med direktivet. Men herom kommer vi tilbage.