Advokaten 1 - Scenen sat for Danmarks første gruppesøgsmål

Print Print
02-02-2009

Landsdommer Ole Dybdahl ridser forløbet for gruppesøgsmålssagen om bankTrelleborg op. Sagen er nu berammet til hovedforhandling.

Af Ole Dybdahl, landdommer, Østre Landsret

Primo 2008 var der en drøftelse i det udvalg under Domstolsstyrelsen, der tager stilling til dommeres efteruddannelse – Kompetenceudvalget. Det var bl.a. foreslået, at man skulle udbyde et kursus i de nye regler om gruppesøgsmål, som var trådt i kraft den 1. januar 2008.
Som medlem af udvalget argumenterede jeg imod forslaget, idet jeg anførte, at den dommer, der nogensinde måtte få en sådan sag – hvis overhovedet nogen – selv måtte sætte sig ind i de relevante regler.
Seks uger efter lovens ikrafttræden – den 14. februar 2008 – udtog Foreningen af Minoritetsaktionærer i bankTrelleborg (“aktionærforeningen”) stævning ved Retten i Næstved mod bl.a. Fonden for bankTrelleborg, Sydbank og Finanstilsynet i en gruppesøgsmålssag.
Sagen blev efter parternes samstemmende ønske henvist til behandling ved Østre Landsret som principiel. I landsretten blev den placeret i 16. afdeling, hvor jeg indtil 1. januar 2009 var tjenestegørende. 16. afdelings dommere har i den forbindelse gjort sig nogle erfaringer med reglerne om gruppesøgsmål.
Det er mit håb, at jeg ved at beskrive sagens hidtidige gang i hovedtræk kan bidrage til at lette mystikken lidt om gruppesøgsmål. Advokat, dr.jur. Eigil Lego Andersen skriver om de nye regler i forordet til bogen “Gruppesøgsmål”: ”Dansk civilprocesret har næppe tidligere frembudt regler af en sådan kompleksitet.”

Hvad vil aktionærforeningen?
Fredag den 18. januar 2008 lukkede bankTrelleborg-aktien i kurs 219,50. Efter forhandlinger over weekenden indgik Fonden for bankTrelleborg og Sydbank mandag den 21. januar 2008 aftale om overdragelse af samtlige aktier i bankTrelleborg (bortset fra egne aktier) fra fonden til Sydbank. Opfyldelse af aftalen forudsatte, at fonden forinden efter en særlig regel i lov om finansiel virksomhed skulle foretage tvangsindløsning af de ca. 15.000 minoritetsaktionærer i bankTrelleborg. Minoritetsaktionærerne blev kort efter tvangsindløst til kurs 59,3. Efterfølgende har to vurderingsmænd efter regler i lov om værdipapirhandel vurderet indløsningskursen til ca. 93 kr. pr. aktie, og minoritetsaktionærerne har fået denne forhøjelse betalt.
Det er imidlertid aktionærforeningens opfattelse, at tvangsindløsningen har været ulovlig og ugyldig, og at Fonden for bankTrelleborg og Sydbank skal betale alle minoritetsaktionærerne et beløb svarende til kurs 250, som efter det oplyste er den kurs, langt de fleste gruppemedlemmer har betalt for deres aktier. Det er aktionærforeningens opfattelse, at en ulovlig og ugyldig indløsning må sidestilles med et køb, hvor købesummen ikke er aftalt, og hvor køber efter købelovens § 5 eller dennes analogi må betale det, som “sælgeren” forlanger, medmindre det er urimeligt. Kursen må efter aktionærforeningens opfattelse være højere end ifølge en vurdering pr. tvangsindløsningstidspunktet, som er et tidspunkt, aktionærerne ikke har haft mulighed for at vælge eller påvirke.
I anden række gøres det gældende, at der skal betales et forhøjet beløb, selv om tvangsindløsningen konstateres at have været lovlig, idet den kurs, vurderingsmændene har fastsat, efter aktionærforeningens opfattelse er for lav, så der bør fastsættes en højere kurs svarende til børskursen.

Krav til medlemmer
Minoritetsaktionærerne har organiseret sig i en forening, som kræver et indmeldelsesgebyr på 300 kr. pr. aktionær. Det fremgår af foreningens hjemmeside, at foreningen har ca. 4.200 medlemmer. Af retsplejeloven fremgår, at retten fastlægger “rammen” for gruppesøgsmålet, og i det oplæg, som aktionærforeningen forelagde for landsretten, var det anført som en betingelse for deltagelse i gruppesøgsmålet, at man skulle være medlem af “Foreningen af Minoritetsaktionærer i bankTrelleborg”.
Landsretten har godkendt ordningen i den foreliggende sag med følgende begrundelse:
“Landsretten finder vedrørende gruppedefinitionen anledning til at bemærke, at det kan give anledning til overvejelse, om det kan stilles som en betingelse for deltagelse i et gruppesøgsmål, at tilmelding kræver medlemskab af en bestemt forening eller i øvrigt andre betingelser, der ikke har nogen sammenhæng med sagens hovedspørgsmål. En sådan betingelse kan efter omstændighederne føre til, at sagen må erklæres uegnet til behandling som gruppesøgsmål. Henset til sagens helt særegne karakter med op til 15.000 potentielle medlemmer af gruppesøgsmålet, til foreningens formål og virke samt parternes stillingtagen hertil, finder landsretten imidlertid, at betingelsen om medlemskab ikke gør, at kravene af denne grund ikke skønnes bedst egnet til behandling under et gruppesøgsmål.”
Aktionærforeningen er udpeget som grupperepræsentant og har fået fri proces i sagen.

Uegnet som gruppesøgsmål?
Forhindrer aktionærernes forskellige erhvervelseskurs mv., at sagen føres som gruppesøgsmål?
De sagsøgte har anført, at det kan gøre sagen uegnet til behandling som gruppesøgsmål, hvis oplysninger om erhvervelsestidspunkt, erhvervelseskurs, erhvervelsesgrundlag og oplysningsniveau for hver enkelt aktionær inddrages i sagen.
Dette har foranlediget, at aktionærforeningen har føjet følgende til rammen for gruppesøgsmålet:
“Deltagernes økonomiske krav mod de sagsøgte gøres gældende som krav om betaling af et bestemt beløb pr. tvangsindløst aktie, og således at det krævede beløb pr. tvangsindløst aktie vil være det samme for alle deltagere i gruppesøgsmålet uanset hvornår, hvordan og til hvilken kurs, den enkelte deltager har anskaffet de senere tvangsindløste aktier.”
Fonden for bankTrelleborg og Sydbank har for deres vedkommende bebudet, at de for ethvert betalingskrav agter at gøre indsigelser gældende vedrørende relevante individuelle forhold, herunder bl.a. de ovenfor nævnte forhold. Aktionærforeningen har heroverfor anført bl.a., at sådanne oplysninger “i værste fald” kan medføre behov for, at retten må bruge bestemmelserne i retsplejeloven om deldomsforhandling og delafgørelser.
Landsretten har med den citerede tilføjelse godkendt rammen for gruppesøgsmålet.

Underretning af potentielle gruppemedlemmer
Efter at rammen er blevet fastlagt, er næste skridt, at alle potentielle gruppemedlemmer, dvs. alle tvangsindløste minoritetsaktionærer, modtager underretning om søgsmålet.
Grupperepræsentanten har foreslået, at “åbningsunderretning” om sagsanlægget sker
ved mail eller brev til Foreningens medlemmer og
ved en kortfattet underretning via Værdipapircentralen til alle tvangsindløste aktionærer. I underretningen henvises til, hvor åbningsunderretningen og tilmeldingsblanket kan downloades eller rekvireres.
Det er ikke hensigten, at der skal ske underretning om sagsanlægget i aviser eller lignende.
Tilmeldingen afslutter den særlige procedure for etablering af et gruppesøgsmål. Sagen, der nu bliver skriftvekslet på almindelig vis, er forhåndsberammet til hovedforhandling over en række retsdage i januar-februar 2010.

Retsplejelovens § 254 b.
Gruppesøgsmål kan anlægges, når
1) der foreligger ensartede krav som nævnt i § 254 a,

5) gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at behandle
kravene på,
6) gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagen
på en hensigtsmæssig måde og
7) der kan udpeges en grupperepræsentant, jf. § 254 c.

§ 254 e.
Retten udpeger en grupperepræsentant, hvis betingelserne i
§§ 254 b og 254 c er opfyldt.

Stk. 4. Retten fastlægger rammen for gruppesøgsmålet. Retten kan
senere ændre rammen, hvis det er påkrævet.

Stk. 6. Retten fastsætter en frist for ved skriftlig meddelelse at tilmelde
sig gruppesøgsmålet. Retten bestemmer, hvortil tilmelding skal ske. …

Stk. 9. De personer, hvis krav falder inden for rammen af gruppesøgsmålet,
skal underrettes om de i stk. 1-8 nævnte forhold og om retsvirkningerne af at
tilmelde sig henholdsvis framelde sig gruppesøgsmålet. Underretningen gives
på den måde, som retten bestemmer. Retten kan bestemme, at underretningen
helt eller delvis skal ske ved offentlig bekendtgørelse. Retten kan pålægge
grupperepræsentanten at foretage underretningen. …