Advokaten 9 - Manglende prisoplysninger og sag om forældremyndighed

Print Print
17-11-2008

Advokatnævnet har diskuteret praksis på to retsområder: Når advokater glemmer at oplyse pris og sager om forældremyndighed.

Af Pia Birkegård, sekretariatschef, Betina Johansen, jurist og Mette Rygaard, jurist, Advokatnævnet

Der har tidligere i Advokaten 2007 nr. 1 og nr. 8 været omtale af Advokatnævnets praksis i sager med klage over advokatens manglende prisoplysning.
Advokatnævnet har på sit møde i august 2008 drøftet, hvorledes nævnet fremover vil reagere i sager om manglende prisoplysning. Der blev vedtaget følgende retningslinier: Manglende prisoplysning vil fremover som udgangspunkt sanktioneres med en bøde på 5.000 kr., der i tilfælde af undskyldende omstændigheder kan nedsættes til en irettesættelse.
Undskyldende omstændigheder kan eksempelvis være, at oplysninger om salær var afgivet mundtligt, at der var tale om et længere, fast samarbejde mellem advokaten og klienten, eller at der var tale om et meget lille salærkrav.
I tilfælde af, at der foreligger skærpende omstændigheder, vil nævnet kunne give en højere bøde. Skærpende omstændigheder kan være, at advokaten har beregnet et meget højt salær uden nogen information om det forventede salær.
På Advokatnævnets hjemmeside vil man løbende kunne følge nævnets praksis på området.

Ny kendelse
Nævnet afsagde den 8. oktober 2008 følgende kendelse om utilstrækkelig prisoplysning:
Advokaten havde efter afholdelse af møde med klienten sendt et standardbrev med overskriften “Klientinformation i forbindelse med oprettelse af klientforhold hos …”.
Brevet fremstod som et standardbrev og indeholdt oplysning om sagens journalisering, hvem der var klientansvarlig og sagsbehandler, timepriser samt ophør af samarbejde. Brevet var vedlagt fem en halv side med “Almindelige betingelser”.
Klienten klagede bl.a. til Advokatnævnet over, at der ikke var givet korrekt prisoplysning. Nævnet afgjorde klagen således:
“En tilstrækkelig prisoplysning skal efter nævnets opfattelse give klienten oplysning om de vigtigste elementer i den påregnede bistand. Er det ikke muligt for advokaten at give en præcis ramme for sit arbejde, må advokaten beskrive det arbejde, bistanden omfatter. Nævnet finder ikke, at den klientinformation, indklagede gav i sit standardbrev af 2. maj 2007, opfylder de krav, der må stilles til en sådan tilstrækkelig prisoplysning. På den baggrund finder nævnet, at indklagede har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Som følge af det anførte tildeles indklagede i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en irettesættelse. Der er ved sanktionsfastsættelsen lagt vægt på, at advokaten ikke anførte de vigtigste elementer i bistanden, men at Advokatnævnet ikke hidtil har fastslået omfanget af prisoplysningen i en sag af den pågældende karakter.”

Forældremyndighed
Ved kendelse af 22. september 2008 traf Advokatnævnet afgørelse om et forhold, der ikke tidligere har været til påkendelse. Nævnet behandlede sagen i plenum.
Faderen havde forældremyndigheden over sin 14-årige søn, og moderen havde ret til samvær fastsat af Statsforvaltningen.
Moderen ønskede fælles forældremyndighed over sønnen, der havde bopæl hos hende. Moderen anmodede indklagede om bistand til gennemførelse af forældremyndighedssag. Indklagede aflagde besøg i moderens hjem, hvor den 14-årige var til stede. Indklagede havde under besøget en samtale med sønnen. Moderen havde givet sit samtykke til samtalen. Faderen havde ikke givet samtykke til samtalen.
Under klagesagen påstod advokat X, der under forældremyndighedssagen repræsenterede faderen, at indklagede havde tilsidesat god advokatskik ved at afholde samtalen med barnet. Han gjorde bl.a. gældende, at der ikke var samtykke fra forældremyndighedens indehaver, at en advokat ikke skal undersøge sin klients forhold via mindreårige børn, at indklagede herved forøgede konflikten, at indklagede kunne manipulere med sønnen, og at samtaler mellem mindreårige og advokater kun kan finde sted, når lovgiver har tillagt advokaten kompetence til at varetage mindreåriges interesser. Indklagede påstod frifindelse og gjorde til støtte herfor bl.a. gældende, at han afholdt samtalen for at afklare, om der var hold i moderens påstand, førend han besluttede at påtage sig sagen, at en sådan samtale skal ske med størst mulig objektivitet og hensyn til den situation, barnet befinder sig i, at en henvendelse til forældremyndighedsindehaveren ville have givet afvisning og dermed ikke givet vurdering af sagen, og at familieadvokater – under hensyn til barnets alder – afholder sådanne samtaler.
Nævnet afgjorde klagen således:
“16 medlemmer udtaler: Vi finder, at det er i strid med god advokatskik, at en advokat tager initiativ til og afholder samtale med en 14-årig med henblik på at afklare, om advokaten finder at kunne påtage sig at repræsentere den forælder, som ønsker forældremyndigheden overført til sig. Vi har herved lagt vægt på, at der i lovgivningen er fastsat regler om, hvordan et barns mening skal inddrages, og at advokaten ikke bør tage initiativ til at afholde yderligere samtaler med barnet. En afklaring af, om man som advokat vil påtage sig en forældremyndighedssag, må afklares ved samtale med klienten og ikke ved samtale med et barn. Vi finder således, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Vi har ikke herved taget stilling til, om et samtykke fra forældremyndighedens indehaver ville kunne have medført en anden bedømmelse.
1 medlem udtaler: Dette medlem finder, at det er i strid med god advokatskik, at en advokat uden samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden tager initiativ til og afholder en samtale med en 14-årig med henblik på at søge afklaret, om advokaten finder at kunne påtage sig at repræsentere den forælder, som ønsker forældremyndigheden overført til sig. Dette medlem finder, at indklagede under henvisning hertil har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
2 medlemmer udtaler: Vi lægger til grund, at indklagede alene havde en kort samtale med den 14-årige med henblik på at vurdere, om han ville påtage sig en sag om ændring af barnets bopælsforhold. Vi finder, at det ikke kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren at have en sådan samtale med den 14-årige, idet det er den 14-årige selv, som bestemmer, om han vil tale med en advokat om forældremyndighedsspørgsmål. Idet vi forudsætter, at indklagede sikrede sig, at den 14-årige var indforstået med samtalen, finder vi, at indklagedes adfærd ikke kan anses for en overtrædelse af god advokatskik. Afgørelse træffes efter stemmeflertallet. Indklagede findes således at have overtrådt god advokatskik. Indklagede er tidligere tildelt sanktioner for tilsidesættelse af god advokatskik. Advokatnævnet har ikke tidligere taget stilling til, om et forhold, som det omhandlede, indebærer en tilsidesættelse af god advokatskik. Nævnet tildeler derfor – uanset de tidligere meddelte sanktioner – alene indklagede en irettesættelse i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1.”

Fakta:
På Advokatnævnets hjemmeside www.advokatnaevnet.dk kan der under afsnittet Advokatnævnets afgørelser<Konkrete afgørelser<VI. Salæraftaler<6. Prisoplysning læses nævnets afgørelser om prisoplysning, herunder de seneste afgørelser.