Advokaten 9 - Kritik af domstolskontrol i terrorsager

Print Print
17-11-2008

Dommere bliver i for høj grad brugt til at blåstemple dubiøse indgreb i retssikkerheden i terrorsager, lyder bred kritik.

Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet

Ordet ”domstolskontrol” er blevet en moderne udgave af ”sesam, sesam, luk dig op”, når det gælder om at åbne dørene for kritisable indgreb i borgernes retssikkerhed.
Det mener flere eksperter, deriblandt både dommere og advokater. På en konference om retssikkerhed og terrorlovgivning kritiserede de især den øgede overvågning af borgerne og indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder, som de såkaldte terrorpakker har medført.
- I Danmark er det blevet til et mantra, at bare man siger domstolskontrol, så kan øgede beføjelser til efterretningstjenesten accepteres. Men det giver en falsk sikkerhed. Domstolene får kun det materiale, PET udvælger, sagde tidligere generalsekretær for Advokatsamfundet, Ole Stig Andersen, der også er tidligere PET-chef.
Han får opbakning af formanden for de beskikkede advokater, Henrik Stagetorn. Han kritiserer de situationer, hvor politiet i efterforskningen af terrorsager forsøger at få en dommers accept til f.eks. at foretage aflytninger.
- Domstolskontrol lyder fint. Men kan ikke tåle en tilbundsgående undersøgelse. Min påstand er, at der sker en summarisk behandling, og at domstolene i vidt omfang følger anklagemyndigheden.
Stagetorn dokumenterer sin kritik ved at henvise til Rigsadvokatens redegørelse om politiets anmodninger om indgreb i meddelelseshemmeligheden:
Ud af 3.572 anmodninger fra politiet har domstolene efterkommet 3.477 sager. Det giver en accept på 97,9 procent ifølge Politiets Årstabel fra 2006.
Også tidligere landsdommer Holger Kallehauge advarer mod alene at basere sig på en dommers skøn:
- Forholdet er det, at dommerne ikke er spor kloge. De bliver kun kloge, hvis advokaterne gennem et krydsforhør gør dem kloge. Der er et betydeligt kvalitetstab ved en domstolskontrol uden kontradiktion, siger Holger Kallehauge.

Terrorsager
Det er Retssikkerhedsfonden, som står bag konferencen om retssikkerhed og terrorlovgivning.
Og ved skæbnens ironi faldt konferencen sammen med dagen for afgørelsen af den meget omtalte terrorsag fra Glasvej. Her blev én af de tiltalte idømt 12 års fængsel, mens den anden tiltalte fik syv års fængsel og udvisning af Danmark.
Advokat Bjørn Elmquist, som har været forsvarsadvokat i terrorsagen fra Vollsmose, mener, at heller ikke engang en advokat altid vil kunne sikre de tiltalte en reel retssikkerhed, hvis advokaten ikke har adgang til det fulde materiale fra anklagemyndigheden.
Loven åbner nemlig mulighed for, at særligt godkendte advokater kan blive kaldt ind af retten udelukkende med det formål at se på, hvilket materiale der skal gøres tilgængeligt for forsvarerne i sagen.
- Man skal ikke tro, den hellige grav er velforvaret, bare fordi der beskikkes en forsvarer. De kan have nogle voldsomme odds imod sig, siger Elmquist.
Han fortæller om et eksempel fra netop Vollsmose-sagen, hvor en advokat fra den særlige liste blev indkaldt til retten for at se på, hvor meget materiale der skulle gøres tilgængeligt for forsvarerne. Advokaten havde ingen forudsætninger for at kende sagen til bunds. Og hen over en weekend skulle advokaten sammen med dommeren, PET-chefen og de to anklagere i sagen gennemgå efterretningstjenestens aflytninger gennem fire måneder.
Advokat Thorkild Høyer, der også har erfaring fra terrorsager, kritiserer ligeledes den manglende adgang for advokater til at foretage et reelt krydsforhør af anklagerens argumenter for at begære efterforskningsskridt som f.eks. aflytninger:
- Kunne vi tænke os eksempler, hvor der ikke bør være adgang til kontradiktion? Jeg har ingen eksempler på, hvor oplysninger i de her sager er sivet fra forsvarernes rækker. Jeg kan ikke forstå, at vi ikke tager udgangspunkt i den virkelighed, siger Thorkild Høyer.

Tynde sager sies fra
Lic.jur. Preben Wilhjelm anbefaler stærkt at give advokater adgang til at kritisere og problematisere politiets materiale, når det gælder aflytninger og andre indgreb i terrorsager.
Han peger på, hvordan retsplejeloven i 1984 gav adgang til kontradiktion i almindelige sager om aflytning.
- Antallet af anmodninger fra politiets side faldt til en tredjedel af niveauet før 1984, fordi politiet ikke kunne være de tynde begæringer bekendt, siger han.
Tidligere PET-chef Ole Stig Andersen gør også opmærksom på, at domstolene i terrorsager ikke engang nødvendigvis er inde over, før en beslutning om aflytning bliver taget.
PET opererer med begrebet periculum in mora:
- PET foretager indgreb uden forudgående kendelse. Hvis domstolene efterfølgende underkender grundlaget, så medfører det alene en indberetning til Justitsministeriet, siger Ole Stig Andersen.
Tal fra politiets Årstabel 2006 viser, at politiet i 2006 anmodede om efterfølgende godkendelse i 232 tilfælde – og i blot et enkelt tilfælde undlod domstolene efterfølgende at godkende det indgreb, der allerede havde fundet sted.
Ole Stig Andersen mener, at en tæt domstolskontrol, hvor også advokater i altovervejende grad har indsigt i efterretningstjenestens materiale, ville være det bedste.
Der er nemlig masser af fejlkilder i det materiale, som PET kan forelægge for en dommer, påpeger han. Det kan f.eks. være, at oplysninger stammer fra en civil agent, som ikke er troværdig.
- Historien er fuld af eksempler på agenter, som aldrig burde være blevet hvervet. Og agenterne er ikke underlagt domstolskontrol.
Også materiale fra andre landes efterretningstjenester bør advokater have adgang til at sætte spørgsmålstegn ved, mener han:
- Lad mig blot minde om, at tortur ikke nødvendigvis bringer sandheden frem, siger Ole Stig Andersen med henvisning til oplysninger fra lande, hvor det er almindeligt kendt, at politiet benytter sig af tortur. I den nylige sag, hvor firmaet Fighters and Lovers blev dømt for terrorstøtte til FARC-bevægelsen i Colombia, blev to vidneudsagn afvist af retten, fordi advokaterne kunne rejse tvivl om, hvorvidt der var anvendt tortur for at opnå oplysningerne.

Indgreb i borgernes kommunikation
Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ved det – men politiet griber rundt regnet 10 gange om dagen ind i borgernes private meddelelser. Enten ved at ransage borgernes hjem, aflytte telefonen eller åbne breve.
Ifølge Politiets Årstabel 2006 bliver stort set samtlige indgreb godkendt af domstolene. Også det tilfælde, hvor politiet først foretager indgrebet og efterfølgende beder domstolene om lov.

• Ud af de 3.572 indgreb drejede 2.369 sig om narkotikasager. 666 indgreb var ”øvrige”, hvor mange der gælder terrorsager er uvist.
• Ud af de 3.572 indgreb gik 2.054 på telefonaflytninger.
• En relativt lille andel af indgrebene fører til, at en person bliver dømt for en forbrydelse. 374 indgreb førte til domfældelse i 2006.
• Politiet foretager ransagninger hos personer, der ikke er mistænkt i en sag. Det skete 220 gange i 2006

Kilde: Politiets Årstabel 2006, www.politi.dk < Statistik < Politiets Årstabeller.