Advokaten 9 - Konge, konfliktråd, klager og kapper

Print Print
17-11-2008

Skal alle dommere bære kapper? Og ofre kunne mødes med gerningsmænd i konfliktråd? Og hvordan øges tilliden til politiklagesystemet? Regeringen har lanceret sit nye lovprogram.

Af Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret

Statsministerens forslag af 7. oktober 2008 til revision af tronfølgeloven lyder: “Ved en konges eller en regerende dronnings død overgår tronen til den pågældendes søn eller datter, således at den ældre går forud for den yngre.”
Formålet med forslaget er at sikre fuld ligestilling mellem kønnene i arvefølgen til tronen ved at ophæ-ve den nugældende fortrinsstilling for mandlige arveberettigede.
Folketinget vedtog allerede i 2006 forslaget til ændring af tronfølgeloven, men da denne har grund-lovsrang, skal lovforslaget vedtages i uændret form af det efter et valg følgende folketing, jf. Grundlo-vens § 88. Vedtager det nu siddende folketing forslaget, skal det til folkeafstemning efter en nærmere fastlagt procedure.
Sommerferien er slut, og i forbindelse med åbningen af folketingsåret den 7. oktober har regeringen fremlagt sit lovprogram for 2008/2009. Programmet indeholder – ud over forslaget til ændring af tron-følgeloven – et utal af lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i folketingsåret. Pladshensyn gør det kun muligt at omtale nogle få, hvorfor andre centrale lovforslag vil blive kommenteret i senere numre af Advokaten.
Forslaget til ændring af tronfølgeloven er solidt og gennemarbejdet og har et langt perspektiv. Dette gælder givetvis også lovforslaget om konfliktråd og forslaget til ændrede regler om behandling af kla-ger over politiet, idet begge lovforslag bygger på et forudgående udvalgsarbejde. Andre lovforslag er resultatet af rene politiske beslutninger, som føres ud i livet, som lovforslaget om dommeres fremtræ-den i retten.

Gerningsmand møder offer
Lovforslaget om konfliktråd (møde mellem gerningsmand og offer) er et resultat af en længerevarende proces, som blev indledt med en forsøgsordning i 1994. Den seneste forsøgsordning blev iværksat for ti år siden og videreføres fortsat.
Forsøgsordningerne har været geografisk afgrænsede. Baggrunden for forsøgene har været et ønske om at styrke retsstillingen for ofre for forbrydelser. Formålet med konfliktråd er således at give ofre for forbrydelser mulighed for at få løst op for deres angst og frustrationer og medvirke til at give offe-ret større tryghed i dagligdagen.
Forsøgene med konfliktråd har primært rettet sig mod mindre straffesager omhandlende vold, indbrud, butikstyveri, tasketyveri, brugstyveri, hærværk og andre former for kriminalitet, der kan virke kræn-kende for offeret.
Konfliktråd i forsøgsordningen har været afholdt som mediation, hvor offer og gerningsmand ved hjælp af en neutral mægler hjælpes til at tale sammen og eventuelt nå frem til en aftale, f.eks. om at gerningsmanden ud over at undskylde sin gerning skal undlade at komme på steder, hvor offeret nor-malt færdes. Hvis parterne indgår en aftale, sendes den – forudsat at parterne samtykker – til politiet og indgår i straffesagens akter.
Et udvalg under Justitsministeriet vil i efteråret afgive en betænkning med forslag til en permanent og landsdækkende ordning. Udvalget vil i betænkningen bl.a. beskæftige sig med, om ordningen bør be-grænses til særlige former for kriminalitet, og med samspillet mellem deltagelse i konfliktråd og fast-sættelse af straf i den enkelte sag. Lovforslaget vil blive udformet på baggrund af udvalgsarbejdet.

Klager møder klagenævn
Et sideløbende udvalgsarbejde har gennemgået retsplejelovens regler om behandlingen af klager over politiet og politiklagenævn mv. Den nugældende ordning har fungeret i 13 år og indebærer, at poli-tiklager mv. behandles af statsadvokaterne.
For at skabe tillid til, at sagerne behandles betryggende, er der etableret kontrolorganer – politiklage-nævn – bestående af en advokat og to lægmænd, der løbende fører tilsyn med statsadvokaternes be-handling af sagerne, og som bl.a. kan klage over statsadvokaternes afgørelser til Rigsadvokaten.
Justitsministeriet konstaterede i 2006, at der i de senere år i stigende grad – navnlig med udgangspunkt i enkelte konkrete sager – havde været kritik af, at klageordningen ikke i tilstrækkelig grad sikrede en uvildig behandling af politiklagerne, og at sagsbehandlingstiden var for lang. Det udvalg, man nedsat-te, blev bedt om at overveje, om den gældende ordning fungerer tilfredsstillende, eller om der er behov for at foretage ændringer af klageordningen. Udvalget skulle i den forbindelse overveje, om det er mu-ligt inden for de overordnede rammer for den gældende ordning i endnu højere grad at sikre offentlig-hedens tillid til, at sagerne behandles betryggende, eller om der er behov for mere vidtgående ændrin-ger af klageordningen. Justitsministeren vil fremsætte lovforslag på baggrund af udvalgets arbejde, der forventes afsluttet i efteråret.

Dommer møder skrædder
Regeringen har endvidere bebudet, at den vil fremsætte forslag til ændring af retsplejeloven om, at juridiske dommere mv. i retsmøder ikke må fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt.
Det vil endvidere blive foreslået, at den nuværende brug af dommerkapper under hovedforhandlinger i Højesteret, landsretterne og Sø- og Handelsretten skal udbredes til også at omfatte byretterne.
Forslaget fremkommer efter forårets debat om dommeres brug af tørklæder og religiøse symboler i retssalene. Debatten førte til, at regeringen i maj måned bebudede, at der ville blive fremsat lovforslag om dommeres påklædning i retten. Den Danske Dommerforening har beklaget dette over for justitsmi-nisteren og har i brev af 4. september 2008 til Folketingets Retsudvalg anført bl.a.:
Dommerforeningen er således helt enig i, at dommere ved deres fremtræden i retten bør sikre, at retten fremstår uafhængig, værdig, neutral og upartisk. Dommerforeningen finder det imidlertid beklageligt, at der gribes til lovgivning herom. Der henvises i den forbindelse til vedlagte artikel fra maj i år fra foreningens formand og næstformand.
Det er i denne artikel nævnt, at byretsdommerne på Dommerforeningens årsmøde i november 2007 ved en afstemning med stort flertal forkastede et forslag om, at byretsdommere fremover skulle bære kapper. På den baggrund kan Dommerforeningens bestyrelse ikke støtte et lovforslag herom eller gå ind i en frivillig ordning derom.
Hvis der ikke desto mindre indføres et lovforbud mod visse former for beklædning, anbefaler Dom-merforeningens bestyrelse, at et sådant forbud ikke går i detaljer vedrørende påklædning, men begræn-ses til et krav om en fremtræden, der er i overensstemmelse med de generelle krav om uafhængighed, upartiskhed, værdighed og neutralitet.
Den debat, der har fundet sted om hovedbeklædning, hårpragt og skægvækst, har ikke noget at gøre med, hvordan virkeligheden ser ud i danske retssale.
Dommerforeningens bestyrelse ville, hvis vi inden regeringens beslutning var blevet spurgt om vores mening om et forslag med en udtrykkelig stillingtagen til, om en dommer kan bære tørklæde, turban eller lignende hovedbeklædning af religiøse eller kulturelle grunde, have udtalt, at vi ville anse en så-dan lovgivning for beklagelig og samtidig – hvis der virkelig blev lovgivet – have anbefalet, at en lov-givning om dommeres fremtræden i retten ikke gik i detaljer vedrørende påklædning, men holdt sig til de generelle krav om uafhængighed, upartiskhed, værdighed og neutralitet.
Debatten viser, at der ikke er grænser for, hvilke spørgsmål der kan stilles til tilladeligheden af denne eller hin nærmere beskrevne fremtræden. Hvis der derfor skal lovgives, bør denne lovgivning udfor-mes i generelle vendinger, som reflekterer de nævnte fundamentale værdier, og overlader detaljer og eksempler til et lovforslags bemærkninger og dommernes optræden til hver en tid i overensstemmelse med de nævnte krav til upartiskhed og neutralitet.
Lovforslag er endnu ikke blevet fremsat, men der er ingen grund til at tro, at det vil holde sig inden for de grænser, som Dommerforeningen har anbefalet.

Fakta:
Hele regeringens lovprogram for det kommende folketingsår kan læses på Statsministeriets hjemme-side, www.statsministeriet.dk.