Advokaten 9 - Hovedtræk af den nye vedtægt

Print Print
17-11-2008

Det formelle punktum for reformen af Advokatsamfundet er sat med den nye vedtægt, som træder i kraft allerede fra 1. december 2008.

Af Rasmus Møller Madsen, afdelingschef, Advokatsamfundet

Den ny vedtægt er en konsekvens af de ændrede regler i retsplejeloven om Advokatsamfundets formål og virke. Desuden indeholder den ny vedtægt en sproglig modernisering og en ny kredsstruktur med færre kredse.
 
Formål og opgaver
Advokatsamfundet skal efter formålsbestemmelsen i § 1:
• Værne om advokaters uafhængighed og integritet.
• Påse og håndhæve opfyldelsen af de pligter, der påhviler advokater.
• Sikre advokaters faglige kompetence.
• Virke til gavn for det danske retssamfund.
Formålsbestemmelsen er rammen om Advokatsamfundets virke. De opgaver, der indeholdes i formålet, er alle opgaver, der i forvejen blev varetaget af Advokatsamfundet.
Den væsentligste ændring i formålet består således i, at Advokatsamfundet ikke længere kan varetage advokatstandens interesser. Varetagelsen af advokaternes markedsmæssige interesser er dermed ikke længere en del af formålsbestemmelsen.
 
Styrkelse af tilsynet
Advokatrådets tilsyn er reguleret i vedtægtens §§ 19 – 30. Der er indført nye regler om kollegialt tilsyn. Det vil sige, at Advokatrådet kan beslutte, at en advokat eller en medejer af et advokatselskab skal underkastes tilsyn, hvis den pågældende er under mistanke for at have begået overtrædelser, der kan føre til frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed eller retten til at være medejer af et advokatselskab, jf. retsplejelovens § 143, stk. 3.
Endvidere omtales i § 20 reglerne i retsplejelovens § 143, stk. 3, med tilhørende bekendtgørelse, hvorefter Advokatrådet kan beslutte, at en advokat eller en medejer af et advokatselskab skal indkaldes til en samtale med en kredsbestyrelse, hvis den pågældende groft eller gentagne gange har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører. 
 
Advokatsamfundets organer
Advokatsamfundets organer er som hidtil Advokatmødet, Advokatrådet, Advokatnævnet og advokatkredse med bestyrelser.
Når bortses fra, at kredsbestyrelserne ikke længere skal træffe afgørelse i salærklager, er der ikke foretaget væsentlige ændringer i organernes kompetence.
Det betyder, at den daglige drift fortsat varetages af Advokatrådet, der fortsat vælges af og blandt alle advokater i lokale valgkredse. Større beslutninger som vedtægtsændringer, godkendelse af Advokatsamfundets budget og fastsættelse af bidragets størrelse henhører fortsat under Advokatmødet, hvis kompetence er uændret.

Advokatkredsene
Med den nye vedtægt reduceres antallet af advokatkredse fra 11 til otte. Reglerne om kredsbestyrelsernes valg og sammensætning er stort set uændrede.
Kredsbestyrelsens kompetence i klagesager er ændret fra at være første instans til nu at kunne inddrages af Advokatnævnet ønsker kredsenes bistand og vurdering af en konkret sag.

Formalisering af “Marinamøderne”
Advokatrådet har flere gange afholdt såkaldte Marinamøder, hvor rådet har indbudt advokater fra de kollegiale organer til at drøfte aktuelle sager af større betydning. Vedtægten indeholder nu en egentlig bestemmelse herom i § 39, der giver Advokatrådet adgang til skriftligt eller mundtligt at anmode advokaterne i kredsbestyrelserne og Advokatnævnet om at udtale sig om væsentlige spørgsmål, som Advokatrådet ønsker belyst.

Overgangsbestemmelserne
Vedtægten træder i kraft den 1. december 2008 – formelt ved en godkendelsesbekendtgørelse udstedt af Justitsministeriet.
Overgangsbestemmelserne indebærer, at der skal afholdes nyvalg til alle kredsbestyrelser inden 1. april 2009. Advokatmedlemmerne af Advokatrådet og Advokatnævnet bliver siddende, indtil deres mandat udløber.

Fakta:
Hele den nye vedtægt for Advokatsamfundet kan læses på www.advokatsamfundet.dk.