Advokaten 9 - Fældet af spontan strafudmåling

Print Print
17-11-2008

Dommere og advokater kan lære meget om empati og kommunikation ved at skæve til deres fløjtende kolleger på grønsværen, mener divisionsdommer og jurist Bjarne Nigaard.

Af Thorsten Asbjørn Lauritsen & Peter Borberg, journalister

Enhver fodboldelsker kender situationen: En spiller tackles voldsomt. Der må komme en advarsel. Men det gør der ikke. Dommeren har vurderet behovet for en sanktion anderledes.
Det hedder situationsbestemt ledelse, og det burde der være mere af i danske retssale. I hvert fald hvis det står til divisionsdommer og formand for Københavns Fodbolddommerklub, Bjarne Nigaard, der også er jurist.
- Jeg ser et stort udviklingspotentiale i at lade den situationsbestemte ledelse, der er helt afgørende for rettens gang i sportens verden, gøre sig stærkere gældende i den danske dommer- og advokatstand, siger Bjarne Nigaard.
- Min erfaring er, at tingene glider nemmere, når kommunikationen er situationsafpasset og tydelig. Dette synes ikke altid at være tilfældet i danske retssale, siger han, samtidig med at han dog betoner sin allerstørste respekt for dommere, advokater og juristers arbejde i retssalen.
Hvad Bjarne Nigaard i særlig grad hæfter sig ved, er empatien, den ligefremme kommunikationsform og den fleksible graduering af regelsættet, der konstant sættes på prøve i kampens hede.
- Som fodbolddommer prøver man hele tiden at sætte sig ind i den situation, man aktuelt står i. I modsætning til domstolen, der søger en lovbestemt retfærdighed ud fra en til enhver tid gældende lovtekst. Jeg kunne også formulere det mere direkte: Hvis jeg dømte efter fodboldloven, ligesom en dommer ville dømme efter civile love, så ville der ikke være en eneste spiller tilbage på banen efter få minutter. Når bolden er ude, er den selvfølgelig ude. Men for eksempel står der også i fodboldloven, at hvis en spiller tackler en mand hårdt uden at røre bolden, så skal han udvises. Eller hvis en spiller protesterer mod en dommerkendelse, skal han have en advarsel. Det står der. Helt håndfast. Men hvis ikke vi bøjede disse tekster og situationsbestemte budskaber, så ville fodbold være noget af det mest dødssyge, man kunne fordrive i sin fritid, siger Bjarne Nigaard.
- Når jeg dømmer fodbold, må jeg løbende tage temperaturen på kampen. Måske hælder jeg mere benzin på bålet ved at vise en mand ud? Er vi i kampens første eller sidste minut? Jeg er hele tiden nødt til at tænke mig selv ind i den konkrete situation og vurdere og analysere det, der er gået forud.

Tillid og åbenhed
Bjarne Nigaard, der startede sin dommerkarriere som 16-årig, arbejder til daglig som chefjurist i Boligkontoret Danmark. I den egenskab har han ofte fornøjelsen af at procedere i danske retssale. Her møder han et system, som han mener, ville kunne vinde meget menneskelig tillid, hvis kommunikationsgangen var mindre stiv og byggede på større åbenhed.
- Retslokalet og dets repræsentanter har altid været omgivet af institutionel respekt. Men den institutionelle respekt indeholder alt for lidt menneskelig respekt – netop fordi den er institutionel. Her mener jeg, at et retssystem, baseret på en langt højere grad af tillid, som evner at se ud over loven, kommunikere åbent og forholde sig til sagens situation og de implicerede personer, som en helhed vil give os et mere dynamisk og imødekommende retsvæsen. Ja, man kan fristes til at sige et mere folkeligt retsvæsen, siger Bjarne Nigaard.
Den københavnske fodbolddommer ser dog et konkret eksempel på en opblødning, der kunne være en tilnærmelse mod en mere inddragende retsproces. Han nævner den såkaldte småsagsproces indført ved domstolsreformen. Her kan enhver borger i princippet nedfælde en sag på bagsiden af en bagerpose og på egen hånd føre proces, så længe sagsgenstanden ligger under 50.000 kroner.
- Tankesættet er glimrende, fordi det åbner systemet op. Imidlertid oplever jeg, at denne imødekommenhed går fløjten, fordi kommunikationen er, som den altid har været. Og her var ellers muligheden for at afprøve tankerne og kommunikationen fra den situationsbestemte ledelse, fremhæver Bjarne Nigaard.

Stagetorn giver modspil
En af Danmarks førende forsvarsadvokater Merethe Stagetorn går dog i rette med Bjarne Nigaards udfald mod retsvæsenets manglende fornemmelse for situationsbestemt ledelse. Hun fremhæver straffelovens paragraf 80-82. De såvel skærpende som formildende omstændigheder ved strafudmåling er nemlig udtryk for, at dommeren skal applicere loven på det enkelte individ. Som eksempel fremdrager hun paragraf 82, stk. 4, hvor det lyder som formildende omstændighed: “at gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse."
Ja, ifølge Merethe Stagetorn er denne del af straffeloven netop udtryk for, at situationsbestemt ledelse og menneskelige hensyn hører til i retslokalet. Alligevel erkender forsvarsadvokaten, der blandt andet har ført sager for de danske topidrætsfolk, cykelrytteren Bo Hamburger og rekordsvømmeren Mette Jacobsen, at Bjarne Nigaard har en pointe. Ikke omkring de rent lovmæssige forhold, men hvad angår retsvæsenets ydre form.
- Når befolkningen i et vist omfang kan opfatte domstolsbehandlingen som stiv og meget lidt menneskelig, skyldes det formentlig den ydre fremtoning.  Dommerpodiet er typisk hævet mindst ét trin. Der tales i bestemt rækkefølge, hvor det er kutyme, at der kun afbrydes i helt særlige situationer.  Der er altså ikke nogen løbende dialog mellem dommer, anklager, den tiltalte eller vidner samt forsvarer, siger Merethe Stagetorn. Hun ser dog eksempler på, at juraens dommere forstår sig på menneskelig empati.
- Mange dommere vælger efter den formelle domsafsigelse at forklare parterne – i ganske almindelige ord – om baggrunden for, at sagen fik sit bestemte udfald.  Det finder jeg særdeles gavnligt, da det ofte er hér, at klienten egentlig forstår, hvad det er, der er foregået, siger hun.
Når det er sagt, gør hun det også klart, at den spontane strafudmåling har sine klare begrænsninger i retslokalet. Simpelthen fordi spontane afgørelser vil have vitale konsekvenser:
- Hvad angår selve strafudmålingen, står det udtrykkeligt i loven, at der skal være en ’ensartethed i retsanvendelsen’. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at en dommer lader sig rive med af sin helt personlige opfattelse, som ikke kan dækkes i straffelovens her nævnte paragraffer. Det er og skal være uden betydning, hvorledes en dommer ser på seksuelle krænkelser, butiksrøveri eller checkforfalskninger, betoner hun.

Situationsbestemt ledelse
Situationsbestemt ledelse er udviklet af de to amerikanske psykologer Paul Hersey og Kenneth Blanchard i 1960erne. Situationsbestemt ledelse omfatter en model og en række værktøjer, der gør lederen i stand til at håndtere hver enkelt medarbejder forskelligt – bestemt af den enkeltes behov for at blive ledet.

Store dommere på fodboldscenen
Italienske Pierluigi Collina regnes af mange for den største fodbolddommer i nyere tid. Den skaldede Collina, der blandt spillere og trænere var kendt for sit overblik og sin ro i tilspidsede situationer, opnåede status som et decideret dommerikon. I Danmark er Peter Mikkelsen løbet med titlen som alle tiders bedste fodbolddommer. Han har blandt andet rekorderne som yngste superligadommer og yngste VM-dommer. Mikkelsen blev desuden i 1996 kåret som 1990’ernes bedste internationale dommer.