Advokaten 9 - Advokater kender deres krudtugler

Print Print
17-11-2008

Selv om Bagmandspolitiet (SØK) og advokater står skarpt over for hinanden, når det gælder om at indberette hemmeligheder om advokaternes kunder, lyder der ros fra SØK.

Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet

To advokater.
To selskaber.
I to forskellige lande.
Det er ifølge Bagmandspolitiet (SØK) udgangspunktet for det ultimative mareridt i sager om økonomisk svindel.
Den simple formel giver mulighed for at jonglere rundt med penge på en måde, som gør det svært for myndighederne at afsløre, om der er tale om, at sorte penge bliver vasket hvide.
Men selv denne formel er ikke længere en ren trylleformular for kriminelle eller terrorister.
På internationalt plan har den såkaldte Financial Action Task Force (FATF) siden 1989 skridt for skridt gjort spillerummet mindre for økonomiske forbrydelser – og siden terrorangrebet på USA i 2001 er der taget syvmileskridt.
Advokaternes tavshedspligt er kommet under pres. Og myndighederne har adgang til flere og flere oplysninger om, hvad borgere måtte foretage sig i banker, hos revisorer – og hos deres advokat.
Blandt se seneste skud på stammen er, at advokater skal fastslå kundernes reelle identitet gennem f.eks. at sikre sig kopi af pas. Og at virksomhedskundernes ejerkreds skal legitimeres.
Mere arbejde for advokaterne, flere gener for kunderne, flere indberetninger til Bagmandspolitiet.
Men bliver der afsløret flere terrorister på den konto?
Advokaten har bedt SØK om at fortælle lidt om, hvordan sagen ser ud fra politiets skriveborde. Terroristerne vender vi tilbage til. Først en ganske usædvanlig ros fra Bagmandspolitiet til netop advokaterne.

Er advokaterne dovne?
Tallene i Bagmandspolitiets seneste årsberetning taler egentlig deres eget tydelige sprog: Ud af i alt 1.349 indberetninger om mistanke om økonomisk kriminalitet sidste år stod advokater for pauvre seks indberetninger.
Det tal bør ikke regnes om til procenter.
Umiddelbart ser det på tallene ud, som om de kriminelle simpelt hen ikke frekventerer advokater; at advokater er særdeles milde væsener, der ikke aner ondt hos deres medmennesker; eller at advokaterne er dovne, når det gælder om at informere myndighederne.
Men sådan ser Bagmandspolitiet slet ikke på det:
- Jeg tror, advokaterne er dygtige til at sortere i deres kunder. De kan godt se, hvem der er på vej ind i forretningen, og siger nej tak til opgaven, hvis det ser sort ud. Og så skal advokater, modsat alle andre erhverv, ikke indberette, hvis de afviser en klient på dørtrinnet, siger politikommissær Ole Kahlen, der leder den operative efterforskning af hvidvaskningssagerne hos SØK.
Langt de fleste indberetninger til Bagmandspolitiet kommer fra banker, vekselererkontorer og firmaer, der overfører penge.
- Og så ved advokater jo godt, hvordan en kriminel ser ud. Jeg tror hurtigt, advokater får en fornemmelse af, at det her er nogle krudtugler, som har gang i et eller andet. Og så siger de: Ved du hvad, dét skal jeg ikke tjene penge på, du må gå et andet sted hen, siger Ole Kahlen.

Et klogt system
Lad os se på princippet bag det danske system for at indberette mistanker om hvidvask. Med en positiv udlægning af det danske system kan man sige, at systemet– modsat i andre lande – baserer sig på en vis grad af intelligens.
I lande som f.eks. USA skal alle pengestrømme på mere end 10.000 dollars indberettes til hvidvasksekretariatet. Banker, advokater og andre skal som sådan ikke foretage nogen vurdering af, om aktiviteten kan tænkes at være kriminel. Det giver myndighederne en frygtelig masse indberetninger. Sverige har f.eks. 10-12.000 indberetninger om året.
- Alt skal indberettes. Sort som hvidt, alle transaktioner. De samler jo underretninger ind i ladebygninger pr. dag. Så er det myndighedernes rolle at finde nålen i høstakken, forklarer Ole Kahlen.
Skulle man blive i det billede, kan man sige, at det danske system går ud på, at advokater, banker, revisorer og andre bliver bedt om at lede efter nålen, før Bagmandspolitiet gør det.
- Vi har vendt det om og sagt: Det er jer, der har fingeren på pulsen og kender kunderne, siger Ole Kahlen.
Bolværket er så at sige skubbet ud til de faggrupper, der har med pengestrømmene at gøre. Hvis en mistanke om urent trav ikke kan afkræftes, skal advokaten gribe telefonen og ringe ind til enten SØK eller til Advokatsamfundet, som så kan stå for indberetningen.
Kan der være en svaghed i det system – hvis nogen i bolværket er korrupt?
- Ja, men det problem vil der også være i det andet system. Her vil man bare lave en masse transaktioner under beløbsgrænsen for at undgå at skulle indberette, forklarer Ole Kahlen.
Men hvad sker der egentlig, når Bagmandspolitiet kaster sig over en mistanke?

Svindel i Nordsjælland
Per Fiig er vicestatsadvokat og leder af hvidvasksekretariatet.
Han beskriver, hvordan en konkret sag med en advokat involveret udfoldede sig:
En mindre nordsjællandsk bank har haft en kunde, som i nogle år ikke har haft nogen særlig aktivitet på en konto i banken. Så begynder der at ske lidt på kontoen igen. Og lige pludselig går der 11 millioner euro ind på kontoen.
Banken finder transaktionerne mistænkelige og kan ikke fra kontohaver få oplysninger, som afkræfter mistanken. Den slags situationer skal banker indberette. Når en kunde afviger fra sit normale mønster og ikke kan give tilfredsstillende oplysninger, skal der ifølge loven almindeligvis indberettes. Banken tager derfor fat på SØK og afleverer en underretning om, at det ser underligt ud.
Tilsyneladende er det store beløb på den mistænktes konto kommet fra udlandet.
Efter at pengene er gået ind, begynder han at bruge lidt småbeløb på kontoen: Han sender 10.000 dollars til en konto i Dubai og køber sig en BMW og en Mercedes i Tyskland. Så sender han 100.000 dollars til USA for at få oprettet et firma derovre. Det hjælper en amerikansk advokat med.
Et par dage efter den første indberetning ringer banken igen til SØK: Nu er mistænkte ved at overføre 6,5 millioner euro til en engelsk bank. Han har forklaret banken, at de 11 millioner euro var et lån fra en bank i Hongkong.
Da den nye transaktion bliver varslet, går SØK ind og beslaglægger alle de 11 millioner euro, på nær de småpenge, der var blevet brugt.
SØK begynder nu at optrevle sagen: Først fører sporene til Hongkong, hvor SØK hører, om den mistænkte har fået det lån, han sagde, han havde. Det har han ikke. Banken i Hongkong kan oplyse, at der er kommet 17 millioner dollars fra en amerikansk bank efter salg af aktier. Og at det er 650.000 Microsoft aktier, der er blevet overført fra en fransk bank.
SØK følger sporet til den franske bank, hvor det viser sig, at danskeren har arbejdet sammen med en fransk og en amerikansk svindler. De har givet en falsk ordre til den franske bank om – på vegne af en enke – at overføre de 650.000 aktier fra enkens konto til banken i USA.
Den amerikanske advokat, der hjalp med at oprette selskabet for svindlerne, har været uvidende om de kriminelle bagtanker. I dag kører sagen som en bedragerisag i Frankrig.

Flere redskaber
Bagmandspolitiets internationale efterforskning kan i dag foretages hurtigere takket være de regler, som igennem de sidste år er vedtaget i FATF, fremhæver Per Fiig.
På det operationelle plan har mere end 100 lande sluttet sig sammen i Egmontgruppen, der er et samarbejde mellem landenes hvidvasksekretariater. Egmontgruppens formål er i hovedsagen at sikre et hurtigt, smidigt og effektivt samarbejde om behandlingen af konkrete sager om hvidvask af udbytte fra strafbare forhold. Tidligere kunne det være en særdeles træg affære at få oplysninger om f.eks. pengestrømme i asiatiske banker, da forespørgslerne skulle gå en mere formel vej gennem landenes ministerier.
- Så kan der nemt gå et halvt år, konstaterer Per Fiig.
Siden nytår er politiets procedurer også blevet ændret, så hvidvasksekretariatet foretager den indledende efterforskning i en indberetning. Tidligere var sekretariatet mere en visiteringsenhed, som modtog den indberettede mistanke og sendte sagen ud til den lokale politikreds til efterforskning.
I dag foretager hvidvasksekretariatet den indledende ”screening” af en sag. Hvis der er substans i sagen, går den ud til en lokal politikreds. SØK kan bidrage med assistance, og følger op på sagen.
- Hvis der er tale om finansiering af terrorisme, så beholder vi selv sagen, tilføjer Per Fiig.
Og apropos terrorisme – har det stigende antal indberetninger fra banker, advokater og andre så ført til, at flere terrorister er blevet bremset?
- Det har givet os flere sager. Også fordi opgaverne har ændret sig. Tidligere fokuserede vi mest på visiteringen af sagerne. Det har vi ændret på. Nu efterforsker vi selv, og en sag kommer først ud til kredsene, når vi positivt kan konstatere, at der er noget i den. Det kræver noget erfaring og næse for tingene, siger politikommissær Ole Kahlen.

Bag om firmaer
Et andet af de nye tiltag, som er indført for bl.a. at sætte en stopper for de pengestrømme, der kan finansiere terrorister, er advokaternes pligt til fra den kommende nytårsaften at gøre sig klart, hvem der reelt ejer de virksomheder, der er blandt advokaternes kunder.
Hvor nemt bliver det for advokater?
- Det er et krav, der gælder generelt. Det kan sagtens være en kompliceret proces, hvis der ligger flere selskaber med begrænset ansvar efter hinanden i ejerkredsen. Det er en meget omfattende opgave, siger Per Fiig.
Forventer I at få meget mere ud af den forpligtelse?
- Vi har haft nogle konkrete sager med momskarruseller, hvor det klart har været en ulempe, at når vi begyndte at følge transaktionssporet, så stoppede det ved en person, som et selskab havde givet fuldmagt til at handle på selskabets vegne. Fremover vil vi både kende de reelle ejere af selskabet, og den der handler på selskabets vegne – og kunne få adgang til de indsamlede identitetsoplysninger om dem alle.
Skal Microsofts advokat i Danmark så have kopi af Bill Gates’ pas?
- Der er nogle undtagelser til kravet, bl.a. for børsnoterede virksomheder. Men større virksomheder har meget information om sig selv, måske kan man bare se på årsberetningen, hvem der er ejerkredsen, siger Per Fiig.

Hotline om hvidvask
Bagmandspolitiet har en hotline, hvor advokater og andre kan ringe – døgnet rundt – og få vejledning om reglerne. For advokater kan det typisk være et spørgsmål om, hvorvidt en sag er omfattet af hvidvaskloven. For advokater gælder det særlige, at kun nogle af deres kundeforhold er omfattet af pligten til at indberette, mens andre faggrupper – som banker og revisorer – har al deres aktivitet omfattet.
I generelle vendinger kan man så få afklaret et spørgsmål, uden at man behøver at sige, hvem sagen drejer sig om.
Telefonnummeret er 45154710.