Advokaten 8 - Ringe retssikkerhed for handlede børn

Print Print
20-10-2008

Retssystemet er ikke rustet til på ordentlig vis at tage sig af børn, som via menneskehandel havner i Danmark.

Af Casper Smidt, Dansk Røde Kors’ Asylafdeling, Gribskov og Anne Brandt Christensen, advokat, www.Hopenow.dk

En påfaldende umoden 17-årig kinesisk pige, i transit på vej til England, blev i 2007 stoppet i Billund lufthavn med falsk pas.
Hun kom derfor for en dommer, der besluttede at varetægtsfængsle hende i Vejle Arrest for dokumentfalsk. Her sad hun indespærret i en måned for sin forseelse, side om side med voksne kriminelle. Arresthusets personale, som var meget hjælpsomme, men som ikke havde et tolkeberedskab, kunne ikke tale med pigen. Hun følte sig derfor isoleret og afskåret fra at forstå, hvad der skete omkring hende, og hvilke fremtidsudsigter hun havde.
Projektmedarbejderen fra Røde Kors satte et telefonmøde op med hende sammen med en kinesisk tolk. Hun fortalte, at hun var utrolig fortvivlet og bange, og at hun hver aften græd alene i sin celle.
Det var derfor en stor befrielse for hende at vide, at der var nogen udefra, som havde interesse i hende og var villige til at hjælpe. Hun fandt ligeledes stor trøst i at få oplyst, at det ikke formodedes, at hun ville få en dom på mere end 40 dage.
Hun havde ikke forstået, hvad der foregik pga. sprogbarrieren og manglende kendskab til det at rejse udenlands.
Den kinesiske pige er et eksempel på, hvordan børn mere eller mindre tilfældigt kan havne i Danmark som ofre for det, som over en bred kam kaldes menneskehandel.
Realiteten er, at medmindre det danske system bliver bedre til at identificere mulige ofre for menneskehandel blandt børn men også bedre til aktivt at reagere på sådan identifikation, så vil langt de fleste af de børn, der må formodes at være handlede, blive sendt hjem, hvor de kom fra, til den samme situation med høj risiko for igen at blive handlet og igen sendt af sted til økonomisk udnyttelse ved f.eks. tyveri eller prostitution af deres bagmænd.

Rettigheder krænkes
Et barn, der er offer for menneskehandel, er udsat for en grov krænkelse af sine rettigheder. Men hvordan kan man bedst hjælpe et barn, som man tror, måske har været udsat for handel? Og hvornår er det i det hele taget, man skal få mistanke om menneskehandel?
Menneskehandel eller trafficking er et urgammelt fænomen, som i øjeblikket stikker sit grumme hoved frem i alverdens aviser. Historierne, der knytter sig til emnet, er ofte voldsomme og umenneskelige. Men hvordan kan børn, som er eller formodes at være ofre for menneskehandel få hjælp i Danmark?
For de – børnene der er ofre for handel – findes også i Danmark. De er bare ikke så synlige, for der er langt større fokus på en anden sårbar gruppe, der også har behov for hjælp og medmenneskelighed – kvinder i tvangsprostitution.
Det er vigtigt, at danske advokater og myndigheder ikke overser børnenes baggrund og sande historie og alene fokuserer på, at et udenlandsk barn begår kriminalitet i form af f.eks. tyveri eller deltager i prostitution.

Kriminelle forhold
Det ses ofte i den offentlige debat, at menneskehandel “bare” er et udtryk for global migration, og derfor er det i forhold til mindreårige uhyre vigtigt at fastslå, at både dansk og international lovgivning er helt klar på punktet om, at en mindreårig aldrig nogensinde kan give sit samtykke til at blive handlet. Handles et barn (en mindreårig under 18 år) til seksuel eller anden økonomisk udnyttelse, er der tale om en kriminel handling. Et barn, der er offer for en sådan forbrydelse, har ret til hjælp.
I denne sammenhæng er teorier om global migration irrelevante, for der er tale om et barn med behov for mere eller mindre akut hjælp. Det er i denne sammenhæng ligegyldigt, om et barn er EU- eller 3.-landsborger. Retten til hjælp, som beskrevet i lovgivningen, afhænger ikke af statsborgerskabet, men af at man pga. sin alder tilhører en særligt sårbar gruppe og det at være (formodet) offer for en grov forbrydelse.
Dette udgangspunkt er i overensstemmelse med de forpligtelser, Danmark har påtaget sig i forhold til handlede børn i henhold til internationale konventioner og aftaler, og er i øvrigt et fundamentalt princip om respekt for børns basale menneskerettigheder. 

Myndighedernes indsats
I marts 2007 kom “Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007-2010”. Handlingsplanen omhandler blandt andet de danske myndigheders beredskab og indsats i forhold til handel med børn. Et af handlingsplanens mål er, at ingen børn bør handles til Danmark. Der er endnu ikke afsagt domme i Danmark om handel med børn.
Tvivlen om, hvorvidt et barn er handlet eller ej, bør altid komme barnet til gode, uanset om barnet er handlet til Danmark, eller om barnet uledsaget eller i følgeskab med voksne er i transit i Danmark som stop på en længere rejse.
Den hjælp, der i dag gives til uledsagede mindreårige, der er eller formodes at være ofre for menneskehandel, ydes inden for rammerne af udlændingelovgivningen.
Det er regeringens mål, at hvert enkelt barn skal have udarbejdet en individuel handlingsplan, hvor det enkelte barns tarv vil være en prioritet for det videre forløb. Det er afgjort den rigtige målsætning at have, men det kræver opmærksomhed og vilje til at agere på mistanke om menneskehandel hos de personer, der kommer i kontakt med uledsagede – eller for den sags skyld ledsagede – mindreårige, uanset om børnene er EU-borgere eller 3.-landsborgere. Her er den grundlæggende forudsætning, at der så tidligt i forløbet som muligt sker identifikation af barnet som værende formodet handlet eller faktisk handlet, og at alle, advokater, socialarbejdere eller administrative medarbejdere, der kommer i kontakt med udenlandske børn, er opmærksomme på, at der kan være tale om børn med behov for særlig assistance.
Dansk Røde Kors’ Asylafdeling har gennem flere år arbejdet i praksis med disse børn og unge, og ligger derfor inde med viden og i noget begrænset omfang ressourcer, der kan være til hjælp for barnet og barnets sag. Det kan være en forholdsvis simpel ting som sprogbarriere eller mere alvorligt, hvordan man på forholdsmæssig kort tid kan opnå tillid fra et traumatiseret og misbrugt barn – og dermed nå ind til barnets sande historie. Vi ved, at oftere end man kunne ønske sig, overgår sandheden desværre ens vildeste fantasi.

Udbyg samarbejdet
Der er behov for bedre oplysning og en videreudbygning af samarbejdet mellem myndigheder, kommuner, politi og domstole for at sikre, at Danmark ikke begår brud på handlede børns basale menneskerettigheder i forbindelse med f.eks. varetægtsfængslinger og hjemsendelser/udvisninger. De lovgivningsmæssige rammer for et sådant samarbejde er stort set på plads, det handler hovedsagelig om oplysning og samarbejde. Der er brug for, at alle bliver klar over, at alle uledsagede børn, uanset om de er EU- eller 3.-landsborgere, har ret til at få udpeget en repræsentant via Røde Kors’ Asylafdeling. Repræsentanten kan støtte og vejlede barnet i møder med myndigheder. Desuden har Dansk Røde Kors’ Asylafdeling i en årrække været opmærksom på og arbejdet aktivt med menneskehandels problematikken både i forhold til voksne og børn og har i dag en projektmedarbejder, der arbejder med de uledsagede børn, der antages eller direkte konstateret at være ofre for handel. Projektmedarbejderen og hans kollegaer hos Dansk Røde Kors’ Asylafdeling har en viden og et praktisk erfaringsgrundlag, som kunne være til hjælp og støtte for forsvarsadvokater, myndigheder, domstole og andre interessenter, der kommer i kontakt med børn, der er eller kunne formodes at være handlede.  
Der skal gøres et grundigt arbejde med de individuelle handlingsplaner som handlingsplanen mod menneskehandel foreskriver i forbindelse med hjemsendelser eller udvisninger af børnene, så man er så sikker, som man nu engang kan blive, på, at børnene ikke sendes retur til nøjagtig den samme situation i hjemlandet, som førte til, at de blev handlet i første omgang. En udbygning af det tværfaglige samarbejde omkring børnenes sager i Danmark ville være et godt sted at starte en sådan forebyggelse. 
Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i, at vi i Danmark bør gøre vort bedste for at efterleve de danske og internationale regler, der sikrer handlede børns rettigheder og giver dem den hjælp, de reelt har behov for – det kræver egentlig ikke alverden. Det kan gøre en stor forskel for det enkelte barn og dets fremtid, at de myndighedspersoner, barnet kommer i kontakt med i Danmark, tænker over og derefter agerer på, om man her kunne sidde med en sag, hvor den anklagede faktisk ikke er forbryderen men derimod offer – et mindreårigt offer for menneskehandel.

Historien om Kate
15-årig tvunget til at trække i Istedgade.
Sådan lød en af de mange overskrifter om menneskehandel i 2006.
Kate, en ung kristen, nigeriansk pige, som overskriften omhandlede, var efter en række traumatiske oplevelser i hjemlandet, blevet lokket til Europa af en kvinde, som hun havde haft tillid til. Her blev hun truet til at skulle tilbagebetale ca. 375.000 kroner for rejsen og for at genvinde sin frihed.
Kate havde måttet arbejde som gadeprostitueret på Vesterbro, og havde i den forbindelse tilbudt sin krop til en civilbetjent. Dette resulterede i, at hun grundet mangel på identifikationspapirer og sin unge alder blev fjernet fra gaden og placeret på Center Gribskov – et asylcenter under Dansk Røde Kors’ Asylafdeling for uledsagede mindreårige.
Personalet på asylcentret blev grundet sagens natur orienteret om pigens situation, og kommunen blev underrettet af asylcentret. Man effektuerede et forhøjet sikkerhedsniveau omkring hende, og en specialuddannet projektmedarbejder, der arbejder med ofre for menneskehandel, tog samtaler med hende og synliggjorde det netværk af organisationer, som var villige til at hjælpe.
Men da asylcenteret er en åben institution, er det ikke muligt at fratage de unge deres ejendele, havde bagmændene frit spil til at ringe til Kate på hendes mobiltelefon og lægge pres på hende.
Det lykkedes hende over de kommende måneder flere gange at stikke af fra asylcentret, for igen at blive arresteret af politiet.
Skammen over at have prostitueret sig, usikkerhed om fremtiden, frygten for bagmændene og hendes manglende tillid til voksne mennesker gjorde, at Kate forblev tavs om sin skæbne som offer for menneskehandel.
Grundet Kates modvilje mod at samarbejde, og for at stoppe hende i at gøre yderligere skade på sig selv, besluttedes det af Gribskov Kommune at placere Kate på en sikret institution. Hun fik udnævnt en professionel repræsentant fra Dansk Røde Kors og en advokat, der varetog hendes asylsag, og hun fik løbende besøg af projektmedarbejderen fra Dansk Røde Kors.
Personalet på institutionen blev løbende underrettet om hendes sag og arbejdede aktivt på at vinde hendes tillid, for at støtte hende på bedste vis.
Men Kates historie til Udlændingeservice forblev usammenhængende og uden tegn på, at hun havde prostitueret sig eller været udsat for menneskehandel.
Hendes asylsag blev derfor i første omgang afvist. Men efter små 4 måneder og ved afslutningen af Kates ophold på institutionen fattede hun mod til at tale med en kvindelig medarbejder om sin desperate situation.
Den kvindelige medarbejder gjorde Kate klart, at hun ville blive nødt til at fortælle sin sande historie til advokaten, hendes værge og til Udlændingeservice, da hun ellers stod til hjemsendelse.
Kate besluttede sig endeligt for at fortælle sandheden, og modtog i 2006 efter 15 måneder i prostitution og fangenskab, ophold i Danmark. Grundlaget for hendes ophold var, at der var formodning om, at hun som mindreårig ikke havde familie i hjemlandet, der kunne garantere for hendes sikkerhed, hvilket vil sige, at hun ville være i en reel nødsituation ved tilbagevenden til hjemlandet (Udlændingelovens § 9c, stk. 3).

Den rumænske pige
En 17-årig rumænsk pige stoppes af politiet på Vesterbro i sommeren 2007. Hun var sammen med to jævnaldrende veninder i færd med at prostituere sig. Da hun, som den eneste af de tre, endnu ikke havde haft kunder denne dag og dermed ikke havde penge på lommen, blev hun varetægtsfængslet i Vestre Fængsel som subsistensløs. Efter få dage i denne situation indvilligede hun i at samarbejde om sin hjemsendelse. Inden for en uge var hun på egen hånd returneret til Rumænien. Det var inden for den korte behandlingstid og de manglende socialpædagogiske rammer ikke muligt at få afklaret, om pigen var offer for menneskehandel.
Hun fastholdt en historie om at være kommet hertil på egen hånd for at prostituere sig, men om dette udsagn var resultatet af bagmænds trusler eller ringe kår i hjemlandet forblev uvist.
Pointen er, at det ikke nødvendigvis er i barnets tarv at fremskynde en hjemsendelse. Ligeledes er det en tommelfingerregel ved udredning af sager om menneskehandel at se separat på barnets handling og barnets udsagn.

Antallet af handlede børn
I Red Barnets rapport fra 2006 estimeres det, at der i årene 1995 og frem til 2005, hvor regeringens første handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker blev iværksat, havde været 106 - 119 formodede ofre for menneskehandel blandt de uledsagede mindreårige i Danmark.
Siden starten af 2006, hvor Dansk Røde Kors i forbindelse med regeringens handlingsplan har haft personale ansat til at udrede, støtte og vejlede ofre for menneskehandel blandt uledsagede mindreårige, har der været kontakt til 48 børn, der formodes at være handlet.
Alene i år er minimum 13 uledsagede mindreårige indtil videre blevet varetægtsfængslet. Syv af disse har der været mere eller mindre begrundet mistanke om, kunne være ofre for menneskehandel.
Der er i år indtil videre modtaget 121 uledsagede mindreårige i asylcenter Gribskov.

FN’s definition af menneskehandel / trafficking:
“At rekruttere, transportere, huse eller modtage en person ved brug af magt eller trusler, bortførelse eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved at købe samtykke fra en tredjeperson, der har kontrol med en anden person, med det formål at udnytte vedkommende. Det er uden betydning om den handlede person har givet sit samtykke til udnyttelsen, hvis der er blevet anvendt nogle af de førnævnte midler."

Indikatorer på menneskehandel:
• Er ikke i besiddelse af personlige dokumenter eller rejsepapirer.
• Må ikke beholde egen indtægt.
• Må ikke kontakte familie og venner.
• Må ikke oplyse om bopæl.
• Er blevet tvunget til uønsket seksuelt samvær.
• Er blevet slået/mishandlet.
• Er blevet truet til at udføre arbejde mod egen vilje.
• Skylder penge for rejsen til Danmark.

For yderlige information kontakt Casper Smidt, Røde Kors, cas@redcross.dk, eller 24217884.