Advokaten 8 - Kvalitet selv om helbredet halter

Print Print
20-10-2008

Om mulighederne for dispensation fra kravet om løbende obligatorisk efteruddannelse.

Af Lise-Lotte Skovsager Gümoes, advokat, Advokatsamfundet

Baggrunden for, at der i bekendtgørelsen om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige blev indsat en mulighed for dispensation, var, at hverken Advokatsamfundet eller Justitsministeriet ønskede, at reglerne om obligatorisk efteruddannelse skulle umuliggøre et rummeligt arbejdsmarked for advokater.
Samtidig måtte der dog tages behørigt hensyn til, at advokaten bærer et særligt ansvar for alene at beskæftige sig med emner, som advokaten har den fornødne viden om, jf. de etiske regler, og at formålet med krav om løbende obligatorisk efteruddannelse er at medvirke til kvalitetssikring af de ydelser, som de advokatfuldmægtige og advokaterne leverer. Derfor var både Justitsministeriet og Advokatsamfundet klare i mælet:
Nedsat tid, handicap eller høj alder kan ikke i sig selv begrunde dispensationer, da kravet til ydelsens kvalitet ikke er ligefremt proportionalt hermed – hverken i den ene eller den anden retning.

Sygdom kan reducere krav
Ved Advokatrådets Uddannelsesudvalgs vurdering af, hvorvidt der bør meddeles dispensation og i hvilket omfang, er det de ovenfor nævnte to hensyn – et rummeligt arbejdsmarked og advokatens særlige ansvar – der må afstemmes.
Som bekendtgørelsens § 10 er udformet, skal en dispensation være begrundet i vægtige personlige, herunder helbredsmæssige forhold, som kan dokumenteres. Der vil derfor som udgangspunkt være behov for, at ansøgningen som minimum ledsages af en lægeerklæring, der indeholder oplysning om forholdenes indvirkning på arbejdsevnen, herunder angivelse af resterhvervsevne, hvorvidt tilstanden er stationær mv. Endvidere bør der også som minimum oplyses om alder, årstal for beskikkelse og hidtidige efteruddannelsesaktiviteter, jf. bestemmelsens ordlyd.
Er en ansøgning f.eks. begrundet i et handicap, der har medført en stærkt nedsat ugentlig arbejdstid, vil det naturligt kunne indgå som et blandt flere momenter i udvalgets overvejelser, hvor mange arbejdsdage der vil medgå til obligatorisk efteruddannelse. Hvis man f.eks. har en restarbejdsevne på to timer dagligt, vil en fuld opfyldelse af pligten til obligatorisk efteruddannelse for den pågældende indebære anvendelse af ni fulde arbejdsdage. Dette set i forhold til, at efteruddannelsesforpligtelsen gennemsnitligt svarer til tre årlige kursusdage, uanset om man er fuldtids- eller deltidsadvokat.
Også advokatens sagsområder vil være af betydning. Er der tale om de samme sagsområder, som før handicappet/sygdommen indtraf, kan det tale for, at en dispensation vil være forsvarlig, særligt hvis der er tale om en erfaren advokat. Samtidig må der dog også ses på, om der er tale om et forholdsvis bredt sagsområde, som stiller ikke uvæsentlige krav til omfanget af vedligeholdelse af advokatens viden.
Såfremt man i forbindelse med f.eks. sygdom i stedet indskrænker de fagområder, man virker på, kan dette evt. som udgangspunkt tale for en reduktion.
Alle de nævnte parametre skal dog holdes op imod, at kravet om 54 lektioner er ens for generalister og specialister og således også gælder den højt specialiserede advokat.
Uanset at dispensationsbestemmelsen giver adgang til, at der undtagelsesvis kan dispenseres helt eller delvis fra kravet om 54 lektioners efteruddannelse, er det Advokatrådets Uddannelsesudvalgs opfattelse, at dispensationsbestemmelsen fortrinsvis er tiltænkt personlige, herunder helbredsmæssige problemer af forbigående karakter – uanset årsag – og hvor tilknytning til erhvervet vil være af ikke uvæsentlig subjektiv eller objektiv betydning for muligheden for, at problemerne kan overkommes, og hvor reduktion af efteruddannelseskravet ikke kan forventes at have en negativ indvirkning på den pågældendes ydelser, men derimod en positiv betydning for snarlig tilbagevenden på “fuld kraft”.

Fuld dispensation
Adgangen til at dispensere helt fra kravet om 54 lektioners efteruddannelse bør i den sammenhæng ligeledes – også efter bestemmelsens ordlyd – reserveres undtagelsestilfældet, f.eks. hvor det på tidspunktet for ansøgning samtidig vides og dokumenteres, at målet er en fornuftig afvikling af advokatens praksis inden for en kortere tidsramme, eller hvor der i perioden, der leder op til ansøgningen, har været gennemført en megen intensiv efteruddannelse inden for det område, som man fortsat vil være beskæftiget med.
Der kan dog også være sager, hvor situationen er stationær for advokaten, samtidig med, at der ikke synes at være planer om en afvikling af virksomheden, f.eks. oplysning om fleksjobordning i egen virksomhed.
Det vil i sidste ende bero på en meget konkret vurdering, hvorvidt der kan meddeles hel eller delvis dispensation, men under henvisning til ovenstående vil fuld dispensation formentlig komme til at høre til den absolutte undtagelse.
Dispensationer vil i givet fald blive givet i kvota af henholdsvis 3, 6, 9, 12, 15 eller 18 timer, og det er Advokatrådets Uddannelsesudvalgs opfattelse, at den maksimale delvise dispensation for en treårig periode, når henses til rationalet bag formålet med obligatorisk efteruddannelse og baggrunden for dispensationsbestemmelsen, som hovedregel ikke vil kunne overstige 36 timer, dvs. en reduktion med 2/3 i forhold til det fulde krav om 54 lektioners efteruddannelse.

Barsel reducerer krav
Når der derimod sker reduktion af kravet om efteruddannelse, f.eks. i forbindelse med barsel eller andet lovligt forfald, er det udtryk for, at efteruddannelseskravet er nøje forbundet med den virksomhed, der drives som advokat – en virksomhed der i de tilfælde midlertidigt står stand by uden at beskikkelsen er deponeret – og at det vil være upraktisk, om man derved skulle skabe sig en efterslæbspukkel af obligatorisk efteruddannelse. Finder man på trods af f.eks. barsel alligevel tid til at deltage i aktiviteter, der kan kvalificere som løbende obligatorisk efteruddannelse, vil det kunne tælle med uanset, at man også har benyttet sig af muligheden for automatisk reduktion i lektionsantallet. Det vil dog forudsætte, at det ved en evt. kontrol kan dokumenteres, at fraværet fra stillingen ikke havde til formål at muliggøre deltagelse i løbende obligatorisk efteruddannelse, jf. herved bekendtgørelsens § 8, stk. 3.
Suspension derimod indtræder ved deponering, hvor ophøret med udøvelse af erhvervet som udgangspunkt er af mere permanent varighed. Deltager man i aktiviteter, der kan kvalificere som løbende obligatorisk efteruddannelse, imens man har deponeret sin beskikkelse, vil det ikke kunne tælle med, da kravet er knyttet til selve beskikkelsen.

Fakta
Det siger reglerne om dispensation:
§ 10. I andre end de i § 8 nævnte tilfælde kan Advokatrådet efter ansøgning fra en person
omfattet af § 1 undtagelsesvis dispensere helt eller delvis fra kravet om 54 lektioners
efteruddannelse, jf. § 4. Det er dog en forudsætning herfor, at ansøgning om dispensation er
begrundet i vægtige personlige, herunder helbredsmæssige, forhold, og at disse på forlangende af
Advokatrådet dokumenteres. Den pågældendes hidtidige deltagelse i efteruddannelse skal indgå i
Advokatrådets beslutningsgrundlag og kan derfor kræves dokumenteret.
Kilde: Bekendtgørelse nr. 1434 af 12/12-2007 om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.