Advokaten 7 - Uden big brother over skulderen

Print Print
22-09-2008

Europæiske forsvarsadvokater vil med et nyt netværk, hemmeligt for politi og myndigheder, rykke teltpælene for borgernes rettigheder efter år med indskrænkninger i terror-bekæmpelsens navn.

Af Rikke Albrechtsen, journalist, Bruxelles

Giovanni er gået lidt for meget til den på ferien på Ibiza.
Han har gjort nogle temmelig dumme ting, mens han var ret beruset, blandt andet er han brudt ind i en bil. Nu sidder han i fængslet i Spanien og vil gerne udleveres til retsforfølgelse hjemme i Italien. Den spanske forsvarer, som han får udstukket, skal så finde frem til en italiensk advokat, som han kan sende alle sagens akter til. Samtidig skal de to advokater kunne diskutere, hvorvidt Giovanni måske også havde taget ulovlige stoffer, eller om det instrument, der var brugt til at bryde ind i bilen med, måske var plantet af nogen.
Forsvarsadvokaternes overvejelser skal foregå, uden at anklager eller politi får kendskab til, hvad de snakker om.
Eksemplet er udtænkt af Julen Fernandez Conte, der er udsendt til Bruxelles for det spanske advokatsamfund, CGAE. Spanien er tovholder på et nyt netværk for forsvarsadvokater i Europa, der fremover skal kunne samarbejde over grænserne via en krypteret internetside, der gør det umuligt for udenforstående at ‘lytte med’, når en sag diskuteres.
Noget, som i øjeblikket foregår over mail og telefon uden nogen garanti for, at det bliver mellem sagens advokater.
- Den slags oplysninger skal kunne overføres fra advokat til advokat for at kunne give det bedste forsvar i begge retskredse, siger Julen Fernandez Conte.

Med på en lytter
Når man spørger ham om, hvem det er så vigtigt at holde udenfor, svarer han:
- Alle. Alle andre end den, som informationen er stilet imod. Det er fortrolig information, og den er dækket af tavshedspligt. Det kan være anklageren eller politiet eller hvem som helst, der prøver på at blande sig, selv domstolene. Der har været en del sager, for eksempel Niemitz-sagen, der var for Menneskerettighedsdomstolen, hvor procedurebestemmelserne ikke bliver respekteret af undersøgelsesmyndighederne, siger han og henviser til en sag fra 1992, hvor en advokat blandt andet fik ransaget sit kontor.
Netværket hedder PenalNet og løber som et EU-støttet pilotprojekt mellem fem europæiske lande over de næste tre år og kan på sigt udvides til de øvrige europæiske advokatsamfund.
Det er affødt af en virkelighed, hvor hverken de kriminelle eller retssystemerne kender til landegrænser, og hvor der bliver stadig flere EU-instrumenter i den juridiske værktøjskasse, nu hvor ting som den europæiske arrestordre og udlevering af beviser over grænserne er en realitet. Det betyder større behov for, at advokater samarbejder over grænserne.
Men indtil nu har de europæiske initiativer været fokuseret på muligheden for retsforfølgelse, men ikke på de borgere, der bliver retsforfulgt. En tendens, der kun er blevet forstærket af klimaet i retspolitikken efter terrorangrebene på USA og flere europæiske storbyer.
- Vi kunne se, at hver gang, der blev taget initiativer, så var det dommerne og anklagerne, der fik mere magt. Og det er fornuftigt nok, for det er jo et svar på en virkelighed, hvor der er flere grænseoverskridende straffesager. Men en straffesag har altid to sider, siger Julen Fernandez Conte og nævner forstærkningen af instanser som Eurojust og Europol, der er henholdsvis anklagemyndighedernes og politiets europæiske samarbejdsparaplyer.

Terror-balance
Derimod er det for eksempel endnu ikke lykkedes EU-landene at opstille et fælles sæt af minimumsrettigheder for de anklagede. Men Fernandez Conte mener, at man fra EU-institutionernes hold nu har fået øjnene op for, at der er en uligevægt i systemet, og oprettelsen af PenalNet er et skridt i den rigtige retning.
- Kommissionen er vist klar over, at der er brug for at afbalancere kvaliteten af de ‘våben’, som dommere og forsvarere har nu til dags og de ikke-eksisterende instrumenter for advokaterne, og derfor var de også interesserede i at finansiere projektet, siger Julen Fernandez Conte.
Han understreger, at selv om det er EU-Kommissionen, der klarer 70 procent af regningen i forsøgsfasen, er PenalNet et uafhængigt projekt, fri af magthaverne.
- Det er kun advokaterne, der har adgang til netværket, og det er os selv, der ejer det datacenter, hvor informationerne bliver lagret, hvilket betyder, at den information, som er underlagt tavshedspligt vil blive beskyttet med garanti fra advokatsamfundene, siger Julen Fernandez Conte.
Derudover vil dokumenter og lignende, der er udvekslet gennem PenalNet, blive udstyret med en slags elektronisk vandmærke, der sikrer deres autenticitet. Det vil sige, at oplysninger udvekslet via netværket kan fremlægges i retten, hvilket ikke er tilfældet for almindelige email.

ID-kort til advokater
Rent praktisk skal tilslutningen foregå gennem det chipkort, som sammenslutningen af europæiske advokatsamfund, CCBE, planlægger at indføre som en del af det såkaldte E-justice-initiativ.
Det er EU’s forsøg på at digitalisere det europæiske retsvæsen, så visse aktiviteter fremover kan foregå i cyberspace, ligesom der bliver adgang til forskellige registre og information.
PenalNet kommer således til at være en del af en større portal, der skal samle EU’s retlige aktiviteter et sted på nettet.
- PenalNet er det første forsøg på at bruge CCBE’s nye tekniske standarder. Og fordi det er et generelt system, kan man kan forestille sig også at udbygge det til andre advokater i fremtiden. Så det er et meget interessant projekt for CCBE, siger Birgit Berger, der er seniorrådgiver ved CCBE i Bruxelles.
Chip-kortet vil på samme tid være et internationalt anerkendt ID-kort, som vil give europæiske advokater retten til at virke ved de internationale domstole i Luxembourg og Strasbourg. Samtidig vil andre EU-landes retssystemer nemmere kunne anerkende advokaterne, hvilket skulle gøre det lettere at udføre arbejde i andre lande, hvilket nogle gange kan være tungt og uigennemskueligt.
I Danmark er der ikke lignende systemer for forsvarsadvokater, oplyser Advokatsamfundet. Her sker samarbejdet efter, hvad det enkelte advokatkontor har af kontakter i det pågældende land.
Og selve sikkerhedsaspektet af PenalNet interesserer heller ikke formanden for de danske forsvarsadvokater, Henrik Stagetorn.
− De sigtedes rettigheder er blevet formindsket, det må man sige, og det skærper jo selvfølgelig situationen. Men jeg oplever ikke, at der er sager, hvor det er nødvendigt på den måde at holde kommunikationen hemmelig, siger Henrik Stagetorn
Til gengæld kan han se muligheder i at samle og diskutere informationer om de retlige EU-tiltag og den måde, de udmønter sig på ude i de europæiske retssale.
− Det interessante er den videndeling, man kan lave over grænserne. Nu, hvor meget af lovgivningen er besluttet fra EU, er det interessant, hvordan den tolkes i andre lande, og det er noget, som domstolene lytter til, påpeger han.

Sådan virker PenalNet
Netværket kommer til at fungere fra 2009 og rummer forsvarsadvokater fra Italien, Frankrig, Rumænien, Ungarn og Spanien, der også er værtsland for systemet. Pilotprojektet, der er finansieret af EU-Kommissionen og de respektive advokatforbund, skal løbe over tre år. Ideen er, at det på sigt skal udvides til at omfatte andre EU-lande. Forsvarsadvokaterne skal godkendes af det lokale advokatsamfund, der virker som garant for hver enkelt advokat.
Netværket er en slags udbygget e-mailportal, hvor advokaten modtager en mail i sin normale indbakke samt en sms til sin mobiltelefon, når nogen har sendt en besked over netværket. Derpå kan hun logge på med sit chipkort og få adgang til sin post og til den information, der er til rådighed på netværket, blandt andet fortegnelser over godkendte forsvarsadvokater i de andre lande.