Advokaten 7 - Svenske advokater i oprør mod overvågning

Print Print
22-09-2008

Er den svenske regering gået ét skridt for langt i kampen mod terror?

Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet

Måske vil sommerdagen gå over i nyere svensk historie som dagen, hvor den politiske og juridiske kamp om anti-terrorlovgivning forlod de snævre cirkler og for alvor blev folkelig.
18. juni, 2008.
Dagen, hvor de svenske pojkar skulle spille deres sidste kamp ved fodbold-EM.
Dagen, som i stedet for at blive en festlig blå-gul dag for mange svenskere, endte i ydmygelse og frustration:
Ikke bare blev svenskerne sendt ud af EM med et klart nederlag på 0-2 til Rusland. Men allerede tidligere på dagen havde Riksdagen med et snævert, snævert flertal på blot fem medlemmer, vedtaget en lov, der i månederne forinden var vokset fra noget, som kun optog små kredse af jurister og it-folk til en decideret folkesag.
5,3 millioner svenskere havde et par uger senere sendt protestmails til Riksdagen, efter at avisen Expressen organiserede den folkelige modstand. Samtidig havde en række af de vigtigste retspolitiske aktører, herunder det svenske advokatsamfund, kridtet skoene til en holmgang med regeringen om de nye regler.
Tilbage til advokaternes kritik om et øjeblik, for hvad er det lige, den nye lov går ud på?
Vi giver ordet til generaldirektøren for den svenske overvågningstjeneste.

Legitim overvågning
- Har regeringen ikke en berettiget interesse i at vide, hvordan udenlandske magthavere agerer, eller har tænkt sig at agere, i forhold til Sverige og os svenskere?, spurgte generaldirektør Ingvar Åkesson i debatten om den nye lov.
Anti-terrorloven giver Försvarets Radioanstalt (FRA) adgang til – uden dommerkendelse eller krav om konkret mistanke – at overvåge og aflytte al telekommunikation, der krydser de svenske grænser. Det gælder ikke bare de telefonsamtaler, som måtte finde sted. Men også alle e-mails, der bliver sendt via computerservere på svensk jord. Det betyder også noget for danskere – advokater eller ej. Direktøren for de danske teleselskabers brancheorganisation forklarer:
- De store selskaber har bygget deres net op inden for lovens rammer, og det er forretningsmæssigt fornuftigt at køre det internationalt, så man får stordriftsfordele, siger direktør Ib M. Tolstrup til bladet Computerworld. Det betyder, at mange af de store teleselskaber, som opererer i Danmark, har servere stående i Sverige. Og dermed kan danske e-mails blive overvåget uanset, hvilke regler vi i øvrigt måtte have herhjemme.
Ifølge generaldirektøren for den svenske overvågningstjeneste er der ikke bare en politisk legitim grund til aflytningen. Også juridisk er der tale om en holdbar løsning, mener han:
Han peger på, at den europæiske menneskerettighedskonventions artikel otte giver mulighed for at indskrænke retten til privatliv og korrespondance, når andre hensyn taler for det – først og fremmest hensynet til statens sikkerhed, argumenterer han.
Skulle reglerne for overvågning leve op til de krav, der stilles ved efterforskning af straffesager, så ville tjenesten slet ikke kunne udføre sit arbejde, mener han. Det er afgørende for en effektiv overvågning, at der ikke stilles krav om, at der er mistanke om en konkret forbrydelse, mener overvågningschefen.

Uden bånd
Åkessons argumentation er noget, der kan få generalsekretæren for Sveriges Advokatsamfund, Anne Ramberg, op af stolen:
- Han tager fejl. Man kan ikke sige, at han ikke taler sandt, men han fortæller kun halvdelen af sandheden, begynder Anne Ramberg.
Hun nævner en ny dom fra Menneskerettighedsdomstolen om aflytning foretaget af de britiske myndigheder. Dommen slår fast, at aflytningen netop har været et indgreb i privatlivets fred og at denne rettighed ikke kan indskrænkes ved en generel aflytning.
- Får man adgang til al den information, så er det et indgreb i alle de grundlæggende frihedsrettigheder, som findes i menneskerettighedskonventioner og FN-pagter, vi har skrevet under på, siger hun.
- Hvis man misbruger det her system, så kan man helt lovligt bedrive masseaflytning af svenske borgere, som ikke er mistænkt for en forbrydelse. Og den kontrol, der er med myndighederne, er ikke tilstrækkelig, siger Anne Ramberg.
Det svenske advokatsamfund har lige siden overvågningsloven var i sin vorden gjort meget for at levere et kritisk modspil til myndighederne.
Det første lovforslag, som også blev forsvaret af overvågningschefen Ingvar Åkesson, var ifølge Anne Ramberg “helt uhørt uigennemtænkt”. Lovforslaget kom retur til regeringen med masser af indvendinger, og forslaget blev rettet gennemgribende på 30-40 punkter.
Den lov, som endte med at blive vedtaget i juni, er efter advokaternes mening stadig ekstremt dårlig.
Advokatsamfundets kritik består for det første i selve udvidelsen af den såkaldte signalsporing – dvs. aflytningens område. Førhen har regeringen baseret sig på, at æteren var et område, som frit kunne aflyttes. Nu udvider regeringen aflytningen til også at gælde kabler. Dermed kommer efterretningstjenesten med på en lytter i enhver form for kommunikation, mener Ramberg. Det stiller især krav til reguleringen af indberetningerne og til de søgeord, der bruges.
- Det andet er, at man fjerner kravet om, at aflytningen skal have et militært formål. Nu har man lavet et vældig bredt defineret formål, som omfatter alt fra flygtningestrømmme til valutaspekulation, forklarer Anne Ramberg.
- Det er en søgning uden begrænsning eller acceptabel kontrol, lyder konklusionen fra Advokatsamfundets generalsekretær.
Endelig indeholder loven også det, som generalsekretæren betegner som “et parallelsystem” for aflytning: Både sikkerhedstjenesten Säpo og politiet kan ifølge loven bede Försvarets Radioanstalt om at stå for en overvågning. Säpo og politiet er underlagt almindelig domstolskontrol, når de efterforsker kriminalitet. Men i realiteten kan politiet nu omgå den almindelige domstolskontrol, lyder vurderingen fra Anne Ramberg.
- Dertil kommer den virksomhed, som FRA nærmest uden kontrol kan give sig i kast med inden for rammerne af sin metodeudvikling. Den viden kan siden sælges til andre sikkerhedstjenester. Det gøres allerede i dag, tilføjer Anne Ramberg.
Men hvis man som borger har rent mel i posen, så behøver man vel ikke at frygte overvågningen?
- Jo, jo. Men det er jo et jätte indgreb i den personlige integritet. Med den argumentation så kunne man jo have overvågningskameraer i ethvert hjem, også når vi gik på toilettet.
Sveriges Advokatsamfund har ifølge Anne Ramberg “gjort al ting” for at få overvågningsloven til bedre at stemme med principperne om retssikkerhed. Advokaterne har været på besøg hos Riksdagens partier for at forklare sig. Advokatsamfundet har haft foretræde i Riksdagen, været på besøg hos ministrene og deltaget med fuld kraft i den offentlige debat og på konferencer.
Er der ingen advokater, som har undret sig over, at I så ivrigt kastede jer ud i en politisk debat?
- Nej. Der har været en meget stærk støtte til det her. Det er ét af vores formål – at være i dialog med og påvirke lovgiverne.

Den muslimske trussel
Men hvorfor er det egentlig, at den nye overvågningslov har skabt så stor furore i Sverige, og affødt debat i omgivende lande?
Overvågningsloven er langtfra den første kontroversielle lov, som har fulgt i kølvandet på 11. september angrebet på USA. Sverige har tidligere oplevet sager, som endda i særdeles høj grad krænkede de almindelige principper om retssikkerhed:

  • De svenske myndigheder besluttede at overgive to mænd af egyptisk afstamning til CIA’s varetægt uden sikkerhed for, hvilken behandling egypterne ville blive udsat for.
  • Personer af somalisk afstamning fik af myndighederne indefrosset deres formue i årevis under en efterforskning.
  • En mand med svensk statsborgerskab, men med udenlandsk baggrund, sad i flere år som fange på Guantanamo-basen uden nævneværdigt engagement fra de svenske myndigheder.

Den slags sager skabte debat og omtale, javel, men blev langtfra årsag til nogen folkestemning. Den svenske forfatter Jan Guillou, der har et indgående kendskab til efterretningstjenesterne, har i bladet Computerworld stillet følgende diagnose:
- Vi har gennemført en serie lignende love i Sverige, men det har stået klart for almenheden, at lovene i virkeligheden er møntet på arabere, muslimer og kurdere og ikke mod hvide svenskere. Forskellen i dette tilfælde er, at koret af journalister pludselig blev opmærksomme på, at denne lov kan bruges mod hvide journalister. Det gav et politisk engagement, som vi har savnet tidligere.
Og ifølge Advokatsamfundets Anne Ramberg er diagnosen ikke skudt helt forbi:
- Det syntes altid at involvere folk fra andre lande med underlige navne og som så anderledes ud. Terrorlovgivningen har sigtet mod muslimske organisationer. Indtil nu. I fremtiden kan en frihedsorganisation, en avis eller et advokatsamfund blive målet, siger hun.

Spionloven
Den ny svenske lov træder i kraft fra årsskiftet. Efter lovens vedtagelse har flere borgerlige medlemmer af Riksdagen fået kolde fødder og erklæret, at de vil støtte et revideret lovforslag.
Loven indebærer, at Försvarets Radioanstalt (FRA) kan overvåge datatrafik til den danske efterretningstjeneste PET samt overvåge elektronisk kommunikation til og fra Folketinget.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har afvist at gå ind i sagen, mens justitsminister Lene Espersen har sagt, at hun vil se nærmere på sagen. I Sverige har en menneskerettighedsorganisation meldt loven til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.