Advokaten 7 - Kinesiske mure svækker forretningen

Print Print
22-09-2008

Advokaten har bedt højesteretsdommer Jon Stokholm gennemgå de principielle argumenter for og imod kinesiske mure. Og han opfordrer advokaterne til at tænke længere frem end næste faktura.

Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet

Der kan være mindst én rigtig god grund til, at den svenske debat om kinesiske mure i advokatselskaber ikke øjeblikkeligt fænger an i Danmark.
Den grund må De vente lidt med.
For lad os først kigge på de rent principielle argumenter omkring begrebet kinesiske mure. Vi har bedt Advokatrådets tidligere formand, nuværende højesteretsdommer, Jon Stokholm om at se nærmere på den del af diskussionen.
Han opfordrer advokaterne til at anlægge et langsigtet perspektiv på sagen:
- Advokaternes grundlæggende forretningskoncept er våbendrager rollen. Det er interessevaretagelse. Det er det image, advokater har. Og det må indgå i overvejelserne, når man ser på, om man skal være våbendrager for flere, der er i kamp mod hinanden, siger han.
Indførelsen af kinesiske mure, hvor advokatkontorer så at sige på licens får adgang til at håndtere flere kunder i en budrunde, svækker tilliden til, at advokater ene og alene plejer kundens interesser, mener han:
- Advokaterne kan ikke være interesseret i, at det bliver sået tvivl om det her. Tværtimod er det en styrke, at virksomheder og borgere ved, at her er det i hvert fald ingen diskussion. Det er en forretningsmæssig styrke.
Jon Stokholm er som tidligere advokat ikke blind for, at der groft sagt er mange penge på spil, hvis advokatkontorerne får lov til at bløde op på de advokatetiske regler.
- Jeg er opmærksom på, at der kan være betydelig forretningsmæssig interesse i det. Men PR-mæssigt må man sige, at det let kan give et enormt bagslag, konstaterer han.

Ret til at vælge advokat
Et argument for at give advokatselskaber adgang til at betjene flere kunder i en budrunde er “access to justice”.
Det er argumentet om, at enhver frit skal kunne vælge sin egen advokat. Og vælge den advokat, som man mener bedst tjener ens sag. I dag er mange af de meget specialiserede virksomhedsadvokater samlet på de store advokatkontorer. Nogle kunder kan mene, at de reelt afskæres fra kvalificeret rådgivning på grund af reglerne om interessekonflikter.
Er argumentet om access to justice ikke en reel bekymring?
- Det er ikke noget reelt argument. Der er jo rigeligt med advokater, og man kan sagtens gå til Norge og Sverige og få den assistance, man vil have. Det er et tyndt argument i en sag om virksomhedsoverdragelse. Det er ikke lige i øjet. Access to justice er ikke, at man kan få lige netop den specialist, man vil have, fordi han allerede er taget, siger Jon Stokholm.
Han stiller sig desuden meget skeptisk an over for selve udformningen af kinesiske mure i advokatselskaberne.
- Hvor stærke er sådan nogle kinesiske mure? De er lavet af papir, begynder han.
Og forsætter med et lille eksempel fra bankverdenen. Han bliver ledt hen til bankens såkaldte investeringsbord med kinesiske vægge omkring. Det virker overbevisende, men som én af de bankansatte bemærker, så stod han forleden pludselig over for sin far, som var kommet ind fra gaden.
- Realiteten i det giver jeg ikke så meget for, siger Jon Stokholm, da han slutter eksemplet.
Men man kunne vel sagtens forestille sig et bedre system med helt vandtætte skotter?
- Jamen helt vandtætte skotter er det jo først, hvis det er to forskellige fysiske lokationer, som ikke har noget med hinanden at gøre. Der er intet, som er absolut her i verden. Det viser den aktuelle sag fra Sø- og Handelsretten jo også: Advokaten glemmer et papir i fotokopimaskinen, ikke.

Cause célèbre
Det bringer os til sagen fra Sø- og Handelsretten, som vil være de fleste advokater bekendt. Sagen er ved redaktionens afslutning ikke afgjort endnu. Kort fortalt hævder en klient, at et større advokatselskab har befundet sig i en interessekonflikt ved at yde bistand til flere købere under en budrunde.
- Den retssag, som vi alle sammen har kunnet læse om, er vel et udmærket eksempel på, at den hamrer løs med kritik af, at advokaterne ikke har kunnet håndtere det her. Den viser, at det har betydelige forretningsmæssige omkostninger for advokatbranchen, hvis man giver køb på det her, siger Jon Stokholm.
Sagen kan alene blive afgørende for, at debatten om kinesiske mure ikke rigtig kan få luft under vingerne herhjemme i den nærmeste fremtid. At bede om at få stækket de advokatetiske regler efter den debat, vil stort set svare til, at bankerne bad om lov til at forhøje deres udlån til boligejerne efter sagen om Roskilde Bank.
Højesteretsdommer Jon Stokholm vurderer, at der generelt uden for advokatverdenen vil være ringe forståelse for ønsket om at indføre kinesiske mure:
- Jeg tror, der vil være meget ringe forståelse i medierne og hos menigmand for det her, siger han.

Vejen over domstolene
Men skulle de etiske spilleregler blive ændret, hvordan skulle det så foregå? Hvad er påkrævet?
Det er ingen nem sag. For Advokatrådet kan ikke bare vedtage at ændre på de etiske spilleregler. Det advokatetiske regelsæt bygger nemlig på Advokatnævnets og domstolenes praksis. Og i Advokatnævnet er advokaterne som bekendt i mindretal efter de nye ændringer af nævnets sammensætning.
Og domstolene har tidligere ikke ligefrem vist dyb forståelse for advokatkontorernes tanker om at bløde på reglerne om interessekonflikter.
Mest relevant i den sammenhæng er Højesterets afgørelse fra 1998 i en sag, hvor to advokater fra samme kontorfællesskab ønskede at repræsentere to forskellige klienter i to forbundne sager – henholdsvis en civil sag og en straffesag. Her var da endda tale om et kontorfællesskab og altså den løsest mulige tilknytning mellem advokaterne.
- Og den gik altså ikke i det tilfælde. Jeg tror ikke, domstolene vil gå forrest i retning af at åbne for det her, siger Jon Stokholm. Tørt.
Men hvad dækker konflikten blandt advokater egentlig over? Er det blot spørgsmålet om at kunne tjene flere penge? Eller ligger det nogle advokater så dybt på sinde, at købernes retssikkerhed krænkes, når de ikke kan få den advokat, der gerne vil have?
Har generalsekretæren for det svenske advokatsamfund, Anne Ramberg, ret, når hun skriver, at den ældre generation af advokater har svigtet i videregivelsen af fagets særlige etos til yngre advokater?
Handler det om gamle dyder versus moderne forretning?
- Det tror jeg bestemt er rigtigt. Lidt spidst kan man spørge, om nogle af de her folk overhovedet skal være advokater? Hvad skal de egentlig være det for? De kunne jo lave det samme uden at være advokater. De kan jo være konsulenter, siger Jon Stokholm.
Man kan ikke få det bedste af alle verdener – advokaternes stærke brand som uafhængige og samtidig fungere som en juridisk konsulent uden bindinger, mener han.

Blå bog
Jon Stokholm blev dommer i Højesteret i 2003. Var frem til da medindehaver af advokatfirmaet Lind & Cadovius.
Juridisk embedseksamen 1975. Bestalling som advokat 1978, samme år møderet for landsretten.
Fik i 1983 møderet for Højesteret.
Var i årene 1975-80 tilknyttet Kammeradvokaturen, derefter advokatfirmaer. Har hovedsageligt beskæftiget sig med erhvervslivet og blandt andre rådgivet Finansministeriet, en række større erhvervsvirksomheder, banker, amter og kommuner.
Bisidder i Tamil-sagen, Himmerlandsbank-sagen og Færøbank-sagen.
Medlem af Advokatrådet 1991-1997 og formand for samme 1999-2003.