Advokaten - Regeringen skærper lov om hvidvask – det rammer advokater

Print Print
20-08-2008

For at afsløre pengestrømme, der kan finansiere terrorisme, strammer regeringen nu loven om hvidvask. For advokater betyder det, at kravet om at indhente oplysninger om klienterne bliver skærpet.

Af Rasmus Møller Madsen, afdelingschef, Advokatsamfundet

Hvidvaskloven er ændret på en række punkter, der har betydning for advokater. Advokatvirksomhederne bør derfor gennemgå deres hvidvaskvejledninger og tilpasse procedurerne den nye lov. Advokatrådet vil snarest muligt tilpasse sin vejledning de ændrede regler. Hovedpunkterne i ændringerne gennemgås i det følgende:

Skærpede krav til legitimationsproceduren
Hvidvaskloven stiller krav om, at bl.a. advokater skal indhente identitetsoplysninger om deres klienter. Når klienten er en juridisk person indebærer det, at der skal indhentes oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer, mv. jf. lovens § 12, stk. 3. Endvidere er det et krav, at den reelle ejer af virksomheden søges klarlagt. Formålet hermed er at sikre kendskab til, hvem der står bag den juridiske person. Hidtil har kravene til advokatens undersøgelse af, hvem der er den reelle ejer været formuleret sådan, at der skal foretages “rimelige foranstaltninger” for at klarlægge ejer- og kontrolstrukturen. Endvidere har det hidtil været sådan, at de reelle ejere skulle identificeres men ikke legitimeres.
§ 12, stk. 3 er imidlertid ændret, så formuleringen nu (egne fremhævelser, red.) lyder: “Virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal klarlægges, og virksomhedens reelle ejere skal legitimeres (…).”
Som det fremgår, skærpes kravene betydeligt, da det nu er et krav, at den reelle ejers identitet altid kontrolleres, og legitimeres. Det indebærer dels, at der skal være sikkerhed for den reelle ejer, dels at der skal indhentes identitetsoplysninger – i praksis gennem kopi af den reelle ejers pas eller lignende. Som hidtil kan bestemmelsen i § 12, stk. 3 administreres efter en såkaldt risikovurdering af klientens og transaktionens forhold, men der er ikke med ændringen foretaget ændringer i kravene til risikovurderingen.
Det må derfor antages, at de klientforhold, hvor der hidtil efter en risikovurdering er foretaget nærmere undersøgelser, nu skal indhentes oplysninger, herunder identitetsoplysninger om den reelle ejer.
I praksis kan ændringen betyde en væsentlig udvidelse af de undersøgelser, som blandt andre advokater skal foretage af klienter, der ikke er fysiske personer. Der vil formentlig være en række tilfælde, hvor kravene alene kan indhentes ved at anmode klienten om at fremskaffe oplysningerne, da advokaten ikke gennem opslag i registre mv. kan indhente de nødvendige oplysninger.
Ændringen træder i kraft 1. januar 2009, og gælder kundeforhold, der etableres herefter.

Det skal fastslås, om klienten handler efter fuldmagt
Efter den hidtidige § 15 skulle en advokat, der fik formodning om, at klienten handlede efter fuldmagt fra en anden, undersøge dette nærmere. Dette er nu ændret, så advokaten skal fastslå, om der foreligger et fuldmagtsforhold. Efter bemærkningerne til forslaget er det tilstrækkeligt, at advokaten spørger klienten herom.
Som følge af ændringen bør advokatvirksomhederne tilpasse deres hvidvaskprocedurer. Ændringen trådte i kraft 1. juli 2008.

Ensartet regulering af klientmidler
Efter den hidtidige § 21, stk. 2, skulle bankerne ikke indhente identitetsoplysninger på advokatens klienter, når der indsættes klientmidler på en klientkonto, uanset om det sker på advokatens fælles klientkonto eller på en særlig oprettet klientkonto. Med ændringen snævres denne undtagelse ind, idet det fremover kun er fælleskontoen, der er undtaget fra identifikationskravet. Man må som advokat derfor indstille sig på, at bankerne fremover vil stille krav om identitetsoplysninger på klienten, hvis der anvendes separate klientkonti. Advokater skal fortsat være opmærksomme på de særlige forhold, der gælder for anvendelse af klientkonti. Se herom i Advokaten nr. 3, 2008.
Ændringen trådte i kraft 1. juli 2008.

Advokatrådet er kritisk
Advokatrådet er kritisk over for flere af de ændringer, der nu er gennemført. Rådet har i sit høringssvar om det oprindelige lovforslag påpeget en række problemer. Som følge af væsentlig kritik fra en række organisationer, herunder Advokatrådet, er der sket betydelige ændringer i det forslag, der nu er vedtaget, men på ovennævnte punkter er det ikke lykkedes at fastholde den nuværende regulering. Det indebærer, at Danmark nu på flere områder har indført krav, der overstiger kravene i hvidvaskdirektivet. Det skyldes, at regeringen har valgt, at Danmark skal implementere en række anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF), der er en international organisation til bekæmpelse af korruption og hvidvask. Anbefalingerne er ikke bindende for Danmark, og er efter Advokatrådets opfattelse i nogle tilfælde for vidtgående, men et politisk flertal i Folketinget har lagt afgørende vægt på hensynet til at opfylde disse anbefalinger.
Advokatrådet forsøgte til det sidste gennem en fornyet henvendelse til Erhvervsministeriet og Folketinget at opnå en udsættelse eller ændring af de dele af forslaget, der ikke er begrundet i Danmarks EU-retlige forpligtelser, men synspunktet vandt ikke tilslutning.
Advokatrådet har endvidere påpeget, at hvidvaskloven både i sin nuværende og sin hidtidige form er så uklar, at det i praksis er vanskeligt at anvende loven. Såvel for Advokatrådet som tilsynsmyndighed som for advokaterne, der omfattes af lovens krav om indhentelse af identitetsoplysninger, indberetning af mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering mv., betyder det usikkerhed om den praktiske administration af loven. Advokatrådet anmodede derfor gentagne gange om, at der blev nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at tilvejebringe et bedre lovgrundlag. Erhvervsministeriet har imidlertid afvist at tage initiativ til en sådan generel gennemgang af lovgrundlaget.

Advokater vinder retssag om hvidvaskdirektivet
Advokatrådet har i forbindelse med anmodningen om en generel revision af hvidvaskloven også henvist til, at der i både Belgien og Frankrig for nylig er gennemført sager ved landenes forfatningsdomstole mod det 2. hvidvaskdirektiv, der indførte krav om, at advokater skal indberette mistanke om hvidvask og dermed bryde deres tavshedspligt.
Kravene er videreført i det 3. hvidvaskdirektiv, som er gennemført i Danmark. Sagerne i Belgien og Frankrig kan vise sig at få ganske stor betydning for den fremtidige regulering af advokaters pligter efter hvidvaskloven. De to landes forfatningsdomstole har således sat snævre grænser for, hvilke krav der kan stilles til advokaters indberetningspligt, og har i den forbindelse anlagt en fortolkning af de nationale hvidvasklove, der indebærer, at hensynet til advokaters tavshedspligt og til beskyttelsen af privatlivets fred tillægges væsentlig vægt. Afgørelserne har givet genlyd i Europa, og både i Advokatrådet og i den europæiske advokatsammenslutning CCBE overvejes det for tiden, hvilken betydning det bør have for anvendelsen af de nationale hvidvasklove.

Fakta
De ændrede regler er vedtaget som lov nr. 517 af 17. juni 2008, se ændringslovens § 10.
Advokatrådets høringssvar samt rådets henvendelse til Folketinget inklusive den belgiske og den franske dom kan ses på rådets hjemmeside < høringssvar, og på det særlige advokatafsnit < Tilsyn < Hvidvask.