Advokaten 6 - Gruppesøgsmål er en stor stemme til den lille mand

Print Print
20-08-2008

TEMA: GRUPPESØGSMÅL

Domstolene vil indledningsvis være varsomme med at give los for gruppesøgsmål. Og advokaten får formentlig til rolle at være ankermand for sagsøgerne.

Af Tom B. Christensen, advokat, Ret & Råd Fyn og
Brian Nygaard Oswald, advokat, Advokatgruppen i Århus.

Advokater og domstolene er ved at gøre de første erfaringer med retsplejelovens kapitel om gruppesøgsmål. For advokater giver reglerne en ny mulighed for at sikre klienternes rettigheder, men også for at være opsøgende i forhold til nye klienter. Et kommende gruppesøgsmål mod en såkaldt annoncehaj er et eksempel herpå.
Mens man stort set kun har hørt om Bank Trelleborg aktionærernes gruppesøgsmål, barsles der også med et gruppesøgsmål mod en såkaldt annoncehaj – en virksomhed der sælger annoncer, som af syns- og skønsmænd og flere domstole er vurderet til at være uden værdi. Med henvisning til hvordan forbrugerprogrammerne gang på gang kan fremdrage eksempler på virksomheder, der ikke sætter det at befinde sig på den rigtige side af loven i højsædet, vurderes det, at mange andre sager vil være velegnede som gruppesøgsmål. Men hvem skal sætte gang i søgsmålene, og hvilken rolle spiller vi som advokater i den proces?
En konkret betingelse for at anlægge et gruppesøgsmål er, at kravene skal være ensartede jf. retsplejelovens § 254a. Dette giver advokater en mulighed for, ja vel nærmest en pligt til, at være opmærksomme på, om der kan være grundlag for et gruppesøgsmål, hvis man stifter bekendtskab med flere sager med ensartede krav mod samme firma, eller et enkelt krav der potentielt kan danne grundlag for et gruppesøgsmål. For at reglerne skal få den ønskede effekt, er det nødvendigt, at nogen ser potentialet for et gruppesøgsmål, og her er gruppen af advokater blandt dem, der har muligheden for at se dette potentiale.
Det kommende gruppesøgsmål mod en annoncehaj blev allerede behandlet som en gruppesag, inden reglerne om gruppesøgsmål trådte i kraft, da den store mængde sager af samme type gjorde det naturligt at forsøge at indgå et forlig på den samlede gruppes vegne. Da forligstilbudet ikke var tilfredsstillende, har den nye mulighed for at anlægge et gruppesøgsmål været en naturlig måde at fortsætte forfølgelsen af kravet på.

ANNONCE: SAGSØGERE ØNSKES
Gruppesøgsmålet har bl.a. den fordel, at retten kan bestemme, at der skal ske offentlig underretning af mulige deltagere i gruppen, således at alle, hvis krav falder ind under gruppesøgsmålet, har mulighed for at deltage jf. retsplejelovens § 254e stk. 9. Grupperepræsentanten afholder i første omgang udgiften til offentliggørelsen, men den kan pålægges en tabende sagsøgt i henhold til reglerne om fordeling af sagsomkostninger. Denne mulighed for at skaffe flere klienter på baggrund af “reklamemateriale” betalt af modparten, gør det værd at være opmærksom på muligheden for et gruppesøgsmål.
Ved gruppesøgsmål kan omkostningerne pr. krav og pr. deltager holdes nede, hvilket bringer krav for dagen, der ellers ikke ville have fundet vej til domstolene. Ligeledes kan dét, at man er en blandt flere, bringe andre krav frem, som man ikke ville stå frem med, hvis kravet skulle behandles under en sag for sig selv. Gruppesøgsmål er således med til at sikre, at flere krav bliver prøvet.
Gruppesøgsmålet mod annoncehajer indeholder begge typer krav og medvirker derved til at vise gruppesøgsmålets værd. Dels er der i gruppesøgsmålet krav, der er meget små, og som klienterne af denne årsag havde opgivet at forfølge, men som det ved aktiv kontakt til disse “afsluttede sager” er lykkedes at inddrage i gruppesøgsmålet, for nu at give dem en mulighed for at forfølge deres krav i en sag hvor de processuelle omkostninger kan fordeles, dels indeholder gruppesøgsmålet personer, der højst ønskede deres navn på skriftvekslingen til annoncehajen, men aldrig ville stå frem i en retssal. Mange, der er fuppet af annoncehajer, mener selv, at de – på trods af de anvendte aggressive salgsmetoder – har været for “dumme” og tidligere i forløbet burde have indset, at de blev fuppet, lige som nogle er psykisk mærkede af den aggressive salgsmetode. En del af deltagerne i det kommende søgsmål mod annoncehajer er så psykisk belastede af sagen, at de indledningsvis ved henvendelsen til advokaten ville betale selv store beløb for at “slippe for mere bøvl”. Som deltagere i et gruppesøgsmål er de ikke alene om at være “dumme”, og de kan gemme sig i mængden uden at skulle stille op i retten.

USIKKERHED OM REGLER
Det sværest definerbare krav til et gruppesøgsmål er, at gruppesøgsmålet skal skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på jf. § 254b stk. 2, nr. 5. Det er svært at forudse, hvad retten vil lægge vægt på ved udøvelsen af skønnet. I henhold til ovenstående vil det at køre sagen som et gruppesøgsmål være bedst for dem, der ellers ikke ville deltage i en sag. Det ville være i overensstemmelse med hensigten med reglerne, at man lagde vægt derpå. Men det kan ikke med sikkerhed siges, om dette vil være tilfældet, eller om bedømmelsen sker i forhold til, hvad der ville være den bedste behandling af krav, der de facto ville blive behandlet af domstolene, uanset om muligheden for at anlægget et gruppesøgsmål eksisterede eller ej.
Et gruppesøgsmål er dels en måde, hvor på der kan behandles mange krav med en samlet set mindre arbejdsbyrde, men gruppesøgsmålet er også et stort skib at sætte i vandet, og dette vil højst sandsynligt føre til at der, så længe der ikke foreligger nogen praksis på området, kun vil blive søsat skibe der helt sikkert flyder. Der vil således gå nogle år, før mere tvivlsomme skibe bliver søsat, således at det bliver muligt at bedømme, hvilke sager der bedst behandles som gruppesøgsmål, og hvilke der ikke gør.

ADVOKATENS ROLLE
Gruppen, der deltager i gruppesøgsmålet, skal være repræsenteret ved en grupperepræsentant, der enten er medlem af gruppen, en sammenslutning eller en offentlig myndighed. Idet grupperepræsentanten dels skal stille sikkerhed for sagsøgtes omkostninger dels afholde udgifterne til egen advokat, er det usandsynligt, at et enkelt gruppemedlem ønsker at være grupperepræsentant. Grupperepræsentanten må således være en allerede eksisterende sammenslutning eller en sammenslutning oprettet til lejligheden. En til lejligheden oprettet sammenslutning for alle deltagere i gruppesøgsmålet vil sikre, at betingelsen om, at gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagen på en hensigtsmæssig måde, vil være opfyldt.
Hvis gruppesøgsmålet starter som ovenfor nævnt ved en aktiv indsats fra en advokat, der bliver opmærksom på egnede sager, vil det som oftest være nødvendigt at oprette en sammenslutning til lejligheden. Når sammenslutningen starter på denne måde, må det, medmindre der er meget engagerede medlemmer i gruppen, være nødvendigt at advokaten –
uden at være medlem af gruppen – fungerer som en form for administrator af gruppen, hovedsagelig med henblik på at varetage kommunikationen.

FAKTABOKS 1

Gruppesøgsmål kan anlægges, når
1. der foreligger ensartede krav,
2. der er værneting for alle kravene her i landet,
3. retten er værneting for et af kravene,
4. retten er sagligt kompetent med hensyn til et af kravene,
5. gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på,
6. gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagen på en hensigtsmæssig måde, og
7. der kan udpeges en grupperepræsentant.

FAKTABOKS 2

Det konkrete søgsmål mod den største af de såkaldte annoncehajer, Dansk Telesupport, er startet af artiklens medforfatter, advokat Tom Bramminge Christensen, der via presseomtale og den til lejligheden oprettede hjemmeside, www.viermange.dk, har samlet ca. 100 deltagere med et krav på ca. fem millioner kroner.