Advokaten 6 - DNA som bevis i straffesager

Print Print
20-08-2008

Når der på gerningsstedet bliver fundet DNA-spor fra mere end én person, bliver domstolene særlig påpasselige.

Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret

I takt med den teknologiske udvikling i samfundet er der sket en udvikling i de beviser, som forelæg-ges domstolene i straffesager. I mange alvorligere straffesager indgår således oplysninger om anvendelse af mobiltelefoner, billeder optaget med overvågningskameraer på banegårde, S-togsstationer, mv., oplysninger om anvendelse af betalingskort, oplysninger om passage af betalingsanlæg ved broerne etc. Oplysninger om DNA-profiler indgår også i en række straffesager.
Det Centrale DNA-register blev oprettet i år 2000. Registeret har samme formål og funktion som Rigspolitichefens Centrale Fingeraftryksregister. Begge registre benyttes af politiet til at identificere formodede gerningsmænd på grundlag af efterladte spor – henholdsvis fingeraftryk og biologisk mate-riale – på gerningssteder, effekter, ofre mv. DNA-registeret indeholder et personregister med DNA-profiler fra en række sigtede personer og et sporregister med DNA-profiler fra spor på gerningssteder. Før en ny DNA-profil fra en person eller et spor bliver registreret, bliver der søgt på den i hele registe-ret for at se, om profilen matcher en allerede registreret profil. I DNA-registeret er der nu ca. 40.000 registrerede personer, og man forventer, at der med tiden vil være ca. 250.000 registrerede personer.
Inden for Interpol er der etableret et samarbejde om udveksling af DNA-profiler fra uopklarede for-brydelser. Samtidig er mulighederne for et samarbejde om DNA-registreringer inden for EU øget gen-nem ny lovgivning i de seneste år.
Straffesager ført på grundlag af DNA-profiler er relativt nye og giver anledning til nye overvejelser for politi, anklagere, forsvarere og dommere. I det følgende beskrives tre sager pådømt ved landsretterne i de senere år.

Pusterørs-røveren
En vinternat i begyndelsen af 2004 blev der med ca. 20 minutters mellemrum begået to røverier mod 7-Eleven kiosker i København. Det ene røveri skulle være begået under foregivelse af at have en kniv, mens det andet var sket ved trussel med en “en pusterørslignende genstand”.
I forbindelse med det første røveri fandt politiet et cigaretskod, der var efterladt på disken, og i forbindelse med det andet en halvspist “Lunch Bite”, et pølsehorn. Der blev sikret DNA-spor fra begge dele. Røverierne blev ikke opklaret, men i foråret 2006 anholdt politiet en person sigtet for tricktyveri – en person der i øvrigt var dømt for flere røverier – og man foretog mundskrab på ham for at sikre hans DNA. DNA’et viste, at det var mere end en mio. gange mere sandsynligt, at DNA’et fra røverierne hidrørte fra ham end fra en tilfældig person i den danske befolkning. På baggrund heraf, ekspedienternes forklaringer, herunder om det efterladte pølsehorn samt et foto af gerningsmanden fra det ene røveri skete der domfældelse i sagen.

VOLDTÆGTSSAGEN
En sommeraften kort efter midnat i 2005 gik en fortumlet og forslået 39-årig kvinde rundt på et torv i en forstad tæt ved København. Nogle unge kvinder kom til hjælp, og politiet blev kontaktet. Kvinden, der var beruset og havde begrænsede danskkundskaber, oplyste, at hun havde været udsat for grov voldtægt i en lejlighed.
Hun havde tidligere på dagen været på værtshus på Vesterbro og havde ifølge sin forklaring forladt cafeen sammen med bl.a. voldtægtsmanden. Ifølge hendes umiddelbare forklaring skulle gerningsmanden hedde Christian, være dansker på 40 - 50 år, 180 cm, kraftig, skaldet og med mørkt overskæg. Kort efter samme nat ændredes signalementet til at være en udlænding, formentlig araber, lysebrun, i huden, ca. 170 - 175 cm, med sort, letkrøllet hår og overskæg. Prøvemateriale fra kvindens skede viste DNA-fund fra to mænd, men ikke fra hendes samlever.
Sagen forblev uopklaret, men i 2006 blev en farvet mand fra Somalia idømt 50 dages fængsel, idet han var fundet i besiddelse af ca. 100 kilo khat. Under denne sag blev hans DNA-profil sikret og sammenkørt med spordelen i DNA-registeret. Søgningen viste et match med sæd fra voldtægten. Retsmedicinsk Instituts erklæring fastslog, at det var mere end en mio. gange mere sandsynligt, at DNA’et fra kvindens skede hidrørte fra ham end fra en tilfældig person i den danske befolkning.
Manden, der på gerningstidspunktet boede nær ved torvet i forstaden, blev anholdt og varetægtsfængslet. Han hed ikke Christian og havde formentlig ikke overskæg i 2006. Han oplyste, at han ikke havde voldtaget kvinden, at han aldrig havde mødt hende, og at han ikke kom på det pågældende værtshus. Manden blev dømt i byretten. Sagen blev anket til landsretten med påstand om frifindelse, idet tiltalte navnlig gjorde gældende, at der var sket en fejl i forbindelse med, at politiet med mundskrab havde sikret hans DNA i sommeren 2006. Uanset at DNA sikres under meget betryggende forhold (se faktaboks), besluttede landsretten som følge af sagens specielle omstændigheder at lade foretage en ny DNA-undersøgelse, som i øvrigt kunne foretages for et beskedent beløb på mellem 1.000 og 1.500 kr.
Den nye undersøgelse viste, at der ikke var sket en fejl hos politiet. Byrettens fældende dom blev stadfæstet af landsretten. I landsrettens præmisser er ud over fundet af DNA og kvindens forklaring blandt andet også henvist til tiltaltes bopæl nær gerningsstedet og oplysninger fra to tjenere, der som vidner havde oplyst at kende tiltalte som gæst på værtshuset. Fundet af DNA også fra en anden mand end tiltalte førte ikke til frifindelse.

RØVERHUEN
En sommerdag i 2003 midt på eftermiddagen blev der begået et røveri i en bank i en større dansk pro-vinsby. Røveren, der bar styrthjelm, stak af med 50.000 kr. i kontanter.
Tøj fra røveriet og en taske med bl.a. en “røverhue” blev fundet i en park tæt ved banken kort efter. Billeder fra bankens overvågningskamera viste, at røveren ikke havde båret huen under styrthjelmen. Huen viste sig imidlertid efter undersøgelse at indeholde to DNA-profiler, hvilket ½ år senere førte politiet frem til en lokal kending med flere røveridomme. Hans DNA var også på nogle handsker, som var fundet i parken. Han erkendte, at noget af tøjet fra røveriet var hans, men han nægtede at have med røveriet at gøre. Han blev imidlertid idømt 2 ½ års fængsel på grundlag af tøjfundet og DNA’et.
Tiltalte ankede og oplyste – særegent for denne type sager – at bankrøveren var en anden gammel kending, som havde boet hos ham nogle dage i august 2003, og som den relevante dag havde fortalt ham, at han havde begået et røveri.
“Kammeraten” måtte ifølge tiltaltes forklaring have anvendt tiltaltes tøj til røveriet. Tiltalte havde ikke regnet med at blive dømt i byretten og havde derfor ikke oplyst nærmere om “kammeraten”. “Kammeraten” medvirkede til en DNA-test, som viste, at den ukendte DNA-profil i huen kunne tilhøre ham. “Kammeraten” – som politiet opgav påtale overfor – ville godt vedgå, at han havde boet hos tiltalte nogle dage i august 2003, hvor de havde lavet nogle tyverier sammen, men han havde ikke begået bankrøveri, og grunden til, at hans DNA var fundet på “røverhuen”, var ifølge hans forklaring nok, at han havde brugt tøj fra tiltaltes lejlighed som hovedpude, når han sov.
Landsretten frifandt i sagen, idet billeder fra bankens overvågningskameraer ikke gav mulighed for at fastslå, at tiltalte skulle være den, der befandt sig inde i styrthjelmen.
DNA giver helt nye muligheder for efterforskning og opklaring af forbrydelser, men voldtægtssagen og sagen med røverhuen viser, at fundet af DNA fra mere end én person kan give anledning til særlige bevismæssige overvejelser og påpasselighed.

Fakta

Sådan sikres DNA-spor
DNA sikres normalt fra sigtedes mund af en betjent, som benytter en skumgummipind. Under indsamlingen bruger betjenten handsker, mundbind og sterilt udstyr i øvrigt. Retsgenetisk Afdeling ved Rets-medicinsk Institut på Københavns Universitet foretager alle DNA-analyser i straffesager. Når der har kunnet gennemføres en fuldstændig DNA-profil-analyse, angiver Retsgenetisk Afdeling ved sammenfald af DNA-profiler mellem et biologisk spor og en person, at den bevismæssige vægt er større end 1: 1 mio.

Register i vækst
I 2007 var der 2.545 såkaldte hits, når politiet søgte i registeret. Det betyder, at der i 505 tilfælde var DNA fra den samme gerningsmand på forskellige gerningssteder. I 821 tilfælde ledte et spor fra et gerningssted til en person, som allerede fandtes i registeret. Og i 1.219 sager, blev en ny sigtets DNA-profil lagt ind og passede til et spor, som tidligere var indsamlet i forbindelse med en forbrydelse.
Der blev foretaget 19.763 undersøgelser af DNA i forbindelse med forbrydelser i 2007. Dermed er tallet steget i forhold til året før, hvor det var 18.697. Den 30. april i år var der 19.996 DNA-spor i registeret, som er vokset fra 10.492 siden 2006.
Kilde: www.politi.dk