Advokaten 5 - Retssikkerheden halter på det sociale område

Print Print
23-06-2008

En række eksperter er enige om, at der nok eksisterer retssikkerhed af navn, men ikke af gavn, på det sociale område.

Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet

Der bor en ældre dame oven over Advokatsamfundets tidligere generalsekretær.
Hun er 92 år. Har en svag fysik, men er fuldstændig åndsfrisk.
Kommunen har derfor pligt til at yde den ældre dame et vist mål af hjemmehjælp. Men hjemmehjælpen er udliciteret, og den ældre dame får, mener hun selv, slet ikke hjælp i det omfang, hun er berettiget til.
Derfor satte Advokatsamfundets tidligere generalsekretær en dag stopuret i gang, da hjemmehjælperen kom på besøg hos damen.
Urets tikken kommer vi tilbage til.
Scenen er en konference i Folketingets Fællessal om retssikkerhed i sociallovgivningen.
Her er flere af de inviterede eksperter enige om, at retssikkerheden på det sociale område halter gevaldigt.
- Retssikkerheden har aldrig været særlig god. Der er ingen ‘gode gamle dage’, begynder Holger Kallehauge, tidligere dommer og nu formand for Foreningen af polio-, trafik- og ulykkesofre.
- Men Ombudsmanden har ikke levet forgæves. Derfor kan vi tale om at forbedre den retssikkerhed, som Ombudsmanden har bygget op, fortsætter han.

Regler, regler, regler
Ét af de store problemer er ifølge flere af de fremmødte eksperter antallet af nye regler, som ganske enkelt gør det svært for de involverede sagsbehandlere at overskue gældende ret.
Mette Blauenfeldt, koordinator fra Dansk Flygtningehjælp og formand for integrationsgruppen i Dansk Socialrådgiverforening, gennemgår retssikkerheden i integrationsloven.
- I den seneste integrationslov bruges ni af lovens sidste 24 sider alene på at oplyse om ikrafttrædelse, forklarer Blauenfeldt som eksempel på, hvor mange gange loven har været revideret i de senere år.
Men ifølge tidligere landsdommer Holger Kallehauge behøver det faktisk ikke være så svært at overholde reglerne.
- Der er ikke tale om sofistikeret og forfinet jura. Der er tale om ret simple principper. Forvaltningsloven indeholder et sted mellem ti og 15 regler og har eksisteret i 20 år. Det skulle man mene, var tid nok til at lære dem. Det er viljen til at følge dem, der er problemet, siger Holger Kallehauge.
På socialområdet afhænger borgernes retssikkerhed ifølge Kallehauge dybest set af følgende hovedpunkter:

  • Den kommunale struktur og organisering.
  • Ledelsens holdninger og prioriteringer.
  • En by-Ombudsmand, retlig controller eller borgerrådgiver (som kommunal pendant til Ombudsmanden).

Medarbejdernes empati i forhold til kunderne.
For kommunerne ville gevinsten ved at forbedre retssikkerheden være mærkbar, siger Kallehauge:
- Man undgår en forfærdelig masse klagesager, hvis man sikrer retssikkerheden.

Strider mod lov
En anden af konferencens talere, Dansk Socialrådgiverforenings næstformand Bettina Post, gennemgår retssikkerheden for de ledige.
Her har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) netop haft konsulentbureauet Deloitte til at gennemgå området for at komme med forslag til forbedringer.
Ifølge Retssikkerhedslovens paragraf 3 skal folk have behandlet deres spørgsmål om hjælp hurtigst muligt. Men én af anbefalingerne fra Deloitte går ifølge Bettina Post på nærmest at forhindre, at folk får behandlet deres sager om behov for hjælp:
- Jo bedre jobcentrene bliver til at standse folk i døren og vende dem om, jo mindre arbejde bliver der til de ansatte på jobcentrene og jo mindre bureaukrati fører det til, lyder én af anbefalingerne, siger Bettina Post.
Problemet er altså, at selve intentionen om at afskaffe bureaukratiet her går ud over netop retssikkerheden:
- Medmindre Deloitte kan ændre retssikkerhedsloven, så strider anbefalingerne direkte mod loven, konstaterer Dansk Socialrådgiverforenings næstformand.

Stopuret tikker
Og så tilbage til den ældre dame og den venlige underbo.
Ole Stig Andersen, Advokatsamfundets tidligere generalsekretær og direktør for Folketinget, hjalp nemlig den ældre dame med tidsstagningen. Det viste sig, at den ældre dame fik langt mindre hjemmehjælp, end hun var berettiget til.
Og på den baggrund kastede han sig ind i en Kafka-lignende proces med kommunen om hjemmehjælp til den ældre dame.
- Formelt er der måske nok styr på retssikkerheden, men – velkommen til den virkelige verden. Der er den juridiske virkelighed og den faktiske virkelighed, siger Ole Stig Andersen.
Brevvekslingen med kommunen stod på i et år. Og foregik i et snørklet sprog, som den ældre dame ingen chance ville have haft for at forstå, hvis ikke Ole Stig Andersen så at sige havde været hendes sekretær.
- Den juridiske virkelighed lever slet ikke op til de gode intentioner. Den foregår i et DJØF-sprog, som får borgeren til at føle sig sat uden for processen, siger Ole Stig Andersen.
Han henviser til Advokatrådets retssikkerhedsprogram fra 1994, hvor ét af de omhandlede problemer er, at formelle regler sagtens kan være ensbetydende med et retstab.
- Man forveksler i stigende grad den oprindelige kerne af retssikkerhed med det at få fysisk sikkerhed. Derfor har retssikkerheden fået en sørgelig skæbne, konstaterer Ole Stig Andersen.


Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2008/Advokaten 5/Retssikkerheden halter paa det sociale omraade.aspx - d. 18-11-2017.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.