Advokaten 4 - Retfærdighed kommer aldrig på tale

Print Print
15-05-2008

Det er vel næppe nogen hemmelighed, at advokaterne har lidt og stadig lider under
Politi- og Domstolsreformen. Men er det rimeligt, at klienterne også lider?

Af Christian Vinaa, advokat, Advokatfirmaet Christian Vinaa

Jeg tænker her på de sager, hvor man som advokat efterhånden bruger en hel del tid på at servicere
retten og politiet; for ikke at sige den tid, som vi bruger på at rykke og følge op på sager over for politiet og domstolene.
I f.eks. straffesager meddeler vi jo registreret tidsforbrug til retten, men burde vi ikke også sige til retten, at x procent af tidsforbruget er gået med at hjælpe retten at finde sagen, rykke for berammelse af retsmøde, forklare klienten hvorfor der ikke er sket noget i sagen endnu, etc.
Er det ikke kun rimeligt, at det er staten, som skal betale for statens rod og kaos?
Jeg har prøvet at tage til Jylland blot for at finde ud af, at tre vidner ikke var blevet indkaldt. Jeg er spændt på at se, om byretten mener, at det er tiltalte, som skal betale for den fejl!

De civile sager
Hvis man er så heldig, at der er fri proces, og der er en forstående dommer, kan man være heldig at få accepteret det registrerede tidsforbrug; dvs. inkl. den ekstra tid man har brugt grundet domstolenes kaos.
Hvis der kun er forsikringsretshjælp, er linjen fast og hård hos forsikringsselskaberne. Det er
advokatens fritid, der er brugt på sagen, og den betaler forsikringsselskaberne ikke for.
Hvis klienten selv skal betale, har advokaten et dilemma: skal – skal ikke. Er det fair, at klienten skal betale mere? Overhovedet ikke. Men har man som advokat lyst til at bruge sin fritid på klientens sag? Næppe.
Jamen, det handler jo om gyngerne og karrusellerne, vil mange, måske især ældre, advokater sige. Mit svar vil være, måske lidt hårdt og brutalt: Vågn op. Der er ikke længere gynger og
karruseller. Der er kun karruseller, hvor advokaten får lov til, at det, måske, lige løber rundt!

Ringe retshjælp
Advokatvagten er nu blevet lovpligtig gratis ydelse for advokaterne; eller skal vi sige
familieadvokaterne?
Småsagerne indebærer, at vi enten over en bred kam henviser klienterne til byrettens gratis
jura-bistand, eller at vi udfører endnu mere gratis arbejde ved at rådgive klienterne om
hvilke sager, som vi kan anbefale, at de starter som småsag eller fortsætter som sagsøgt.
Den offentlige retshjælp ved advokat, advokatretshjælpen, er blevet cementeret som en
ren farce; se kollega Jens Frederik Hansens indlæg i Advokaten, nummer 4/2007. Alene kravet om, at retshjælpen ikke må være et tilskud, men skal udgøre hele betalingen, gør, at retshjælpen er uanvendelig til f.eks. småsager. For hvilken advokat vil gennemgå en sag og tage ansvaret for rådet til klienten om at gå eller ikke gå ned i byretten for at starte en småsag for de få hundrede kroner, som advokatretshjælpen giver? Det krav har en lovhjemmel, som i bedste fald er særdeles tvivlsom.
Og byretsdommernes praksis og logik er jo benhård: der kan ikke gives udvidet retshjælp til
at ansøge om fri proces eller forsikringsretshjælp eller til at yde bistand vedrørende en småsag, fordi dette arbejde jo netop ikke er “konfliktløsende”, men derimod konfliktskabende.

Stævn ministeren
Lad mig slutte af med følgende opfordring til Advokatsamfundet: forhandlinger og hyggelige frokoster med Justitsministeriets tjenestemænd nytter ikke. Indgiv i stedet en stævning, som småsag, mod Justitsministeriet med påstand om, at Justitsministeriet tilpligtes at anerkende, at
Civilstyrelsens administrative praksis om, at offentlig retshjælp ikke kan være et tilskud, ikke er lovlig. Stævning i en småsag koster 500 kroner i retsgebyr. Jeg betaler gerne denne udgift.