Advokaten 4 - Ny kendelse om sagsomkostninger

Print Print
15-05-2008

Ny kendelse fra Højesteret betyder, at rettens afgørelse om sagsomkostninger i forligte sager kan kæres, medmindre parterne udtrykkeligt har frafaldet kære.

Af Sussie Sandra Suhr, juridisk konsulent, Advokatsamfundet

Højesteret har afsagt en kendelse (sag nr. 373/2007, afsagt 22. januar, 2008), der ændrer på hidtidig praksis om eventuel kære af rettens afgørelse vedrørende fastsættelse af sagsomkostninger i sager, hvor der er indgået forlig. Kendelsen har betydning for, hvordan forliget skal udformes i forhold til spørgsmålet om mulighed for eventuel kære af rettens afgørelse vedrørende sagsomkostninger.
Højesterets kendelse udspringer af en sag, hvor der var indgået forlig mellem sagens parter, og hvor det i det indgåede forlig var anført: “Det overlades til retten at tage stilling til sagsomkostningerne efter hver af parterne har haft anledning til at fremkomme med et indlæg.”
Byretten afsagde herefter kendelse, hvorefter det blev fastsat, at den ene af parterne skulle betale sagens omkostninger. Byrettens kendelse blev af den ene part kæret til landsretten, der afviste kæremålet, idet der ikke i det indgåede forlig var taget kæreforbehold.
Den kærende part kærede landsrettens kendelse til Højesteret.
Højesteret har afsagt kendelse med dissens – fem dommere mod to.
Højesterets afgørelse ændrer en praksis, der har været gældende siden 1955, idet Højesteret fastslår, at parten ikke ved forliget var afskåret fra at kære byrettens omkostningsafgørelse til landsretten, selvom der ikke i forliget var indsat et udtrykkeligt kæreforbehold.
Siden 1955 har Højesteret gentagne gange fastslået, at en omkostningsafgørelse, der er truffet af retten som led i et af parterne indgået forlig, kun kan kæres, hvis der er taget udtrykkeligt kæreforbehold.
I den konkrete sag blev det som led i parternes forlig overladt til retten at træffe afgørelse om sagsomkostninger, uden at der blev taget udtrykkelig stilling til spørgsmålet om adgangen til at kære rettens afgørelse.
I forarbejderne til lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (sagsomkostninger, retshjælp og fri proces) er forudsat, at praksis ændres, således at en rets afgørelse om sagsomkostninger i en sag, hvor det som led i et forlig er overladt til retten at træffe afgørelse om sagsomkostningerne, kan kæres efter samme regler som andre afgørelser om sagsomkostninger.
På den baggrund overvejede Højesteret, om der var grundlag for at ændre den ovennævnte retspraksis, og fandt, at den ordning, der er forudsat i forarbejderne, er hensigtsmæssig, således at rettens omkostningsafgørelse også i forligte sager kan kæres, medmindre parterne udtrykkeligt har frafaldet kære.
Med denne begrundelse ændrede flertallet i Højesteret den ovennævnte praksis og afsagde herefter kendelse om, at parten ikke ved forliget var afskåret fra at kære byrettens omkostningsafgørelse til landsretten, og sagen blev hjemvist til landsretten til prøvelse af byrettens omkostningsafgørelse.