Advokaten 4 - Aktuel information

Print Print
15-05-2008

Fransk domstol fastslår tavshedspligt
Advokaters tavshedspligt er ikke bare en vejledende forordning, men netop en pligt. Derfor har EU-landene pligt til at respektere advokaters tavshedspligt om klienternes forhold inden for de dele af advokatens virkefelt, der omfattes af EU-direktivet om hvidvask. Det fastslår den øverste administrative franske domstol, Conseil d’Etat. Dommen kommer som en følge af, at det franske advokatsamfund og sammenslutningen af europæiske advokatsamfund (CCBE) har indklaget en ny fransk hvidvask-lov for domstolen. Den franske domstol henviser i sin afgørelse til artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, hvor det fremgår, at den fortrolige relation mellem advokat og klient har forrang fremfor at give myndighederne oplysninger. EU-medlemslandene står overfor at skulle implementere det tredje hvidvask-direktiv fra EU-kommissionen. I forsøget på at bekæmpe finansiering af terror har hvidvask-reglerne sat advokater i hele Europa under pres for at dele oplysninger om klienterne med myndighederne.
Det tredje hvidvask-direktiv blev implementeret i Danmark allerede i 2006.

Advokater svigter forpligtelser
En ny rapport fra advokatforeningen i staten New York viser, at det i stigende grad er svært for advokater at få enderne til at mødes, når det gælder om at kombinere arbejde, familie og de forpligtelser i forhold til samfundet, som advokater er underlagt.
En komité har arbejdet på rapporten i tre år og har interviewet advokater i hele staten New York. Deres svar var enslydende uanset deres alder, status, firmaets størrelse eller arbejdsområde: Det bliver stadig sværere at leve et afbalanceret liv. Svarene gik også på, at de færreste havde gjort sig klart, før de begyndte på uddannelsen, hvor stressende arbejdet ville være. Én af stressfaktorerne er, paradoksalt nok, ny teknologi. Navnlig mobiltelefonen betyder, at advokaterne altid skal stå til rådighed for deres firmaer og klienter.
Men ikke kun familien lider skade, viser rapporten. Tidligere brugte advokater langt mere tid til frivillige aktiviteter til gavn for retssamfundet. Det arbejde gavner ikke bare samfundet som helhed, men hjælper også advokater til et mere nuanceret og berigende syn på deres arbejde, fremgår det af rapporten, som kan læses i sin helhed på www.nysbar.org

Overgangsregel i sager om fri proces
Advokater skal være opmærksomme på en overgangsregel vedrørende ansøgninger om fri proces i sager efter retsplejelovens kapitel 42 – sager vedrørende ægteskab og forældremyndighed. Overgangsreglen betyder, at en ny ægtefælles eller samlevers indkomst ikke medregnes ved fri procesansøgninger fra den 1. oktober 2007 til den 1. oktober 2009, for eksempel i forbindelse med sager anlagt om fælles forældremyndighed.
Det er en midlertidig ordning, der gælder for ansøgninger om fri proces, der indsendes inden den 1. oktober 2009. Ordningen omfatter alle ægteskabssager, der sendes fra statsforvaltningen til domstolene – det vil sige sager om separation og skilsmisse samt øvrige forældremyndighedssager.
Grundlaget for ordningen er indsat ved lov nr. 500 af 6. juni 2007, hvor der er vedtaget en ændring til lov nr. 554 af 24. juni 2005.
I lov nr. 500 er der i § 3, fastsat følgende:

I lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces) foretages følgende ændring:

1. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Stk. 2. I sager efter retsplejelovens kapitel 42, hvor ansøgning om fri proces er modtaget inden den 1. oktober 2009, opfylder en ansøger, der er samlevende, uanset retsplejelovens § 325, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, tillige de økonomiske betingelser for fri proces, hvis ansøgerens eget indtægtsgrundlag ikke overstiger indtægtsgrænsen for enlige i retsplejelovens § 325, stk. 3, jf. stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

Praktikophold i Frankrig
Paris Bar Traineeship Programme er en unik mulighed for, at én dansk advokat samt advokater af andre nationaliteter sammen kan få indsigt i, hvordan advokater praktiserer i Frankrig. Dels gennem deltagelse i kurser på højt niveau dels ved en måneds arbejdserfaring i et fransk advokatfirma.
I oktober 2008 vil de udenlandske advokater, der udvælges til programmet, sammen skulle deltage i kurser om god skik, det franske retssystem og fransk procedureret på Ecole de Formation du Barreau, for dernæst i november måned 2008 – hver for sig – at få praktisk erfaring ved arbejde i et fransk advokatfirma.
Deltagelsen i programmet er gratis, mens deltageren som udgangspunkt selv må finansiere rejse, logi og leveomkostninger. Advokatsamfundet er dog ved at undersøge forskellige muligheder for, at der kan ydes nogen støtte til dækning af rejse- og opholdsudgifter.
For at kunne komme i betragtning til pladsen kræves det, at man er praktiserende advokat i Danmark og dermed behørigt ansvarsforsikret, at man på tidspunktet for programmet ikke vil være fyldt 35 år, og at man behersker fransk på højt erhvervsmæssigt niveau.
Hvis det tilbudte traineeophold i Paris i efteråret 2008 har din interesse, så send en skriftlig ansøgning vedlagt c.v. og dokumentation for dine franskkundskaber til Advokatsamfundet senest den 1. juli 2008 og redegør for, hvorfor det bør være lige præcis dig, der får pladsen.
På baggrund af ansøgningerne vil Advokatrådet udvælge den heldige på et møde i august 2008.

Ændringer i klientkontovedtægten
Ved den seneste ændring af Retsplejeloven ved lov nr. 520 af 6. juni 2007 blev det bestemt, at også andre ansatte end advokater i advokatselskaber kan eje aktier eller anparter, og der blev også åbnet mulighed for, at advokatselskaber kan etablere sig som kommanditaktieselskaber og holdingselskaber. De nye regler er tidligere omtalt i Advokaten nr. 1/2008.
Lovændringerne har gjort det nødvendigt at justere nogle af bestemmelserne i klientkontovedtægten. Vedtægten omfatter således nu også disse nye medejere med de rettigheder og pligter, der fremgår af vedtægten.
Ud over de ændringer, der er strengt nødvendige som følge af lovændringen, er der også på et par andre områder foretaget ændringer, som Advokatrådet har vurderet var vigtige.
Efter de tidligere regler er der ikke blevet stillet krav om, at en advokat, som ikke længere har sin advokatbestalling, ophører med at have betroede midler. Det blev blot krævet, at advokaten afgav en klientkontoerklæring pr. den dato, hvor han ikke længere havde sin bestalling. Advokatrådet har fundet det urimeligt, at personer, der ikke længere er advokater, skal kunne oppebære betroede midler. De nye regler kræver derfor, at en advokat, som har mistet retten til at udøve advokatvirksomhed, eller som har deponeret sin beskikkelse, ikke længere er i besiddelse af betroede midler. Den nu tidligere advokat skal afgive en skriftlig erklæring over for Advokatrådet om, at pågældende pr. ophørsdagen ikke længere har tilsvar af betroede midler. Disse regler gælder også for advokatselskaber, som opløses eller ændrer formål.
Endelig er der i vedtægten indsat en bestemmelse om, at Advokatrådet kan kræve klientkontoerklæringer afgivet elektronisk. Det er sket på grundlag af, at Advokatrådet arbejder på at indføre elektronisk indgivelse af klientkontoerklæringen og elektronisk behandling af klientkontoerklæringen.
Ændringerne trådte i kraft den 15. april 2008.

Erklæring om obligatorisk efteruddannelse

I forbindelse med deponering, bortfald eller frakendelse af beskikkelsen og afmelding af registreringen som EU-advokat efter 1. januar 2008 skal der til Advokatsamfundet afgives en statuserklæring senest en måned fra deponeringen, bortfaldet, frakendelsen eller afmeldingen.
Formularen, som skal anvendes, kan findes på efteruddannelsesafsnittet på www. advokatsamfundet.dk.