Advokaten 3 - Tema: Folkemord i Cambodia

Print Print
14-04-2008
De røde khmerer myrdede 1,7 millioner cambodjanere. Nu skal FN’s nyeste tribunal rydde op i sumpen af ofrenes hævn, i et sammensurium af internationale og lokale retsregler.

Af Ulrikke Moustgaard, journalist, Phnom Penh

“Drabstræ” står der med enkel rød skrift på et hvidt skilt, som hænger i et gammelt træ på en af verdens mest berygtede marker. Her på The Killing Fields uden for Cambodjas hovedstad Phnom Penh findes et af de synlige beviser på landets blodige kommunistiske fortid i 1970’erne. Massegrav efter massegrav bryder den frodige og grønne rismarkidyl, hvor også træerne har en historie: “Drabstræet” blev brugt til at henrette små børn, som med et tag i anklerne blev klasket mod stammen, til deres hjerneskal brast. Et andet træ bar de højtalere, Khmer Rouge-styret af hensyn til naboer havde hængt op, så høj musik kunne overdøve de natlige dødsskrig, når folk blev henrettet med økser, spader, bat og andet, der kunne spare styret for dyre geværkugler.
Men i dag, 30 år senere, kan høj musik ikke overdøve fortiden. For et stort hold af cambodjanske og udenlandske jurister er netop nu i gang med at bygge et historisk retsopgør op mod højtstående ledere af Khmer Rouge.
For befolkningen vil det FN-støttede tribunal løfte sløret for sandheden om de næsten 20.000 massegrave i landet, og for hvad der egentlig foregik i Khmer Rouge-tiden fra 1975-79.
For juristerne er opgaven en kæmpe faglig udfordring, fordi tribunalet i modsætning til sine internationale forgængere er en hybrid mellem national og international lovgivning, retspraksis, retsregler og juridisk mandskab, som skal spille sammen.

Retsopgør er kulturmøde
- Han hedder ’Bedstefar med Jernkølle’, siger den britiske talsmand for tribunalet og nikker mod en gigantisk farvestrålende figur, der poserer i haven foran den skarpt bevogtede retssal, hvor fem anklagede cambodjanere med en topfortid i Khmer Rouge vil blive retsforfulgt inden længe.
Figuren er en buddhistisk husgud, der i henhold til landets traditioner blev opført og velsignet af munke, inden tribunalet flyttede ind.
- Havde vi ikke ham stående, ville dette retsopgør absolut ingen legitimitet have i cambodjanernes øjne, forklarer talsmanden.
Da Cambodja begyndte at overveje sit retsopgør, stod landet med et dilemma. Af hensyn til befolkningens retsfølelse var det vigtigt, at landet selv spillede en hovedrolle i et kommende tribunal. Men landets retssystem var for svagt til selv at kunne løfte opgaven: Pengene var for få, og det juridiske mandskab for dårligt uddannet eller for korrupt. Løsningen blev et tribunal, der har til huse i Cambodja, følger landets retsregler og straffelov, men hvor udenlandske advokater og dommere arbejder side om side med cambodjanerne, og hvor international lov er en del af sagen.
Stedet er den cambodjanske hærs hovedkvarter, som har udlånt en bygning til arsenalet af jurister fra alle dele af verden, samt sin festsal, der nu er tribunalets retssal. Her vil vidner og de fem anklagede blive afhørt bag skudsikkert glas, mens hele verden kan følge slagets gang direkte på internettet.
Indenfor i den tilstødende bygning arbejder anklagere og forsvarere på højtryk.
Vicechefanklager William Smith er i gang med at bygge sagerne op og indsamle beviser. Men sagen er kompleks, og dens udfald vil i høj grad afhænge af, hvordan dommerne vælger at fortolke lov, beviser og retspraksis. Alene anklagepunkterne er stadig uklare. Selvom ’folkedrab’ er blevet næsten synonymt med Khmer Rouge-tiden, er virkeligheden mere kompliceret. Modsat andre massedrab i verden var det ikke en specifik etnisk, national, racemæssig eller religiøs gruppe, Khmer Rouge gik efter. De gik groft sagt efter alle – også i deres egne rækker. Derfor er ’folkedrab’ endnu ikke en af de officielle anklager.
- Vi har ikke endeligt besluttet, om folkedrab skal indgå, siger William Smith.
Han skal forholde sig til både international og cambodjansk lov. Sidstnævnte er årsag til, at anklager om drab og tortur også indgår i sagen. Førstnævnte er årsag til anklager om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Men ingen af punkterne er enkle at gå til. En af årsagerne er, at sagen er over 30 år gammel.

Tidsbestemt forbrydelse
I et lavt hus over for retssalen slår de fire anklagede mænd og en kvinde ventetiden ihjel, mens deres sager bliver forberedt. En af dem er Khmer Rouges chefbøddel Duch, der var chef i torturfængslet S21. Selvom der findes masser af dokumenter, hvor Duchs håndskrift sætter ham i direkte forbindelse med systematiske massehenrettelser, har han tiden på sin side. For ligesom i andre retssager gør princippet om Nullum crimen sine lege sig gældende her. Det latinske ord for “ingen forbrydelse uden lov” betyder som bekendt, at man ikke kan blive retsforfulgt for en handling, der ikke var defineret som en forbrydelse, da den blev begået. Derfor må tribunalet forholde sig til, hvordan loven – både den cambodjanske og den internationale – så ud fra 1975 til 1979.
- Tidsprincippet er absolut vores bedste kort, siger chef for forsvarsteamet Rupert Skillbeck.
Det handler om, hvordan man dengang definerede f.eks. ’krigsforbrydelser’ eller ’forbrydelser mod menneskeheden’. Og det er temmelig uklart.
I 1970’erne blev ’krigsforbrydelser’ i henhold til Genève-konventionen mest sat i forbindelse med forbrydelser begået under væbnede internationale konflikter – og altså ikke under nationale konflikter som i Cambodja. Anklagerne får også svært ved at bevise, at forbrydelsen fandt sted under en væbnet konflikt, og at den var direkte forbundet med konflikten.
En anden knast, når det gælder om at bruge Genève-konventionen, handler om noget så simpelt som sprog. Konventionen beskytter både syge, sårede, krigsfanger og civile – men hvad med ’spioner’?

Kodesprog
Tusinder af dokumenter fra f.eks. S21 er blevet bevaret og udgør anklagemyndighedens væsentligste bevismateriale til alt lige fra at klarlægge et hændelsesforløb til at sandsynliggøre et forsæt eller en kommandovej. Men materialet er drilsk.
For Khmer Rouge gav gængse khmer ord en ny mening og brugte kodesprog. Især når det gjaldt drab og tortur, de to anklager, som sagen har fået i henhold til den cambodjanske straffelov fra 1956. F.eks. brugte Khmer Rouge ordet ’kamtech’, der direkte oversat betyder ’smadre’, men i praksis nok nærmere betød at dræbe. Andre meget brugte ord var f.eks. ’fjender’, eller ’dårlige elementer’ som ofte henviste til de Khmer Rouge-folk, man mente modarbejdede revolutionen. Sådan siger i hvert fald sprogforskere. Men om de har ret, er nu op til anklagerne at sandsynliggøre, og så til dommerne at vurdere. De skal tage stilling til, om de dræbte faktisk var ’spioner’, før de kan vurdere, om der er tale om konventionsbrud.
Til gengæld vil forsvaret have gode kort på hånden til sine anklager om forbrydelser mod menneskeheden og evt. folkedrab, hvis man kan bevise, at ’spioner’ var en specifik gruppe mennesker.
Men kodesproget kan også komme forsvaret til gode. Khmer Rouge satte sjældent personnavne på den interne kommunikation, så i stedet for at adressere en henvendelse til Duch, skrev man ’til S21’. Afsenderen var lige så hemmelig. Og man benyttede sig flittigt af alias-navne. Det kan gøre det svært at placere et ansvar.

Myter
Sammen med Duch sidder Noun Chea, Broder nummer 2, fængslet på tribunalets område. Også han kan vise sig at have tiden på sin side. Som Duchs overordnede kan han i princippet blive kendt skyldig i diverse anklagepunkter, hvis der er beviser for, at han enten havde et direkte eller et overordnet ansvar for en forbrydelse. Men sagen er uvis. For selvom fortidens retspraksis viser, at man under Nürnbergprocessen dømte for overordnet ansvar, skete det dengang i en sammenhæng med en international væbnet konflikt, hvilket ikke omfatter situationen i Cambodja.
Bliver de fem frikendt for de store internationale anklagepunkter på grund af nullum crimen princippet, er der dog stadig en mulighed for at få dem dømt via cambodjansk lovgivning.
Den er nemlig med det svage cambodjanske retssystem og sine over 50 år på bagen ikke særlig veldefineret, hvilket giver et stort spillerum i forhold til at kunne retsforfølge de fem for enten mord eller tortur. Og når det drejer sig om flere hundrede eller tusinder af slagsen, vil fængselsstraffen kunne blive meget lang.
Men slog Khmer Rouge faktisk så mange ihjel? Det vil chefforsvarer Rupert Skillbeck gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved.
– Hvis der er noget, der kendetegner Khmer Rouge, er det myter. Myter, der bliver taget for sandhed, og som vi vil sætte ind i deres rette kontekst, siger han.

Fortidens fejl
Ingen har pålidelige tal for, hvor mange der døde under Khmer Rouge – og af hvad. Styret kom til magten midt i en borgerkrig og på et tidspunkt, hvor dårligt vejr betød, at rishøsten var beskeden, og man derfor kunne forudse sult, påpeger Rupert Skillbeck. Mange kan altså være døde på grund af sult og eftervirkninger af krig.
– Men der er så pres på, at nogen skal betale prisen for alle de døde, at de anklagede næsten er dømt på forhånd. Derfor skal dommerne virkelig vise mod, hvis processen skal være troværdig, siger han.
Juristerne bliver også nødt til at forholde sig til de fejl, der er blevet begået, inden tribunalets fødsel. I 1979 blev en af de anklagede, Ieng Sary, sammen med Pol Pot offer for en skinrettergang, hvor de blev dømt for folkemord in absentia uden adgang til at føre et forsvar. Sagen blev kraftigt fordømt internationalt og indbragte derfor senere Ieng Sary en benådning fra kongen. Nu er spørgsmålet så, om benådningen er bindende for tribunalet.
Duch, den første topfigur i Khmer Rouge der blev fanget, sad for sin del varetægtsfængslet i et militærfængsel i otte år uden rettergang, mens man ventede på grønt lys til tribunalet. Nu siger analytikere, at tribunalet må tage dette med i hans sag.
- Man kan sige, det tjente til Duchs egen sikkerhed, fordi mange var hævntørstige. Men man kan også sige, at det er et tegn på det cambodjanske retsvæsens svaghed, som William Smidt diplomatisk siger. 

Vidners sag 
I tribunalet vil det være dommerne, der afhører de anklagede og vidnerne, mens forsvarer og anklagere kan stille supplerende spørgsmål. Sådan er det, fordi retsproceduren følger cambodjanske regler.
Vidner har en central rolle i sagen, fordi de som individer selv kan rejse en straffesag. For anklagerne betyder det masser af arbejde, fortæller William Smidt og peger på bunken af 700 vidneansøgninger på sit kontor. Khmer Rouge-tiden har lidt under kollektiv tavshed og trauma i 30 år, men nu da sagen er begyndt, melder folk sig i stride strømme. Ikke alle vil blive taget med. Hukommelsen og detaljerne skal være i orden. Og folk skal både turde stå frem med deres fortælling og kunne tåle, at den vil blive mistænkeliggjort af forsvaret.
- De vil møde hårde spørgsmål. De vil føle sig krænket igen. Og nogle vil blive bange for, at Khmer Rouge vil komme tilbage og straffe dem, siger psykiater Sotheara Chim, leder af NGO’en Transcultural Psychosocial Organization, der har iværksat et støtteprogram for tribunalvidner.
For andre er det svært at sluge, at kun de højtstående ledere af Khmer Rouge bliver retsforfulgt. Godt nok siger man, at de cambodjanske domstole vil kunne retsforfølge folk med en lavere rang, men få tror på, det vil ske, fordi retssystemet er fattigt og svagt.
Selv tribunalet er i pengenød og må jævnligt ud for at tigge flere penge hos andre lande eller private donorer som Bill Gates, fordi sagen trækker ud.
Men Cambodja har allerede nydt godt af processen. Dommere og advokater er blevet fagligt oprustet via efteruddannelse og samarbejdet med internationale kolleger. Tavsheden om Khmer Rouge er blevet brudt. Og på The Killing Fields vil drabstræet og massegravene altid minde eftertiden om de tusinder af børn, mænd og kvinder, der trods en tragisk død skrev historie i Cambodja.

Fakta: Khmer Rouge Tribunalet – en lang historie
Lige siden Khmer Rouge tabte magten i Cambodja i 1979 har et retsopgør mod bevægelsen været på tale. I 1979 forsøgte landet selv at retsforfølge nogle af topfigurerne, men processen blev stærkt fordømt, da ingen af de anklagede var til stede eller fik mulighed for at forsvare sig.

Da FN intervenerede i borgerkrigen i Cambodja i 1991 kom et retsopgør atter på tale, men ideen bar ikke frugt, da Khmer Rouge stadig havde politisk og geografisk magt – bl.a. støttet af USA i den kolde krig.

Først i 2003 færdiggjorde FN og den cambodjanske regering en endelig aftale om at etablere et tribunal, det såkaldte ECCC (Extraordinary Chambers in the Courts of Cambodia), der skulle retsforfølge højtstående medlemmer af Khmer Rouge. Aftalen kom efter lang tids pres fra organisationer og overlevende.

Internationale donorer gav 43 millioner dollar og Cambodja selv skød 13,3 millioner dollar i retsopgøret.

ECCC-loven giver mulighed for at prøve de anklagede topfigurer for i alt 8 forskellige nationale og internationale forbrydelser:
Folkedrab, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, tortur, religiøs forfølgelse, drab, ødelæggelse af kulturel ejendom og forbrydelser mod personer med diplomatisk immunitet.

I 2006 udpegede den cambodjanske kong Norodom Sihamoni officielt 17 cambodjanske dommere og anklagere samt 13 internationale fra Australien, Østrig, Canada, Frankrig, Japan, New Zealand, Holland, Polen, Sri Lanka og USA.

Artikel og foto er produceret med støtte over Danidas Oplysningsbevilling.