Advokaten 3 - Leder - Tid til omtanke

Print Print
14-04-2008
Det er blevet tid til et nyt sæt spilleregler for Advokatsamfundet – og dermed alle danske advokater. Spillereglerne – en ny vedtægt – blev drøftet på en ekstraordinær generalforsamling den 13. marts. Her viste det sig, at der er behov for at fortsætte arbejdet med den ny vedtægt i et debatforum, der bredt repræsenterer advokater. Det forum vender vi tilbage til, først lige et rids af baggrunden for arbejdet:
Udgangspunktet er Menneskerettighedsdomstolens dom om, at en faggruppe ikke kan tvinges ind i en bestemt forening. Samtidig står det lige så klart, at det for advokater lovpligtige medlemskab af Advokatsamfundet ikke er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at det spanske advokatsamfund ikke er i strid med konventionen. Domstolen lagde vægt på, at det spanske advokatsamfund er en offentligretlig institution, reguleret ved lov, at formålet er i almenhedens interesse, at medlemskab er en nødvendig betingelse for at udøve hvervet som advokat, og at medlemskabet er åbent for enhver, der opfylder lovens betingelser. En sag ved EF-domstolen fra 2002 har samme resultat.
Præcis det samme gælder for Advokatsamfundet. Banen er så at sige kridtet op.
Hvad viste generalforsamlingen så om grundlaget for Advokatsamfundet?
Først og fremmest at alle advokater støtter et stærkt advokatsamfund.
Advokatsamfundet er reguleret af retsplejeloven og er således en del af retsplejen. En velfungerende, uafhængig advokatstand er en væsentlig del af retsplejen – og retssamfundet.
Hvilke opgaver bør Advokatsamfundet så tage vare på?
Også her er det værd at bemærke sig, at banen allerede er kridtet op – af Folketinget.
Dengang loven var under forberedelse henvendte fire advokatvirksomheder sig til ministeren. De lagde stor vægt på, at opgaver uden for tilsynsområdet, det vil navnlig sige opgaver vedrørende varetagelse af standens interesser (branding, efteruddannelse, opgaver i relation til regler om advokater udstukket af offentlige myndigheder, etiske regler etc.) samt afgivelse af retspolitiske høringssvar blev henlagt til frivillige, supplerende foreninger.
Hertil bemærkede Justitsministeriet: “Justitsministeriet finder, at udarbejdelse af advokatetiske regler har en sådan sammenhæng med Advokatsamfundets tilsyn med advokaterne, at denne opgave fortsat bør varetages af Advokatsamfundet. Ligeledes finder Justitsministeriet, at Advokatsamfundet fortsat bør kunne virke til gavn for det danske retssamfund og som led heri udarbejde høringssvar, som ikke forfølger partipolitiske eller fordelingsmæssige interesser.”
Det kan altså ikke længere diskuteres – medmindre et flertal i Folketinget bestemmer det – at Advokatsamfundet skal virke til gavn for retssamfundet og herunder blande sig i tilblivelsen af nye love og regler. Den diskussion har Folketinget taget.
Et eksempel på den rolle kan ses i dette blad, hvor Advokatrådets konference om retssikkerhed er beskrevet. Her havde rådet sat en række myndigheder og organisationer i stævne – fra Dansk Industri til Amnesty. At virke til gavn for retssamfundet er ikke at være passiv tilskuer til en debat. Eller kun at sige noget, når man bliver spurgt. Advokatrådet skal ikke passivt sidde og vente på, at problemerne lander på rådets bord til behandling. Vi skal være aktivt opsøgende og dagsordensættende, når det gælder retssikkerhed.
Det er det til enhver tid siddende advokatråd, som disponerer de synspunkter, der rejses i offentligheden. Advokatrådets medlemmer forsøger at samle kollegernes synspunkter op. Hvis det ikke lykkes, kan alle advokater få indflydelse på Advokatrådets sammensætning, når der bliver stemt om rådets medlemmer. Ikke anderledes end når vælgerne under et folketingsvalg sætter deres kryds. Vælgerne stemmer ikke om f.eks. finansloven, men er de utilfredse, kan de sætte kryds et andet sted ved næste valg.
Kvæler det så nye foreninger eller sammenslutninger, at Advokatrådet efter Folketingets mening skal spille en retspolitisk rolle? Næppe. Der er masser af plads til, at først og fremmest Danske Advokater kan foretage sig alt det, foreningen magter inklusiv de branchesager, som presser sig på.
Advokatrådet ønsker samarbejde med virksomhederne organiseret i Danske Advokater, sådan som det over årene har været praktiseret på bedste vis med de mere specielle brancheorganisationer af advokater, der er opstået.
Og så er vi tilbage ved det debatforum, som nu skal arbejde videre med den ny vedtægt. Folketinget har kridtet banen op for både Advokatsamfundet og de opgaver, som ligger naturligt for Danske Advokater. Det er nu op til os selv at dyrke kreativiteten og det konstruktive i stedet for konfrontation. Fælles omtanke i stedet for en retorik, som tegner fjendebilleder – i mediation hedder det, at vi skal tale girafsprog og ikke ulvesprog.