Advokaten 3 - Blus under sager om personskader

Print Print
14-04-2008
Retssager, der handler om skader efter færdselsuheld og ulykker på jobbet, har ofte været træge at få gennem retssystemet. Nu skal dommere, advokater og myndigheder i fællesskab forsøge at få sagerne på gled.

Af Gerd Sinding, udviklingschef, Domstolsstyrelsen

Når borgerne kommer galt af sted, enten i en arbejdsulykke eller i f.eks. et færdselsuheld, kan der følge en kompliceret retssag efter ulykken. Der kan være brug for at indhente en ekspertvurdering fra enten Retslægerådet eller Arbejdsskadestyrelsen alt afhængig af sagen. Og i stigende grad har dét været et problem i forhold til at afvikle retssagerne inden for rimelig tid.
En arbejdsgruppe under Domstolenes Samarbejdsforum har set på, hvordan man kan smidiggøre og effektivisere sagsbehandlingen i retssager, der involverer såvel retten som Arbejdsskadestyrelsen og/eller Retslægerådet. I gruppen har deltaget repræsentanter for såvel Arbejdsskadestyrelsen og Retslægerådet som for domstolene og Advokatsamfundet.
Arbejdet er mundet ud i en række anbefalinger om, hvordan den type af sager kan komme hurtigere gennem systemet.

Forelæggelse for arbejdsskadestyrelsen
Arbejdsskadestyrelsen søger til stadighed at optimere styrelsens sagsbehandling.
Er Arbejdsskadestyrelsen f.eks. bekendt med, at en udtalelse fra styrelsens side skal afgives til brug for behandlingen af en retssag, søger styrelsen så vidt muligt at tilrettelægge sagsbehandlingen un-der hensyntagen til retssagens gennemførelse.
Retssagens parter kan imidlertid i samarbejde med retten understøtte Arbejdsskadestyrelsens be-stræbelser på at foretage en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af styrelsens sagsbehandling.
Parterne kan således i samarbejde med retten så tidligt som muligt under sagens forberedelse med fordel søge at afklare, om der er behov for at forelægge sagen for Arbejdsskadestyrelsen.
I givet fald bør parterne og retten søge præcist at fastslå, hvilke forhold der er behov for, at Arbejds-skadestyrelsen forholder sig til.
Berammelsen af hovedforhandlingen bør herefter ske under hensyntagen hertil og med Arbejdsska-destyrelsens aktuelle sagsbehandlingstider in mente.
Når en part forelægger sagen for Arbejdsskadestyrelsen, bør parten orientere styrelsen om, at udta-lelsen er til brug for en verserende retssag og ligeledes gøre styrelsen bekendt med, hvornår sagen er berammet til hovedforhandling.
Herved vil Arbejdsskadestyrelsen kunne inddrage hensynet til retssagens gennemførelse i forbindel-se med styrelsens tilrettelæggelse af sagsbehandlingen.

Sagsbehandlingen
Det er af stor betydning for Arbejdsskadestyrelsens mulighed for at tilrettelægge og gennemføre en effektiv sagsbehandling til gavn for retssagens samlede gennemløbstid, at det materiale, som styrel-sen forelægges, fremtræder let tilgængeligt og fyldestgørende.
Ligeledes er det væsentligt, at det klart fremgår, hvilke forhold man ønsker, at Arbejdsskadestyrel-sen skal tage stilling til.
Arbejdsskadestyrelsen har udarbejdet en vejledning om, hvordan Arbejdsskadestyrelsen ønsker sa-ger forelagt styrelsen. Vejledningen indeholder oplysninger om, hvilke dokumenter, erklæringer mv. Arbejdsskadestyrelsen har behov for at modtage til brug for styrelsens sagsbehandling. Ligeledes indeholder vejledningen anvisninger på, hvordan spørgsmål til Arbejdsskadestyrelsen bør for-muleres med henblik på, at spørgsmålene er klare og veldefinerede. Vejledningen ligger på Ar-bejdsskadestyrelsens hjemmeside (www.ask.dk) og på Danmarks Domstoles hjemmeside (www.domstol.dk).

Retslægerådets sagsbehandling
Retslægerådet har af hensyn til en hensigtsmæssig sagsbehandling behov for at blive præsenteret for et gennemarbejdet og velstruktureret materiale.
Grundlaget for Retslægerådets vurdering skal naturligvis være fyldestgørende. Imidlertid oplever Retslægerådet ofte at modtage materiale, der er åbenbart irrelevant for rådets sagsbehandling. En part, der – med rettens tilladelse – ønsker at forelægge en sag for Retslægerådet, bør således nøje vurdere, hvilket materiale der er relevant for rådets vurdering, inden materialet forelægges rådet.
Ligeledes bør spørgsmålene til Retslægerådet være klare og præcise. Når retten giver parterne tilla-delse til at stille spørgsmål til Retslægerådet, bør retten således påse, at spørgsmålene er formuleret sådan, at de er egnede til at blive forelagt for Retslægerådet.
Endelig bør materialet så vidt muligt fremsendes på én gang således, at Retslægerådet med det samme har et fuldkomment grundlag at foretage vurderingen på. Det er i den forbindelse væsentligt, at Retslægerådet bliver gjort opmærksom på, hvis der er materiale, som umiddelbart synes at burde foreligge (f.eks. røntgenbilleder), men som af den ene eller anden grund alligevel ikke foreligger og derfor ikke kan indgå i rådets vurdering.
Retslægerådet har udarbejdet to vejledninger, der indeholder retningslinjer for, hvordan forelæggel-ser for rådet mest hensigtsmæssigt foretages. Vejledningerne beskriver dels, hvordan spørgsmål til rådet bør formuleres, dels hvilket materiale rådet ønsker at få tilsendt til brug for sagsbehandlingen, samt i hvilken orden materialet ønskes fremsendt.
Begge vejledninger findes på Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk) og på Danmarks Dom-stoles hjemmeside (www.domstol.dk).
Landsretterne har efter aftale med Retslægerådet etableret en praksis, hvor landsretterne i sager, hvor forelæggelse for Retslægerådet er aktuelt, vedlægger en kopi til parterne af Retslægerådets vejledninger. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der også ved byretterne etableres en sådan prak-sis.

Vidner fra Retslægerådet
Repræsentanter for Arbejdsskadestyrelsen indkaldes ofte til at afgive vidneforklaring i retssager.
Indkaldelserne foretages, selv om der er fremlagt en vejledende udtalelse eller en afgørelse fra Ar-bejdsskadestyrelsen i den enkelte sag. Arbejdet forbundet med at skulle møde i retten medfører en ikke ubetydelig belastning af Arbejdsskadestyrelsen. Herudover vil det af hensyn til en effektiv gennemførelse af de konkrete retssager selvsagt være hensigtsmæssigt at undgå unødvendig bevisførel-se.
Parter i retssager, hvor Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med sagens behandling har afgivet en udtalelse/truffet afgørelse, bør derfor nøje vurdere, om der er behov for at indkalde repræsentanter for Arbejdsskadestyrelsen til at afgive forklaring under retssagen. Vil vidnet kunne bidrage til sa-gens oplysning udover, hvad der allerede fremgår af den fremlagte udtalelse eller afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen? Hvis svaret er nej, bør vidneindkaldelse undlades.
Ligeledes bør retten være opmærksom på, om en vidneforklaring er nødvendig. Retten har således i medfør af retsplejeloven § 341 mulighed for at afskære bevisførelsen, hvis retten finder, at bevisfø-relsen vil være uden betydning for sagen.
Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at i det omfang, en part finder, at der er behov for at få uddybet en udtalelse, som er afgivet af Arbejdsskadestyrelsen, har parten mulighed for – som udgangspunkt gebyrfrit – at stille supplerende spørgsmål til Arbejdsskadestyrelsen. Besvarelsen vil herefter kunne indgå i retssagen.
Adgangen til at indkalde repræsentanter for Arbejdsskadestyrelsen som vidner under en retssag har været genstand for prøvelse i Vestre Landsrets kendelse af 22. september 2006.
Erstatningssøgende i en sag om erstatning for en skade, som vedkommende havde pådraget sig under en vandring på et museums område, ønskede at indkalde en repræsentant for Arbejdsskadesty-relsen til at afgive forklaring under hovedforhandlingen. Vidneindkaldelsen ønskedes foretaget bl.a. under henvisning til, at den foreliggende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen i henhold til erstatningsansvarslovens § 10 byggede på et fejlagtigt grundlag.
I kendelsen anfører landsretten bl.a. følgende:

“Arbejdsskadestyrelsens udtalelser i henhold til erstatningsansvarslovens § 10 afgives skriftligt. Det er ikke af den grund udelukket i særlige tilfælde at indkalde en repræsentant fra Arbejdsskadestyrel-sen til at afgive en uddybende forklaring.
I den foreliggende sag må det imidlertid efter indholdet af indkaldelsen til repræsentanten for styrel-sen lægges til grund, at [erstatningssøgende] gør gældende, at styrelsens udtalelse af 9. september 2003 hviler på et urigtigt grundlag, og at [erstatningssøgende] reelt ønsker en ændring af udtalelsen. I en sådan situation kan det ikke antages, at forklaringen fra en repræsentant for styrelsen har be-tydning for sagen, men [erstatningssøgende] må være henvist til at søge eventuelle uklarheder af-hjulpet ved at indhente en supplerende udtalelse. Det tillades derfor ikke [erstatningssøgende] at indkalde en repræsentant for Arbejdsskadestyrelsen til at afgive forklaring under domsforhandlin-gen.”

Landsretten giver i sin kendelse udtryk for, at adgangen til at indkalde repræsentanter for Arbejds-skadestyrelsen som vidne med henblik på at få uddybet indholdet af en skriftlig udtalelse, alene kan ske i særlige tilfælde. I tilfælde, hvor der er uklarheder, bør dette så vidt muligt søges afklaret via supplerende spørgsmål til Arbejdsskadestyrelsen og ikke ved at indkalde repræsentanter for Arbejdsskadestyrelsen som vidner under sagen.

Vidner fra retslægerådet
Ligeledes indkaldes repræsentanter for Retslægerådet undertiden til at afgive vidneforklaring i rets-sager.
Adgangen til at indkalde rådets medlemmer/sagkyndige er dog begrænset. Af en utrykt højesteretskendelse afsagt den 3. januar 1996 fremgår således, at der kun undtagelsesvis bør gives tilladelse til, at en repræsentant for Retslægerådet afhøres som vidne, idet forhold, der kan afklares ved skriftlige spørgsmål til rådet, bør søges afklaret på skriftligt grundlag inden domsforhandlingen. Når Retslæ-gerådet modtager henvendelser om vidneafhøring, anmoder rådet derfor om en af retten tiltrådt uddybende begrundelse for, hvorfor rådets fremmøde i den pågældende sag anses for påkrævet.
Det ligger endvidere fast, at repræsentanter for Retslægerådet i forbindelse med eventuelt møde i retten alene kan uddybe og forklare den udtalelse, som rådet allerede har afgivet. Repræsentanten vil ikke på rådets vegne kunne besvare egentlige supplerende spørgsmål.

Hurtigere sager
Der er ovenfor redegjort for nogle konkrete forslag til, hvordan sagsbehandlingen i sager, der involverer såvel retten som Arbejdsskadestyrelsen og/eller Retslægerådet, vil kunne afvikles på en mere hensigtsmæssig måde.
Etableringen af større og mere bæredygtige retskredse som led i domstolsreformen betyder blandt andet, at der fremover bliver bedre mulighed for at iværksætte “bedste praksis” – tiltag, der aktivt involverer alle landets byretter. Der bliver blandt andet større adgang til at etablere fora, hvor re-præsentanter for samtlige byretter kan drøfte diverse emner og finde frem til tiltag, der kan medvirke til at forbedre retternes sagsbehandling og samarbejdet med retternes eksterne brugere.

Spørgsmål til emner behandlet i denne artikel kan rettes til chefkonsulent Pernille Hershøj, Arbejds-skadestyrelsen (tlf. 39177700/PHE@ask.dk), sekretariatsleder Harry Mosekjær Madsen, Retslæge-rådet (tlf. 35373322/retslaegeraadet@retslaegeraadet.dk) og udviklingschef Gerd Sinding, Dom-stolsstyrelsen (tlf. 70103322/gsi@domstolsstyrelsen.dk).

Fakta
I efteråret 2006 etablerede Domstolsstyrelsen Domstolenes Samarbejdsforum. Formålet med Dom-stolenes Samarbejdsforum er at skabe et forum, hvor repræsentanter for domstolene, domstolenes professionelle brugere og de offentlige myndigheder, der bidrager til oplysning af retssagerne, i fællesskab kan drøfte sagsgange og andre relevante spørgsmål med henblik på at forbedre og smidiggøre behandlingen af retssager.
I det regi har en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen set på sager om forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen og Retslægerådet. Fra Advokatsamfundet har Klaus Kastrup-Larsen, Stampe, Haume & Hasselriis, deltaget.

Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2008/Advokaten 3/Blus under sager om personskader.aspx - d. 22-11-2017.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.