Advokaten 3 - Banken kan kræve indsigt i advokatens klientoplysninger

Print Print
14-04-2008
Advokater skal oplyse klienterne om, at bankerne kan kræve oplysninger om kundernes identitet, hvis klientkontoen anvendes.

Af Rasmus Møller Madsen, afdelingschef, Advokatsamfundet

Hvidvasklovens snirklede kroge giver til stadighed udfordringer både for advokater og hos Advokatsamfundet, som fører tilsyn med advokaters overholdelse af loven.
Både banker og advokater er omfattet af hvidvasklovens regler og skal derfor indhente identitetsoplysninger om kunder. For bankers vedkommende betyder det, at de skal kende identiteten på kontohavere.
Når en advokat modtager penge i klientforhold, skal de indsættes på klientkontoen. Klientkontoen er oprettet i advokatens navn, og derfor er det advokaten, der er kunde i banken, og ikke den klient, hvis midler indsættes på klientkontoen.
Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt efter hvidvaskloven, at banken indhenter kontohavers identitet. En bank, der modtager midler til indsættelse på en klientkonto, skal efter loven kende midlernes reelle ejer. Den reelle ejer er blandt andre den, på hvis vegne en transaktion gennemføres. Da det som altovervejende hovedregel er klienten, er banken som udgangspunkt forpligtet til at sikre sig den reelle ejers identitetsoplysninger – typisk ved at anmode om en kopi af et kørekort, pas eller lignende.
Derfor ville lovens udgangspunkt være, at banken skulle anmode om sådanne identitetsoplysninger om klienternes identitet, når en advokat indsætter penge på en klientkonto, da disse midler jo reelt ejes af klienten.

Begrænset undtagelse
Hvidvaskloven indeholder imidlertid i § 21, stk. 2 en undtagelse, der indebærer, at kravet om kendskabet til den reelle ejer ikke finder anvendelse, hvis der er tale om en klientkonto hos en advokat, fordi advokaten efter loven er forpligtet til at kende den reelle ejer. Rationalet bag bestemmelsen er, at når advokaten selv er omfattet af hvidvaskloven og dermed forudsættes at have kendskab til klienten, er det ikke nødvendigt, at banken foretager en tilsvarende identifikation.
Problemet er imidlertid, at det samtidig følger af den bestemmelse, at advokaten i givet fald skal oplyse om identiteten på den reelle ejer, hvis banken anmoder om disse oplysninger. Betingelsen for, at en bank kan undlade at indhente identitetsoplysninger om de klienter, der har midler på en klientkonto, er således, at advokaten på forespørgsel oplyser om klienternes identitet.
Det er ikke nærmere reguleret, hvilket grundlag en bank skal have for at anmode om sådanne klientoplysninger. Det fremgår således ikke, om oplysningspligten forudsætter, at banken har en konkret mistanke om, at midler på en klientkonto kan stamme fra hvidvaskning eller skal anvendes til finansiering af terrorisme, men det er dog nærliggende, at det er i den forbindelse, anmodningen vil blive rejst. Det fremgår heller ikke, om advokaten er forpligtet til at oplyse, hvilke midler der stammer fra hvilke klienter, eller om det er tilstrækkeligt, at advokaten oplyser, at et antal nærmere identificerede personer har midler på kontoen. Det er således uklart, hvad advokaten i givet fald skal oplyse, men som minimum vil identitetsoplysninger på de klienter, der har penge på klientkontoen, skulle oplyses.
Når en advokat vælger at oprette en klientkonto og stille den til rådighed for klientmidler, har advokaten samtidig skibet sig ind i hvidvasklovens system. Det indebærer, at advokaten er forpligtet til at videregive oplysningerne, hvis banken spørger. En sådan videregivelse er ikke i strid med advokatens tavshedspligt, idet der er tale om en pligtmæssig videregivelse, der omfattes af straffelovens § 152e, der netop undtager pligtmæssig videregivelse fra tavshedspligten.
I forhold til banken har advokaten således bundet sig til at give oplysningen ved at etablere en klientkonto. Når oplysningerne senere videregives på bankens anmodning, vil advokaten derfor ikke kunne straffes for overtrædelse af tavshedspligten.

Kunder forventer fortrolighed
Klienten har som udgangspunkt afgivet identitetsoplysningerne til advokaten i tillid til, at de i øvrigt fortrolige oplysninger ikke videregives. Derfor bør advokaten for at undgå et disciplinært ansvar for uretmæssig videregivelse af oplysninger sikre sig, at klienterne er indforstået med, at anvendelse af klientkontoen sker på vilkår om, at advokaten udleverer identitetsoplysningerne til banken, hvis banken spørger. Hvis klienten ikke ønsker dette, må klienten henvises til selv at indsætte pengene på en konto i eget navn.
I praksis betyder det, at alle advokater, der anvender klientkonti, bør orientere om reglerne om videregivelse af identitetsoplysninger. Det vil mest nærliggende kunne ske, når identitetsoplysningerne indhentes, men bør dog kommunikeres skriftligt af bevismæssige grunde. I de tilfælde, hvor en klient mundtligt anmodes om at medbringe identitetsoplysninger, er det derfor nærliggende at gentage vilkåret i f.eks. en ordrebekræftelse i forbindelse med afgivelse af prisoplysninger, når transaktionen finder sted, eller på anden vis. Hvis banken konkret anmoder om oplysningerne, vil advokaten herefter kunne afgive oplysningerne, og det vil i disse tilfælde være nærliggende at informere klienterne herom, eventuelt allerede inden afgivelsen. Så er klienten i hvert fald orienteret.

Husk persondataloven
Ved at anvende den fremgangsmåde er det samtidig sikret, at et eventuelt spørgsmål efter persondataloven er håndteret. Persondataloven finder alene anvendelse på elektronisk behandling af personoplysninger. Hvis klientoplysninger indhentes og lagres manuelt, f.eks. ved at klienten anmodes om at indsende en kopi af sit pas, er forholdet uden for loven. Hvis indsendelsen eller lagringen derimod sker elektronisk – f.eks. i et elektronisk sagsstyringssystem, hvor al post scannes ind – vil behandlingen af oplysningerne være omfattet af loven. Det betyder, at man ved indhentelsen skal iagttage persondatalovens § 28, hvorefter klienterne skal orienteres om, hvad oplysningerne anvendes til mv. De oplysninger, der skal gives klienten i forbindelse med indsamlingen, adskiller sig ikke fra de ovenfor nævnte. Oplysning til klienterne om, at oplysningerne vil blive videregivet til banken på dennes anmodning, sikrer således såvel de tavshedspligtmæssige som persondataretlige spørgsmål, indsamlingen og videregivelsen af oplysningerne vil kunne give anledning til.

Fakta
Oplysninger i artiklen fremgår ikke af Advokatsamfundets seneste vejledning om hvidvaskloven, men vil blive taget med ved næste revision. Oplysninger fra Advokatsamfundet om hvidvaskningsreglerne vil løbende blive lagt på det særlige advokatafsnit på Advokatsamfundets hjemmeside under vejledninger – hvidvask.