Advokaten 3 - Advokater ramt af spredehagl

Print Print
14-04-2008
Retssystemets frontkæmpere leverede en række, vidt forskellige, input til Advokatrådets arbejde med et nyt program for retssikkerhed.

Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet

Dommere, pressen, Rigsadvokaten, skattevæsenet og regeringen.
De stod alle for skud, da Advokatrådet havde indbudt et udsnit af retssystemets aktører til debat om retssikkerhed i dagens Danmark.
Konferencen, der blev afholdt på Den Sorte Diamant i København, bød kort sagt på en byge af retspolitiske spredehagl til gavn for arbejdet med Advokatrådets nye retssikkerhedsprogram.
- Man kan ikke sige, at retssikkerheden for den almindelige borger er truet, begyndte Morten Engberg fra Ombudsmanden. Men nærmede sig så et generelt problem, som i hans øjne satte retssikkerheden under pres:
- Det har vakt en lille smule forundring, at vi ser så mange flere klager om lang sagsbehandlingstid, sagde Engberg, og nævnte et eksempel, hvor en jysk kommune i helt urimelig grad havde træneret en sag, som Ombudsmanden var gået ind i.
Myndighedernes lange sagsbehandlingstider kan udgøre et problem, mente Morten Engberg, og henviste til den engelske talemåde “justice delayed is justice denied”.
En anderledes kritik fulgte fra Forbrugerrådets formand, Camilla Hersom, som naturligt nok havde valgt et forbrugerperspektiv til at illustrere bristerne i dagens retssikkerhed:
- Der sker i dag en stigende overvågning og registrering af forbrugernes gøren og laden, sagde Hersom, og henviste til den eksplosive vækst i internethandel og sociale fora på nettet, f.eks. Facebook. Her ophobes data om brugerne – uden at de fleste hverken gider eller magter at sætte sig ind i, hvordan deres oplysninger kan bruges i andre øjemed. Forestil dig f.eks. en teenager, som i dag lægger oplysninger ud i kådhed, og hvor oplysningerne 30 år senere kan bruges til alt – f.eks. til markedsføring – uden at den pågældende kan stille noget op. Camilla Hersom opfordrede Advokatrådet til at slå ned på det område i et nyt program for retssikkerhed:
- Forbrugerne må sikres kontrol over deres egne data, sagde hun.

Find skurken
Den dømmende magt var på konferencen repræsenteret ved formanden for Dommerforeningen, Jørgen Lougart. Han hæftede sig specielt ved de vrangforestillinger af domstolene, som medierne er med til at videregive.
- Vi ser domstolene blive mistænkeliggjort eller ligefrem anklaget for at undergrave retssikkerheden, sagde Lougart. Dommerne medvirker ikke i medierne til at udtale sig om de konkrete sager. Scenen overlades dermed til andre aktører. Og her var især forsvarsadvokaterne, ifølge Jørgen Lougart, et problem:
- Vi ser forsvarsadvokater, der bruger fortovet til at procedere en sag. Og det giver en skæv debat, når kun den ene part siger noget, sagde Dommerforeningens formand. Heller ikke de folkevalgte på Christiansborg gik ram forbi:
- Når vi ser en tragisk færdselsulykke, så ser vi straks et krav om hårdere straffe, påpegede Lougart.
Og så var stafetten så at sige sendt videre til pressens repræsentant i panelet, René Simmel fra Ekstra Bladet. Han returnerede til Dommerforeningen ved netop at samle tråden op.
Journalister, som dækker f.eks. de langstrakte og komplicerede straffesager er nødt til at træffe et valg, når de skal skrive ud fra de faktuelle oplysninger, der nu engang foreligger. Og hvis befolkningen skal have tillid til domstolene, så er det afgørende, at befolkningen også har et mål af indsigt i dommernes arbejde, mente Simmel.
- Vi ønsker os derfor svenske tilstande – hvor praktiserende dommere står til rådighed for pressen. Sådan en ordning kan ikke indføres hurtigt nok, sagde han.
Og så blev stafetten naturligt givet videre til Rigsadvokaten. For er det ikke også sådan, at anklagemyndigheden bruger fortovet til at påvirke en sag, når de udtaler sig om skyldsspørgsmålet?
Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen mente dog, at problemet koncentrerede sig om forsvarsadvokaterne:
- Det er ikke udtryk for respekt for retsvæsenet, hvis det bliver en vane, at forsvarsadvokater procederer deres sager i medierne frem for i retten. Og det er meget betænkeligt, når vi indimellem ser eksempler på, at forsvarere går endnu videre og over for medierne ligefrem beklikker vidners troværdighed. Det er ikke en ordentlig måde at behandle de vidner på, som jo er hele grundlaget for, at vi kan få sandheden frem i danske retssale, sagde Jørgen Steen Sørensen, der også pegede på, at det i første række må være op til advokatstanden selv at tage sig af spørgsmålet.
Et andet spørgsmål, som Jørgen Steen Sørensen tog op, var problemet med langvarige straffesager. Han nævnte, at anklagemyndigheden vil arbejde med sine sagsgange med henblik på at forkorte tidsforbruget, og han opfordrede i den forbindelse forsvarsadvokaterne til også selv at tage et ansvar på sig, således at en forsvarer – før man påtager sig en sag – nøje overvejer, om kalenderen tillader sagen gennemført inden for rimelig tid.

Er EU skurken?
En konkret idé til Advokatrådet kom fra Dansk Industris Kim Haggren. For i dag er problemet med ny lovgivning både, at det risikerer at gå for hurtigt og dermed blive sjusket, men også, at Folketinget oftere og oftere kommer så sent ind i en sag, at mulighederne for reelt at lave noget om er små. Det gælder udmøntningen af de regler, som kommer fra EU.
- Aktørerne er ikke tilstrækkelig hurtigt inde i processen i Bruxelles. Der bør vi tage hinanden mere i hånden, sagde Kim Haggren.
Et emne, som flere af paneldeltagerne var inde på, var lovgivningens kompleksitet. Groft sagt bliver der mere og mere lovgivning – og den bliver stadig sværere at forstå. Efterhånden har de, der burde være eksperter, selv svært ved at forstå loven. SKAT, altså skattevæsenet, har oprettet en funktion med en retssikkerhedschef, som skal være med til at sikre kvaliteten af ny lovgivning på området. Chefen, Margrethe Nørgaard, sagde:
- Problemet med en meget teknisk lovgivning er, at stort set ingen forstår den. For os gælder også det om at sikre at flere tusinde medarbejdere skal forstå den og kommunikere den ud til skatteyderne.

Værdidebat
Konferencen foregik i kølvandet på debatten om udvisningen af de to terrormistænkte tunesere. Og lige netop det emne kom da også på bordet.
- Vi har et fromt ønske om, at Advokatrådet træder mere i karakter som retspolitisk aktør, sagde Hanne Pilegaard fra Amnesty International, efter at hun havde gennemgået problemet med at udvise de to tunesere – uden dom og med risiko for at de hjemsendes til tortur.
- Det gør et stort indtryk, når advokaterne som faggruppe løfter stemmen, tilføjede hun, og betegnede skreddet i almindelige retsgarantier efter terrorangrebet den 11. september som en “værdikamp”.
Eftertænksomheden omkring retssikkerhed var også i centrum hos Jens Færkel fra Udenrigsministeriet.
- Der var engang, hvor der var respekt om menneskerettighederne. Problemet i dag er, at flere finder det lettere at give op over for den udfordring, det er at overholde dem, konstaterede han stille. Han advarede mod en kultur, hvor ligegyldighed over for andre mennesker og deres lidelser bliver til normen.
Det var samme tanker, som lektor Jonas Christoffersen fra Københavns Universitet var inde på:
- Det handler om empati. Vi skal kunne sætte os ind i andre menneskers livssituation for at forstå de retssikkerhedsproblemer, som gælder for dem, sagde han.

Fakta
Advokatrådet arbejder på et nyt program om retssikkerhed, der skal afløse det forrige fra 1994. Det er lovudvalget under Advokatrådet, som er tovholder for arbejdet.
Konferencen på Den Sorte Diamant er blot ét af mange initiativer, som giver input til programmet. Formålet med konferencen var at få idéer og forslag fra et bredt udsnit af aktører på det retspolitiske felt.