Advokaten 2 - Succes med at lade advokater snuse til domstole

Print Print
18-02-2008
En håndfuld advokater fra Kammeradvokaten har det seneste halve år været ’føl’ hos dommerne i Retten på Frederiksberg. Det har været så stor en succes, at ordningen nu bliver permanent.

Af Nina Vinther Andersen, journalist

Den første dag, Kristine Schmidt Usterud var i “praktik” som dommer i Retten på Frederiksberg, stod en mand i anklageskranken.
Han havde fremsat trusler og i sit stille sind tænkte hun: Gad vide om han bliver kendt skyldig?
Normalt sidder Kristine Schmidt Usterud med civilretlige sager hos Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith, så strafferetten lå mentalt langt væk for hende. Men ikke for dommeren og domsmændene.
Det var første – men bestemt ikke sidste – gang, hun i de kommende dage fik øjnene op for, hvor bredt funderede, dommere skal være.
- Jeg så, hvor meget det egentlig kræver at være dommer. Hvor meget, de skal sætte sig ind i. De skal virkelig favne bredt, siger Kristine Schmidt Usterud.
Hun er en af de tre advokater fra Kammeradvokaten, der har været i en slags praktik som dommer i Retten på Frederiksberg. I løbet af en uge har hun observeret, hvad der sker i en byretsdommers hverdag. Hun har lyttet med, når domsmændene voterede, fået indsigt i dommerens tanker bag en dom og lyttet med på telefonmøder.
- Det var spændende at få et indblik i domstolenes arbejde og se, hvad der sker, når sagen er færdig i retssalen. Dommernes arbejde er meget anderledes, end hvad jeg er vant til, fortæller Kristine Schmidt Usterud.
Hendes arbejdsdag går oftest med at forberede retssager, skrive processkrifter, gennemgå modpartens argumenter og møde i retten. Hos Kammeradvokaten arbejder juristerne med samme specialer i grupper – og sådan er det ikke for en byretsdommer.
- Man må virkelig tage hatten af for dommerne. De skal kunne sætte sig ind i alle sagsområder.
Det er ikke bare sådan liiiige. Det gælder især med domstolsreformen, hvor byretterne har fået en del sager, de ikke har haft før. Det kan man godt blive imponeret af. Dommerne har fået deres sag for. Forstået på den positive måde, siger hun.
Ideen med føl-ordningen kom fra Torben Goldin, som er retspræsident i Retten på Frederiksberg. Tanken fik han i erkendelse af, hvor dårlige domstolene er til at tiltrække nok advokater udefra.
- Vi bliver beskyldt for indavl og det er en korrekt beskyldning. Det er næsten umuligt at drive kvalificerede advokater ind i dommerstanden. Dels fordi de får en betragtelig indtægtsnedgang. Dels fordi de har nogle fordomme om, hvad vi går og laver, som ikke holder stik. Dels fordi det ikke er særlig rart at blive vurderet som ukvalificeret efter at være blevet prøvet i landsretten, siger han.

Nye opgaver
Fremover vil der komme flere byretsdommere og færre landsretsdommere som følge af domstolsreformen. Den betyder også, at byretsdommerne står over for nye og større opgaver.
Blandt meget andet skal alle sager som udgangspunkt anlægges her i første instans. Retskredsene er også blevet større – og færre – og betyder, at mindst seks-otte dommere er nødvendige i hver af de 24 nye retskredse.
Derfor skal der i de kommende år ansættes mange nye byretsdommere og visionen er her – ligesom i landsretterne og højesteret, at dommernes baggrund skal være mere mangfoldig.
Direktør Adam Wolf fra Domstolsstyrelsen kalder initiativet fra Retten på Frederiksberg som “rigtig godt”.
- Vi har brug for at åbne domstolene op – blandt andet så vi kan rekruttere de bedste, siger han.
Allerede for otte år siden var problemet med dommernes manglende erhvervserfaring så presserende, at en anden reform af domstolenes arbejde tog det med i teksten.
Blandt andet blev der i formuleringerne lagt vægt på, at en dommer selvfølgelig skulle ansættes ud fra vedkommendes juridiske og personlige egenskaber, men der skulle også lægges vægt på personens erhvervserfaring, så der kom mere mangfoldighed ind blandt dommerne.
Siden da er det gået fremad. Langsomt fremad.
Uden præcist at opgøre statistik over dommernes erhvervserfaring, viser det samlede billede, at dommere med advokat-baggrund stadig er i mindretal. Flertallet af dem, der bliver udnævnt til byretsdommere, har hele eller størstedelen af deres baggrund i domstolssystemet, viser tal fra Dommerudnævnelsesrådets årsberetning.
Sidste år nedsatte Domstolsstyrelsens direktør Adam Wolf så et visionsudvalg, der skulle se nærmere på dommernes karrierestruktur.
Rapporten er besk læsning. Mellem linjerne står, at der er tale om et stivnet system med forældede traditioner.
For der er stor divergens mellem det nuværende rekrutteringsmønster og karrierestruktur i domstolene og så det, potentielle ansatte efterspørger.
Rapporten bygger blandt andet på en spørgeundersøgelse fra Rambøll Management blandt jurastuderende, nyere juridiske kandidater, nuværende og tidligere domstolsjurister
De adspurgte lægger for eksempel stor vægt på livslang læring og personlig udvikling, men det er ikke noget, de forbinder med domstolssystemet.
Et eksempel er de jurister i domstolssystemet, der gerne vil være, men ikke bliver udnævnt til, dommere.
Forklaringen ligger selvfølgelig lige for: der er flere fuldmægtige og retsassessorer, end der er dommerstillinger, og det hjælper slet ikke de mange håbefulde inden for systemet, at der også er et ønske om at rekruttere jurister udefra. Der er ingen naturlige stillinger udenfor til de uheldige, og udviklingsmulighederne inden for murene er udtømte, og så ender de med at blive låst fast i deres stilling.
Dertil kommer, at kravene til udnævnelsen af dommere i vidt omfang er uigennemskuelige. Den står og falder stort set på en udtalelse efter en ni-måneders konstituering ved en af landsretterne. Og ét er, at man ikke bliver udnævnt til dommer. Noget andet er, at det sjældent er kvalificerende at søge en stilling med dét stempel på papirerne.

Anbefaler gennemsigtighed
Så der er god grund til at få ændret systemet.
Ligesom alle andre steder i samfundet skal domstolene konkurrere om de bedst egnede medarbejdere – herunder kandidater fra de små ungdomsårgange.
Det er kandidater, der stiller store krav til både arbejdspladsen og til at udvikle sig fagligt og personligt hele livet igennem, og som nærer en dyb modvilje mod at “gro fast”. De er bevidste om deres egen markedsværdi, både fagligt og økonomisk.
Derfor står domstolene med lidt af en udfordring foran sig. Både hvad angår de jurister, som er inde i systemet, og de jurister, som gerne skulle tiltrækkes udefra.
Udvalgets medlemmer lægger i det hele taget vægt på, at dommerne skal udvikle sig hele livet for at kunne følge med i den udvikling, som foregår uden for murene.
Blandt andet bør der stræbes efter, at jurister kan gå “ind og ud” af domstolene for at sikre en bredere rekruttering. Og udvalget anbefaler, at domstolene udbyder en “retsvæsenets grunduddannelse”, som vil være en naturlig indgang til at blive domstolsjurist, men også vil kunne bruges på en karriere som advokat, anklager eller i Justitsministeriet.
- Vi har taget en række initiativer og vil arbejde på at få mange af anbefalingerne fra Visionsudvalget ført ud i livet, siger Adam Wolf.

De gør det igen
Det var med nogle af disse tanker i baghovedet, at Torben Goldin besluttede sig for at åbne retten for jurister, der havde lyst til at snuse til dommer-faget i en kort og uforpligtende periode. Han har selv gået den slagne vej gennem det offentlige dommerudnævnelsessystem. Næsten. I en periode arbejdede han som rådgiver for Danida i Mozambique.
- Jeg synes, de bedste dommere har meget livskundskab og erhvervserfaring, siger han.
Så han kontaktede sin gode ven Benedicte Galbo, partner i Kammeradvokaten/Poul Schmith. Hun var med på ideen.
- Vi har i firmaet et meget stort antal retssager. Vi er derfor i sagens natur meget interesserede i at forstå, hvordan domstolene fungerer i videste forstand. Vi skønnede, at Torben Goldins idé om at udstationere nogle advokater ved retten på Frederiksberg ville give os en mulighed for at fremme denne forståelse, siger hun.
Muligheden blev taget op på et morgenmøde og en del advokater sagde, at de var interesserede. Tre advokater kom af sted – svarende til det, retten tilbød.
Og tilbagemeldingerne har været positive.
- Tilbagemeldingerne fra de tre advokater var, at de havde haft en meget interessant og lærerig uge. De havde fået et indblik i dommernes arbejdsvilkår, og også indsigt i, hvordan en sag tager – eller kan tage – sig ud fra den anden side, siger hun.
Da mange andre advokater hos Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith stadig er interesserede i at komme af sted, vil firmaet forsøge at få flere med, når og hvis muligheden byder sig.
Og det gør den. For retspræsident Torben Goldin har besluttet sig for at gøre forsøget permanent i de fredede retslokaler fra 1921.
- Det har været en succes. Så det gør vi, siger han.

Skyldig
Kristine Schmidt Usterud er ikke helt sikker på, om hun kan se sig selv som dommer.
- Ikke lige nu, siger hun og fortsætter: - Man skal aldrig afskære sig fra andre muligheder, men lige nu er jeg glad for at være hvor jeg er. Og hvis jeg virkelig skal få en fornemmelse for, hvordan det er, så skal jeg nok prøve en konstituering som dommer i landsretten i længere tid. Som observatør sad jeg jo ikke og traf afgørelser. Men man skal jo være åben, så det var da også for at se om det kunne vække min interesse.
Og manden med truslerne?
Han blev kendt skyldig.

Fakta
Retten på Frederiksberg udvider nu ordningen, så advokater fra andre kontorer end Kammeradvokaten kan komme i “praktik”. Interesserede kan kontakte domstolens præsident, Torben Goldin, eller sekretariatschef Ulla Otken på 38145400.