Advokaten 2 - Løvernes konge

Print Print
18-02-2008
Formanden for den nye forening, Danske Advokater, fortæller her om den plan, der skal løfte foreningen op på at organisere 80 procent af alle advokater fra de traditionelle advokatvirksomheder.

Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet

Forestil dig Afrikas savanne.
Flokke af zebraer og gnuer tygger sløvt på græsset, mens girafferne nipper blade af de tornede, hårdføre akacietræer. Varmen bølger hen over vandhullerne, hvor flodhestene ligger neddykket med kun øjnene i overfladen.
Hvis man skal bruge en metafor, hvilken slags dyr er så Danske Advokater – den nye brancheorganisation for advokaterne?
Lars Svenning Andersen, formanden for Danske Advokater, griner lidt ved tanken, mens han tænker sig grundigt om. Tøvende siger han:
- Jeg tror, vi er løven. Det tror jeg helt bestemt, vi er.
Løvens karakteristika behøver næppe en nærmere præsentation.
Men hvilket dyr er så Advokatsamfundet?
Se, her gælder det om at være diplomatisk – især når man bliver interviewet i Advokatsamfundets hus i Kronprinsessegade. Vi venter lidt med Lars Svenning Andersens svar og forlader, for en stund, savannen.

Advokater udelukkes
For hvem, og hvad, er Danske Advokater egentlig? Hvad skal foreningen, som ikke allerede bliver gjort af Advokatsamfundet eller én af de mange små, specielle brancheforeninger inden for advokatverdenen?
Danske Advokater er fra undfangelsen tænkt som en brancheorganisation for alle de advokater, der er ansat i de traditionelle advokatvirksomheder. Det er virksomhederne, som tegner medlemskab. Og advokater, som f.eks. er ansat i organisationer eller andre former for virksomheder, er på forhånd udelukket fra at deltage. Der er flere ting ved det set-up, som har gjort dele af advokatverdenen rasende – eller bekymrede, som det ville hedde på juristsprog. Men der er ifølge Lars Svenning Andersen en god forklaring på den måde, Danske Advokater er tænkt:
- Der var en fuldstændig enighed om, at advokatvirksomhederne ligesom alle andre brancher også havde brug for at kunne markere sig erhvervspolitisk. Det havde vi ikke gjort. Derfor er foreningens formål at fokusere på virksomhedernes erhvervspolitiske og kommercielle interesser. Det fokuserer vi på. Virksomhedsadvokaterne har deres egen forening, siger han.
Svenning Andersen illustrerer vanskelighederne ved at have inkluderet alle advokater med et eksempel:
- Hvis man forestillede sig, at skatteadvokaterne besluttede at lancere en kampagne om, at skattesager skulle behandles af advokater – ikke af revisorer – i klagesystemet. Så hjælper det jo ikke så meget, hvis halvdelen af foreningens medlemmer er advokater ansat i de store revisionsfirmaer. Så ville de have en anden holdning.
Eller for at tage et andet eksempel:
- Hvis boligadvokaterne vil have en kampagne, fordi de mener, at ejendomsmæglerne dominerer markedet. Så er det ikke smart, at Dansk Ejendomsmæglerforenings direktør, som også er advokat, er med til de møder. Det handler om, at der er nogle erhvervspolitiske interesser, som man bliver nødt til at acceptere, siger han.
Danske Advokaters formand tilføjer, at når det er sagt, så bliver der rig lejlighed til at samarbejde med Danske Virksomhedsjurister, når det f.eks. gælder faglige spørgsmål.

Småt er godt
Et andet problem, som Danske Advokater skal tage hånd om, er ifølge Lars Svenning Andersen, at gøre plads til både store og små advokatkontorer.
- Opgaven bliver, at vi både kan være med til at udvikle de små, og være med til at tilføre værdi til de store, begynder han. Og springer så til selve den raison-d’être, som er grundlaget for Danske Advokater:
- Hovedtanken er, at vi skal interessere os for, at den mængde af sager, som advokatvirksomhederne sidder med, bliver større. Der har været en tendens til, at vi har siddet og kæmpet om den klump, der kunne blive tilbage til os, og som mange andre interesserer sig for at tage en del af. Vores fokus skal være at gøre den klump større.
Hvad med de tilfælde, hvor der er modsatrettede interesser mellem de små og de store?
- Man kan givet tænke sig tilfælde, hvor en række aktiviteter, som vi kunne påtage os, slet ikke har de store kontorers interesse – for det kan de selv. Der må opgaven være stadig at servicere medlemmerne med den type af ydelser. Og finde ud af en måde, så det bliver økonomisk afbalanceret, siger Lars Svenning Andersen.
Han er ikke bekymret for, at der vil opstå uoverensstemmelser mellem de små og store virksomheder, som er medlemmer af Danske Advokater:
- Jeg ser ikke umiddelbart, at vi har modsatrettede interesser, når det gælder erhvervspolitik. Det bekymrer mig ikke – men det kan jo komme.
Én af de ting, der skal gøre det attraktivt for de mindre kontorer at melde sig ind hos den nye brancheorganisation, er vidensdeling:
- Den helt store fordel for de små og mellemstore virksomheder er, at de erfaringer og den interne know-how, som de store virksomheder har, den får de nu mulighed for at trække på til at udvikle deres forretning. Det er en af de allerstørste værdier for de mindre. Store virksomheder har investeret rigtig meget i at udvikle forretningen, og de investeringer vil man på et eller andet niveau kunne dele med resten, forklarer han.
Men kan man så ikke bare melde sig ind i Danske Boligadvokater eller Danske Familieadvokater?
- Vi forestiller os jo, at de foreninger skal indgå som en væsentlig del af DA. Det skal vi snakke med de foreninger om. Vi mener, at det er meget vigtigt, at disse specifikke dele af branchen er en integreret del af DA. Så det går vi efter. Ellers har du da ret, siger Lars Svenning Andersen.
Og så er vi igen ved ét af de punkter, hvor nogle advokater bliver bekymrede.

Stærke fagudvalg
Den nye forening for advokater er bygget op med en bestyrelse (se hvem der er med i faktaboksen) og et repræsentantskab på i alt 36 personer. Desuden vil foreningen have en række fagudvalg, som skal tegne foreningen på de specifikke områder, mener Lars Svenning Andersen:
- Vi har et fagudvalg eller en forening på specialområderne, som både udadtil og indadtil skal drive de erhvervspolitiske tiltag inden for deres speciale. De går ind, når der er høring om lovforslag, og går ud med holdninger. Det samarbejde skal ske i disse fagudvalg og ved, at formændene deltager i repræsentantskabets møder, hvis de har lyst til det, forklarer han.
Formandens vision er altså, at de eksisterende specialforeninger af f.eks. ansættelsesretsadvokater eller udlændingeadvokater og så videre integreres i Danske Advokater. Her vil medlemmerne få mulighed for at møde kollegaer med samme speciale, udveksle erfaringer og dele viden om retssager, bøger, artikler, osv.
Ophører f.eks. Danske Boligadvokater så og bliver til et fagudvalg?
- Det så vi jo gerne, for det er vigtigt, at alle de faglige grupper er en integreret del af helheden. Den udfordring, vi har, er, at det fagudvalg kun vil kunne bestå af medlemmer af DA. Dvs. man kan forestille sig, f.eks. arbejdsretsadvokater, som har jurister, der sidder andre steder, hvor man havde noget socialt og fagligt sammen. Men når man snakkede erhvervspolitik, så var det kun den gruppe af foreningen, som var medlemmer, som udgjorde fagudvalget, siger Lars Svenning Andersen.
Der vil altså være nogle advokater, der vil blive afskåret fra det fagpolitiske, men kan deltage i det sociale?
- Ja. Det bliver en af de allervigtigste ting, som jeg vil bruge tid på. Det bliver at få snakket med disse foreninger om, hvordan de ser sig selv.
Hvad hvis de siger nej?
- Det har jeg slet ikke forestillet mig, siger Svenning Andersen med et afvæbnende smil, det ligger uden for min fatteevne.
På sigt ser han også de lokale advokatforeninger som en del af Danske Advokater:
- Det er vigtigt med en lokal forankring i relation til samarbejde med det lokale politi og domstole, osv. Det agter vi at gøre noget ved inden for det næste halve år. Vi ser gerne advokatforeningerne som en integreret del af Danske Advokater, siger han.

Kun for ejerne?
I optakten til dannelsen af den nye forening ønskede blandt andre Foreningen af ansatte advokater og advokatfuldmægtige (FAAF), at Danske Advokater blev en decideret arbejdsgiverorganisation, som kunne forhandle løn og arbejdsvilkår.
Men det har den nye forening valgt ikke at være. Hvorfor?
- Det hænger sammen med, at vi er så forskellige som advokatvirksomheder. Den opgave ville være ekstremt svær at løse, og det er vi slet ikke gearet til. Men FAAF er en vigtig samarbejdspartner, for vi har en fælles interesse i at udvikle advokatvirksomhederne, så rekruttering og fastholdelse er maksimal. Der har vi meget brug for hinanden, siger Svenning Andersen.
Danske Advokater er blevet kontaktet af arbejdsgiverorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv, men har takket nej til medlemskab.
På den anden side står det også klart, at Danske Advokater er oprettet af virksomhedsejerne – og har virksomheder som medlemmer. Derfor bliver det en opgave at få sikret de enkelte advokater i virksomhederne en stemme. Og her kommer fagudvalgene igen i fokus:
- Det faglige og erhvervspolitiske arbejde vil ligge i disse udvalg, og der er alle med. Når vi taler intern kommunikation, så vil vi formentlig kommunikere med kontaktpersoner i advokatvirksomhederne, og så har vi en forventning om, at de så informerer virksomhedens medarbejdere, siger Lars Svenning Andersen.
Indtil nu har det vist sig vanskeligt at få mange små kontorer til at komme med i den nye forening, erkender Danske Advokaters formand:
- Vores målsætning er, at 80 procent af alle advokater, der er i danske advokatvirksomheder, skal være med. Vi ville gerne have 80 procent af alle virksomhederne med, men der er ingen tvivl om, at i nogle af de små virksomheder kan der være mange grunde til at lade være, nogle er på vej på pension osv. Der vil være flere, som det er sværere at få med i samarbejdet, siger han.

Det kloge dyr
For at opsummere kan man altså sige, at Danske Advokater udadtil skal være det erhvervspolitiske talerør for branchen og deltage, når ministre vil have høringssvar og organisationer som f.eks. domstolene vil i dialog med advokater omkring de branchemæssige spørgsmål. Indadtil, i forhold til medlemmerne, skal Danske Advokater sørge for, at branchen får et godt brand, som det hedder. Kunderne skal kunne se en merværdi ved at gå til en advokat. Foreningen skal hjælpe medlemmerne med forretningsudvikling og måske sørge for fælles indkøb, it-systemer og kurser, mener Lars Svenning Andersen.
Men han vil ikke nøjes med at lade foreningen begrænse sig til ren erhvervspolitik. Han ser det som en styrke, at Danske Advokater ikke skal opfylde en mere bred, samfundsmæssig forpligtelse som Advokatsamfundet skal:
- Vi har tidligere været bundet af, at Advokatsamfundet også havde et samfundsmæssigt sigte og et bundent medlemskab. Jeg ser det som en fantastisk mulighed, at vi langt mere aktivt, end vi nogensinde har gjort, kan gå ind og blive medspillere i samfundsdebatten i forhold til lovgivning og beslutningstagere. Min forventning er, at vi vil være mere synlige end Advokatsamfundet har været, siger Svenning Andersen.
Mere synlige på det erhvervspolitiske eller mere synlige bredt set?
- Der bliver et samspil med Advokatsamfundet, som skal varetage nogle mere offentligretlige interesser. Det er vi ikke udelukket fra også at kunne gøre. Vi vil have den erhvervspolitiske stemme også omkring nogle samfundsforhold. I forhold til forbrugerinteresser og andre ting. Vi vil ikke begrænse os til de snævre erhvervspolitiske ting, siger han. Svenning Andersen lægger derfor op til et tæt samarbejde med Advokatsamfundet. De to organisationer bliver ikke konkurrenter, men vil i de fleste tilfælde tale samme sag, vurderer han.
Men synes du inderst inde, at det er noget pjat, at der er to organisationer?
- Jeg kan sagtens se, at der kan være en lovgivningsmæssig interesse i at have to forskellige foreninger, men hvis man havde bedt DA om at varetage de hensyn, så kunne vi også have fundet ud af det.
Og så tilbage på savannen. For hvis Danske Advokater skal være løven blandt slettens dyr, hvad er så Advokatsamfundet?
- Jeg tror ikke, jeg skal gætte på, hvad Advokatsamfundet er, for det bliver let misforstået, starter Lars Svenning Andersen. Men tilføjer snart, høfligt:
- Det er formentlig ét af savannens kloge dyr, som alle respekterer. Hvis jeg havde foreslået elefanten, så ville man sige, at den er tykhudet, så derfor foreslår jeg ikke nogen, siger han.

Fakta
Danske Advokater repræsenterer ved redaktionens afslutning advokatvirksomheder, som beskæftiger knap 61 procent af landets ca. 5.000 advokater. Knap 30 procent af samtlige advokatvirksomheder er med i foreningen.
Bestyrelsen ser således ud:
Lars Svenning Andersen (formand)
Øjvind Hulgaard (næstformand)
Henrik Lind (næstformand)
Allan Ohms
Karen Margrethe Schebye
Marlene W. Plas
Hans Jørgen Kaptajn
Poul Flemming Hansen
Frantz Dolberg