Advokaten 2 - Advokatforening bygger bro til sverige

Print Print
18-02-2008
Øresundsregionens udvikling er også en udfordring til advokater. Ny forening sætter fokus på udfordringerne.

Af Claes Nilas, departementschef

På advokatdagene sidste år i Kolding havde Advokaternes Serviceselskab meget prisværdigt sat dansk-svenske relationer på dagsordenen, hvor jeg selv havde lejlighed til at holde indlæg herom. Det var et seminar, der fint flugtede med oprettelsen af Øresundsadvokater, som er en kreds af advokater i Danmark og Sverige, der giver rådgivning om private og erhvervsmæssige problemstillinger med relation til Øresundsregionen.
Og der er også gode grunde til, at advokater i højere grad bør interessere sig for udviklingen i regionen. Der er en stigende bevidsthed om en samlet region med i alt 3,6 mio. indbyggere, som dermed udgør Nordens største og mest tæt befolkede storstadsregion. Der er en arbejdsstyrke på omkring 2,3 mio., der er omkring 150.000 virksomheder, der er en meget lav ledighed. Og samtidig er Øresundsregionen ikke mindst godt i gang med at markere sig som et forskningscentrum med 14 universiteter med i alt 140.000 studenter og ca. 10.000 forskere.
Og der er andre indikationer på, at der er en stigende bevidsthed om regionen på tværs af Øresund. Antallet af pendlere over Øresund er tredoblet siden Øresundsbroen blev åbnet, og i dag pendler omkring 15 – 20.000 mennesker hver dag over Øresund.
Den betydelige stigning i arbejdspendlingen i Øresundsregionen kan henføres til nogle faktorer, der efterhånden har virket igennem en længere periode, nemlig forskellene i lønniveau mellem København og Skåne, den store arbejdskraftmangel ikke mindst i københavnsområdet, og de betydelige prisforskelle på anskaffelse af bopæl i henholdsvis København og Skåne.
Og der er basis for yderligere udvikling. Der er gode konjunkturer på begge sider af Sundet. Siden år 2000 er Sverige det hurtigst voksende eksportmarked og vice versa og den dansk-svenske handel er steget i gennemsnit med næsten 6 % pr. år siden år 2000. Herudover ved vi, at en såkaldt arbejdskraftkrise virkelig truer Sjælland på endda ret kort sigt. En opgørelse over befolkningsprognoserne for de næste 20 år viser, at der om 20 år vil mangle omkring 330.000 i den erhvervsaktive alder på Sjælland. Skåne slipper betydelig lettere, hvilket også tyder på, at pendlingen fra Sverige til Danmark vil stige yderligere i de kommende år.

Advokaternes udfordring
Øresundsregionen har således udviklet sig voldsomt over de senere år, men der er fortsat konkrete udfordringer, som skal løses. Det gælder, når virksomheder skal etablere sig, og det gælder for de privatpersoner, der til eksempel pendler inden for Øresundsregionen.
Det er vigtigt, at advokater, der ønsker at rådgive erhvervsvirksomheder og privatpersoner omkring disse forhold i Øresundsregionen, er bevidste om arbejdet med nedbrydningen af barrierer, og hvor de største udfordringer ligger i forhold til rådgivning på de forskellige juridiske felter.
Skatteforholdene på tværs af Sundet var igennem en række år en barriere, der gav uklarhed for både virksomheder og borgere. Her har den skatteaftale, som blev indgået mellem Danmark og Sverige i oktober 2003, indebåret væsentlige fremskridt.
Hovedelementerne er, at hele lønindtægten beskattes i arbejdsgiverlandet, der sker fradrag for betaling af broafgiften, og der sker fradrag for indbetalinger på pensionsordninger i bopælslandet. Samtidig aftalte de to lande en fordeling af skatteprovenuet, således at landene udveksler et beløb svarende til den gennemsnitlige primære kommuneskat, der opkræves af de privatansatte grænsegængere. Så princippet er altså, at de, der har udgifterne, også får indtægterne fra primærkommuneskatten. Det bør også nævnes, at det med aftalen er sikret, at hele lønindtægten kommer til beskatning i arbejdsgiverlandet, selv om visse dele af arbejdet udføres som f.eks. hjemmearbejde eller i form af tjenesterejser i bopælslandet.
Der er ingen tvivl om, at skatteaftalen har været en hjælp, men der er fortsat en udfordring på dette område. Aftalen har ikke harmoniseret skattereglerne i de to lande, og der er betydelige indholdsmæssige forskelle, f.eks. omkring adgangen til henlæggelser og i momsreglerne. Endvidere er indkomstbeskatningen forskellig.

Forskelle på arbejdsmarkedet
I forhold til arbejdsmarkedet er der også sket fremskridt og udtrykt en klar politisk hensigt om at sikre mulighederne for et integreret arbejdsmarked mellem de to lande.
Nogle hovedforskelle på dette område er, at personbeskatning og lønniveau er lavere i Sverige, medens til gengæld arbejdsgiverafgifterne er højere. I Danmark er det omvendt, her er der lave arbejdsgiverafgifter og høj personbeskatning. Grundlæggende er der også den forskel, at det svenske arbejdsmarked i stor udstrækning er reguleret igennem lovgivning, medens det danske i første række er overenskomstreguleret. Endvidere er ansættelsesbeskyttelsen større i Sverige, dvs. det er sværere for svenske arbejdsgivere at afskedige ansatte, og der findes særlig lovgivning herom. Endelig findes der i Sverige lovgivning, der danner grundlag for ansættelseskontrakter, hvilket ikke er tilfældet i Danmark.
Arbejdstiden er længere i Sverige end i Danmark – 40 timer i forhold til 37 timer – og som sagt er der forskel i ansættelsestrygheden, hvor det i Sverige er sværere at opsige personalet. Også ved sygdom er der forskelle, således har den svenske arbejdsgiver et omfattende ansvar med hensyn til rehabilitering, medens vi i Danmark har den såkaldte 120-dages regel, som kan udgøre et gyldigt grundlag for opsigelse af en funktionær. Og der er også forskellige regler omkring f.eks. karensdagssystemet.
Herudover fungerer rekrutteringsområdet forskelligt i de to lande. Medens der i Sverige findes lovgivning på dette område, som pålægger alle virksomheder at anmelde deres ledige jobs til den offentlige arbejdsformidling, findes der i Danmark et utal af CV-banker og opslagsmuligheder, som giver mange markedsføringsmuligheder af jobs.

Mod fælles regler?
Sidste år underskrev den svenske og danske beskæftigelsesminister en aftale om at fjerne hindringer på området. Siden har der været nedsat en arbejdsgruppe til at identificere, dokumentere og fjerne hindringer for bedre integration i regionen. Arbejdsgruppen, der har bestået af en række embedsmænd fra begge sider af Sundet, har i december måned 2007 afgivet en glimrende rapport om Øresundsregionen som arbejdsmarked. I rapporten er man meget fornuftigt inde på, at for mennesker, der pendler mellem Sverige og Danmark, og derfor berøres af begge landes systemer, ville det naturligvis i teorien være bedst, hvis alle love og regler var identiske og myndigheder fælles. Men vi er nødt til at have en respekt for, at vi taler om to selvstændige nationer, og at den danske respektive svenske lovgivning på området er vokset successivt frem gennem det seneste århundrede og er resultatet af en proces, hvor regeringerne på vegne af befolkningen har skabt den lovgivning, som samfundet bygger på. Derfor har man i rapporten lavet en udmærket opdeling af grænsehindringer, som bør fjernes, medens andre grænsehindringer ikke vil blive fjernet, fordi Danmark og Sverige er enige om, at det ikke er muligt eller ønskværdigt, eller har en forskellig opfattelse af, hvad der er muligt eller ønskværdigt. Sådan må det være mellem selvstændige nationer.
Det kan nævnes, at blandt de hindringer, der er eller foreslås ophævet, peges på socialsikringsbidrag. Her blev der i Danmark i december måned 2007 fremsat et lovforslag om at give lønmodtagere, som er socialt sikret i en anden EU-medlemsstat, og som arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, adgang til fradrag i Danmark for udenlandske, obligatoriske arbejdsgiverbidrag. Det vil være en betingelse, at der er indgået en aftale om, at den danske arbejdsgivers pligt til at svare arbejdsgiverbidrag til lønmodtagerens hjemland er overtaget af lønmodtageren selv. Hvis en arbejdstager med bopæl og socialsikring i Sverige således aftaler med sin danske arbejdsgiver, at arbejdstageren og ikke arbejdsgiveren skal indbetale svensk socialsikringsbidrag, vil arbejdstageren fremover kunne opnå fradrag for de betalte bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark. Fradraget gives efter samme regler som fradraget for dansk arbejdsmarkedsbidrag. På denne måde bliver den danske arbejdsgiver stillet, som om den ansatte er socialt sikret i Danmark.
Som en anden praktisk grænsehindring, der i arbejdsgruppens rapport stilles løsningsforslag i forhold til, kan peges på arbejdsløshedsforsikring for personer, der arbejder kort tid i et andet land. Problemet er her, at en person, der f.eks. bor i Sverige og begynder at arbejde i Danmark, ikke længere vil være omfattet af den svenske arbejdsløshedsforsikring. Derfor må den pågældende søge om at blive medlem af en dansk a-kasse. Det giver problemer for de personer, der er bosat i Sverige, men har flere korte ansættelser i Danmark. De skal være medlem af en dansk a-kasse de dage, hvor de arbejder i Danmark, og en svensk a-kasse i de mellemliggende perioder, altså mens de er arbejdsløse.
Her vil man skabe en praktisk løsning på, hvordan personer, der bor i Sverige og har arbejde med korte ansættelsesforhold i Danmark, kan håndteres ud fra en arbejdsløshedssynsvinkel. En mulighed er f.eks., at de pågældende får lov til at forblive medlemmer ved en kortere ansættelse i et andet land og efterfølgende tilbagebetaler a-kassen medlemsbidrag for de dage, hvor den pågældende person ikke er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen.
Der er således en række forhold, som virksomhederne skal tage højde for, når de står over for etablering i henholdsvis Sverige og Danmark. Det gælder forskellene i løn, ansættelses- og opsigelsesvilkår mellem de to lande, men der kan også være spørgsmål om valg af selskabsform, som er mest fordelagtig for virksomheden i ét af landene. Også en ting som lejeforhold er forskellige, således betaler man i Danmark leje for bruttoarealet.

Flere tiltag på vej
Der er stadig nogle grænsehindringer i regionen, som der er behov for at forstærke fokus omkring. Især for så vidt angår det Øresundsregionale arbejdsmarked ved vi, at der er potentiale for ansættelse af yderligere arbejdskraft. Derfor er den nye rapport fra det danske beskæftigelsesministerium og det svenske arbejdsmarkedsministerium meget brugbar, man får heri et rigtig godt overblik over det regelsæt, som gælder for grænsearbejdere, og hvor der altså kan gøres noget ved nogle, men hvor man realistisk siger om andre grænsehindringer, at det ikke er muligt eller ønskværdigt, at de afskaffes. Et klart eksempel på det sidste er spørgsmålet om praktikpladser, hvor det ikke er muligt at gennemføre arbejdspraktik i et andet land, f.eks. Sverige, og bibeholde understøttelse fra bopælslandet, f.eks. Danmark. Men det hænger sammen med, at Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats i Danmark skal tilgodese arbejdsmarkedets behov, hvormed menes det danske arbejdsmarkeds behov. Derfor kan der ikke gives tilbud med henblik på behov på det svenske eller andre landes arbejdsmarkeder.
Et andet eksempel er reglerne omkring vikarbureauer, den såkaldte montørregel. Her bliver udlejede personer i Danmark bruttobeskattet med 30 %. Og skatten tilbageholdes af den danske arbejdsgiver. Det giver ingen administrative byrder for det svenske vikarbureau, og Danmark har derfor den opfattelse, at disse regler ikke udgør nogen grænsehindring.
Som nævnt i indledningen har vi set en klar udvikling i retning af en bevidsthed om og faktisk gennemførelse af en fælles region på tværs af Øresund. Der er ingen tvivl om, at denne udvikling vil fortsætte. Den kritiske masse er øget ved at se på regionen som en helhed. Og der er opstået en konkurrence på tværs af Øresund, f.eks. omkring bilreparationer, detailhandel, adgang til visse sundhedsydelser, til ejendomsmarkedet osv. Der er derfor et stort potentiale i at tilbyde rådgivning til såvel danske og svenske erhvervsvirksomheder, som overvejer at etablere eller måske allerede har etableret virksomhed i Øresundsregionen samt i forhold til borgere, der udnytter regionen som arbejdsmarked eller pendler over Øresund. Og da er det så vigtigt at være på forkant omkring, hvad det er for grænsehindringer, som faktisk er afskaffet eller vil blive afskaffet, og hvad der er helt naturlige forskellige regelsæt i to selvstændige lande.

Fakta
Foreningen Øresundsadvokater blev stiftet på generalforsamling den 20. januar 2006. Foreningen har over 90 advokater som medlemmer og afholdt sin første almindelige generalforsamling den 19. april 2007. Hvis man er medlem af foreningen, har man mulighed for at deltage i 2-3 arrangementer årligt, hvor der sættes fokus på forskellige temaer, f.eks. forretningsudvikling af advokatvirksomheder i Øresundsregionen, etablering af virksomhed i Sverige eller Danmark, arbejde på tværs af grænserne, køb af bolig og boligrådgivning, kulturforskelle og deres betydning i erhvervsforhold mv.
www.oresundsadvokater.dk