Advokaten 2 - Advokater stilles bedre efter ny forældelseslov

Print Print
18-02-2008
En ny lov om forældelse betyder, at advokater gør sig selv en tjeneste ved at tjekke deres forsikring.

Af Henrik Overgaard Hansen, advokat og Trine Legarth, cand.jur., Nassau Forsikring

Den 1. januar 2008 er der trådt en ny forældelseslov i kraft. Loven får betydning for mange typer af erstatningskrav, herunder også erstatningskrav rettet mod advokater. Hidtil har advokaten efter reglerne i 1908-loven kombineret med DL 5-14-4 risikeret at hæfte personligt i op til 20 år. En typisk skade, hvor advokaten var i risiko for at ifalde et erstatningsansvar i op til tyve år efter den ansvarspådragende fejl, var rådgivning i forbindelse med testamenter, udarbejdelse af ægtepagter mv. Kendetegnende for disse sager er, at fejlrådgivningen først opdages efter mange år, hvor klienten har levet i utilregnelig uvidenhed om sit krav, og hvor forældelsesfristen i denne periode har været suspenderet.
Efter de nye 2008 regler er der en forældelsesfrist på tre år og en absolut frist på 10 år, hvor der ikke sker suspension ved utilregnelig uvidenhed. Advokaten er stillet langt bedre efter den nye lov, dog skal man fortsat være opmærksom på, at der ikke opstår hul i forsikringsdækningen.
Advokaten skal efter Advokatsamfundets vedtægter tegne en ansvarsforsikring, hvori der er indbygget et fem-årigt afløb, som skal dække erstatningskrav for ansvarspådragende handlinger eller undladelser begået i forsikringstiden, men hvor kravet først rejses efter advokatens død eller ved deponering af beskikkelsen. Selv om der er tegnet en lovpligtig advokatansvarsforsikring med afløbsforsikring, kan advokaten efter de nye forældelsesregler blive mødt med et erstatningskrav, som ikke er forsikringsdækket. Ved tegning eller vedligeholdelse af advokatansvarsforsikring er det derfor vigtigt, at forsikringen dækker i en 10-årig afløbsperiode.
Det særlige ved rådgivningsansvar er, at rådgivningen meget ofte er ydet mange år, før problemstillingen om ansvar kommer for dagen. Eksempelvis kan nævnes sagerne vedrørende de inkonvertible lån. Her blev såvel advokater som ejendomsmæglere gjort erstatningsansvarlige for fejlagtig rådgivning om de særlige indfrielsesvilkår for disse lån, en rådgivning som domstolene fandt, skulle være givet 5-10 år tidligere, da lånene blev overtaget af køberne af ejendommene.
I særlige tilfælde, hvor advokaten skal rådgive i en større sag, kan der tegnes en projektansvarsforsikring, hvor der gælder en fem-årig anmeldelsesfrist. Projektansvarsforsikringen tegnes typisk for at øremærke forsikringssummen til det enkelte projekt uden at involvere summen på den løbende forsikring. Også her skal man være opmærksom på, at mulige krav kan rejses vedrørende projektet i op til 10 år, hvorfor forsikringen bør tage højde for dette.
Selv om den nye forældelseslov ses at være mere lempelig omkring rådgiveransvar end den tidligere lov, er det fortsat vigtigt at have fokus på, at afløbsforsikringen dækker i en ti-årig periode, så man som pensioneret advokat ikke bliver mødt med velfærdstruende erstatningskrav.