Advokaten 10 - På fransk visit

Print Print
15-12-2008

Hvordan sikrer man retssikkerhed for kunderne, opfylder krav til klientkonto og efterlever etiske regler, når advokaten bor i udlandet, og kunderne er danske?

Af Claus Kaare Pedersen, advokat

Kan man drive et dansk advokatfirma, og leve op til alle de krav, der stilles til en dansk praktiserende advokat, samtidig med at man bosætter sig i et andet land, f.eks. Frankrig? Vi taler meget om, at vi lever i en virtuel tid, hvor det er mindre afgørende, hvor vi fysisk befinder os, men holder det også i praksis, når man er praktiserende advokat? Det korte svar er ja, men på visse betingelser.
Jeg har drevet advokatvirksomhed i Danmark i over 30 år, men er nu bosat i Sydfrankrig. I det følgende vil jeg komme med mit bud på, hvordan en tilværelse under sydlige himmelstrøg kan forenes med fortsat arbejde som dansk advokat, uden at klienternes retssikkerhed forringes.Sagsbehandling via mail
Først vil jeg beskrive behandlingen af en konkret sag , hvor jeg var udpeget som voldgiftsdommer.
Det var en mindre sag, hvor jeg var voldgiftsdommer alene. Parternes advokater var blevet enige om at pege på mig, og den første henvendelse skete fra klagerens advokat pr. telefon til mit “kontor” i Danmark. Min sekretær, der modtog opkaldet, viderestillede det til min mobiltelefon her i Frankrig. Advokaten fortalte mig kort om sagen og spurgte, om jeg ville påtage mig hvervet, hvilket jeg bekræftede. Efter samtalen sendte jeg med e-mail en bekræftelse til begge advokater med anmodning om tilsendelse af skriftvekslingen.
Klageskrift og nogle få bilag ankom til kontoret i Danmark to dage senere. Sekretæren scannede det hele og sendte det til mig med e-mail. Efter gennemlæsning sendte jeg med e-mail den sædvanlige skrivelse med frist for afgivelse af svarskrift og oplæg til et telefonmøde, hvor vi kunne aftale den videre tidsplan. Endvidere foreslog jeg, at al korrespondance mellem os sendes med e-mail til alle, alene undtaget processkrifter og bilag, der samtidig sendes med almindelig post. Særligt omfattende bilag kan sendes alene med almindelig post eller kurer.
Cirka en uge efter modtagelsen af svarskriftet var der telefonkonference med begge advokater. Vi drøftede størrelsen af parternes sikkerhedsstillelse for omkostningerne og tidsplanen for sagen med frister for afgivelse af yderligere skrifter. Der var ikke planer om syn og skøn eller anden særskilt bevisførelse, og vi var enige om, at den forventede yderligere skriftveksling var så overskuelig, at hovedforhandlingen med fordel kunne berammes straks, og vi aftalte en dato tre måneder efter telefonmødet.
Replik og duplik blev afgivet stort set i overensstemmelse med tidsplanen, således at hovedforhandlingen kunne gennemføres som planlagt. Der var afsat én dag.
Hele forberedelsen var sket via e-mails. Hovedforhandlingen blev gennemført i København, hvortil jeg ankom med fly dagen før.
Allerede ved afslutningen af hovedforhandlingen var jeg i store træk klar over resultatet, således at jeg umiddelbart efter hjemkomsten kunne udarbejde kendelsen, der blev sendt samtidig med e-mail og med post en uge efter hovedforhandlingen.
Ovennævnte sag var en meget enkel sag, men min sagsbehandling foregår stort set på samme måde i de komplicerede sager. Skal advokaten bo i Danmark?
Jeg har arbejdet som procedureadvokat i over 30 år i forskellige mellemstore advokatfirmaer, og det hele begyndte med, at jeg spurgte mig selv, om det var sådan, jeg ville bruge resten af mit aktive liv.
I de 30 år har vilkårene bl.a. for advokater ændret sig dramatisk. Telefonopkald kan viderestilles til en hvilken som helst telefon, f.eks. på den anden side af kloden, og alt kan sendes med e-mail og læses og besvares hvor som helst. Hvor ofte oplever vi ikke at tale i telefon eller e-maile med en klient, der viser sig at befinde sig et helt andet sted, end hvor vi tror, f.eks. hjemme hos sig selv for at passe barn eller i sommerhuset eller i udlandet? Skal advokater nødvendigvis fysisk være bundet til deres kontor for at kunne betjene klienterne?
Jeg havde også en ubestemt vision om, at jeg godt kunne tænke mig i en periode at bo og leve i en fremmed kultur sammen med min ægtefælle, og middelhavskulturen og klimaet trækker i os som i så mange andre. I begyndelsen havde jeg ingen tanker om at fortsætte med advokatvirksomhed, men efterhånden som mine ustrukturerede overvejelser tumlede rundt i hovedet, stod det mere og mere klart, at jeg på den anden side ikke kunne tænke mig at opgive mit arbejde, som har udgjort en så stor del af mit liv, og som jeg altid har elsket. Men hvordan kunne ønsket om at flytte til udlandet forenes med fortsat arbejde som advokat?
Hvilke sagstyper ville jeg kunne påtage mig, hvor skulle jeg have kontor, hvordan skulle jeg betjene klienterne, så de ikke mærkede nogen forskel etc.?SAGSTYPER SKAL VURDERES
Jeg gennemgik i tankerne de forskellige sagstyper, som jeg har arbejdet med, og prøvede at forestille mig, hvordan det ville være at behandle disse sager, mens jeg bor i Frankrig. Der er sager, hvor jævnlige møder er nødvendige, og det er naturligvis ikke særlig praktisk, hvis advokaten bor langt væk. Men det var påfaldende, at der alligevel var en del sagstyper tilbage, hvor møder med fysisk tilstedeværelse ikke er påkrævet, eller i hvert fald kun få gange.
Jeg havde ikke lyst til at fortsætte som procedureadvokat. Jeg har prøvet det meste og taget min del. Men konfliktområdet tiltrækker mig, og jeg har altid syntes, at det var interessant, når jeg i årenes løb har virket som voldgiftsdommer. Interessen for konfliktløsning er heller ikke blevet mindre af mit engagement i mediation.
Det er for mig enormt udfordrende og interessant at være midterpersonen, hvad enten det er som voldgiftsdommer eller mediator, og det besluttede jeg mig derfor at satse på. Der er også den store praktiske fordel herved, at det kun er få gange i løbet af en voldgiftssag eller en mediation, at det er nødvendigt at afholde møde. I langt de fleste tilfælde er det kun én gang, nemlig i forbindelse med hovedforhandlingen eller mediationsmødet, og forberedende møder kan med stor fordel afholdes som telefonkonferencer. Det er i øvrigt det mest almindelige i international voldgift, hvor dommerne oftest kommer fra forskellige lande.
Det skal indskydes, at jeg også behandler enkelte normale advokatsager, men de udgør efterhånden en mindre del.KUNDERNES RETSSIKKERHED
Overvejelserne koncentrerede sig dernæst om en række problematikker, der er væsentlige for drift af advokatvirksomhed. Hvordan kunne jeg sikre parternes retssikkerhed, og at de bliver betjent på samme måde, selvom jeg fysisk ikke befinder mig i Danmark? Hvad med de etiske regler? Dem ønsker jeg naturligvis at overholde, men hvordan kunne jeg også sikre parterne, at de er stillet på samme måde som i forhold til en almindelig dansk advokat? Og hvad med bogholderi, klientkonto, ansvarsforsikring etc.?
Det stod ret klart, at det ikke ville være praktisk at fortsætte partnerskabet i det advokatfirma, jeg var medejer af, men jeg syntes også, at det ville blive en for voldsom satsning at starte et rigtigt kontor med lejemål, ansatte etc.
Ved en tilfældighed blev jeg bekendt med de eksisterende muligheder for kontorhoteller, og det blev så den løsning jeg valgte. Jeg har en adresse, hvortil post kan sendes, og et dansk telefonnummer, men jeg har ikke noget fysisk kontor, hvor jeg arbejder. Det meste af mit arbejde foregår i vores hus i Frankrig. I en vis forstand kan man sige, at kontoret i København er virtuelt.
Der blev aftalt en procedure, således at alle henvendelser til kontoret rent faktisk også kommer til mig med det samme. Der er hele tiden en instruktion om, hvortil telefonopkald skal viderestilles, typisk min mobiltelefon. Hvis jeg er optaget, tages der imod besked, der straks sendes til mig pr. e-mail, ligesom på et almindeligt advokatkontor. Breve og faxskrivelser scannes ved modtagelsen og sendes straks videre til mig pr. e-mail, således at jeg også læser posten samme dag. Den fysiske post opsamles til en passende bunke og sendes i en samlet kuvert, mindst én gang ugentligt. Formålet er naturligvis, at klienter og andre parter skal opleve, at de betjenes på samme måde som hidtil. OVERHOLDER ETISKE REGLER
For at sikre firmaets forankring i Danmark omdannede jeg virksomheden til anpartsselskab, som indgik lejekontrakten med det kontorhotel, jeg havde valgt.
Da virksomheden drives fra et dansk advokatselskab, er det oplagt, at jeg er underkastet de samme etiske regler som alle andre danske advokater. Hvis jeg overtræder reglerne om god advokatskik, kan jeg som andre indbringes for Advokatnævnet. Det har jeg aldrig været ude for, og det ønsker jeg bestemt ikke, men klienterne har muligheden, og det er det afgørende.
Bogholderiet, herunder klientkontoen, var en selvstændig problematik på grund af klientkontoreglerne. Her blev jeg hjulpet af Advokatsamfundet, der via Serviceselskabet henviste mig til en advokatbogholder, der ligesom jeg arbejder over internettet. Rent fysisk befinder hun sig et andet sted i Danmark, men det er intet problem. Alt løses via e-mail, og jeg har faktisk kun mødt hende en enkelt gang. Når jeg har skrevet en faktura eller betalt en regning, sendes en scannet kopi til bogholderen, der dernæst bogfører posteringen. Hun har via Netbank adgang til min driftskonto og klientkonto, og foretager de nødvendige reguleringer af tilsvaret. På sædvanlig måde modtager jeg hver måned en balance, naturligvis også med e-mail.
Til dækning af ansvaret har jeg en helt normal dansk advokatansvarsforsikring.TIL GAVN FOR ALLE
Det vigtigste i mine overvejelser har været at sikre klienternes og parternes retssikkerhed samt overholdelse af alle regler om drift af advokatvirksomhed, herunder særligt de etiske regler og klientkontoreglerne. Det kan sikkert gøres på andre måder, men jeg mener, at mit koncept er et bud på en løsning. Jeg føler selv, at det er lykkedes at skrue en løsning sammen, som opfylder de krav, der med rette kan stilles til en advokat.
Hvis min løsning kan inspirere andre vil det være en glæde, men mit råd er at afsætte god tid til at finde den løsning, der passer. Vi er alle forskellige, og der er rigtig mange ting, der skal tages højde for, og det kræver tid. Moderne informationsteknologi har vendt op og ned på så meget, og det er kun fantasien, som sætter grænser for, hvordan vi kan indrette os, også som advokater.
Egentlige ulemper har jeg ikke oplevet. Mit skift har derimod givet mange fordele, også udover de velkendte ting som klimaet, kulturen, maden, vinen etc. Jeg har oplevet en stor interesse og opbakning fra andre advokater, men den største fordel har utvivlsomt været en større faglig tilfredsstillelse, fordi jeg ikke længere på samme måde i det daglige er presset af stress og jag, men har tid til fordybelsen og eftertanken i sagsbehandlingen. Det er efter min mening også til gavn for de parter, som det hele handler om.