Advokaten 10 - Mægling fjerner dommernes dårlige smag i munden

Print Print
15-12-2008

En gennemgang af 36 internationale ordninger med konfliktråd viser massivt positive erfaringer. Nu skal ordningen være landsdækkende i Danmark.

Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet

Forsoning mellem offer og gerningsmand – uden for retssalen – har været en overvældende succes i udlandet.
Det mener den amerikanske professor og internationale ekspert på området, Howard Zehr fra Eastern Mennonite University i Virginia.
Mens den danske regering nu gør klar til at indføre konfliktråd på permanent og landsdækkende plan, kommer professor Zehr med en varm anbefaling baseret på studier af i alt 36 udenlandske ordninger med forskellige typer af genoprettende ret.
- Erfaringerne fra de internationale studier er en meget høj tilfredshed blandt dem, der deltager i konfliktråd. 90 procent ville anbefale ordningen, siger Howard Zehr. Han betragtes som den genoprettende rets bedstefar, fordi han var leder af de første konfliktrådsprogrammer i USA. Hans bog om genoprettende ret er netop udkommet på dansk.
- Ofrene oplever en større grad af fairness, det reducerer ofrenes frygt, ofrene kommer sig hurtigere fysisk og psykisk, og det giver færre forbrydelser, især af den alvorlige slags, konstaterer Howard Zehr.
Samtidig gør regeringen herhjemme nu klar til at indføre konfliktråd efter næsten 14 år med varierende forsøgsordninger. Ifølge landsdommer Inge Neergaard Jessen, formand for regeringens udvalg om konfliktråd, kan mæglingen tilbyde mange ofre en større tilfredshed, end en almindelig retssag kan:
- Jeg tror, at rigtig mange forurettede går gennem en retssag med en fornemmelse af, at dommeren er en kold starut og uden, at de får fortalt alt det, de gerne ville, siger Inge Neergaard Jessen.
Også tidligere politimester Lars Rand Jensen, der stod bag de første forsøg med konfliktråd herhjemme, er positiv:
- Jeg kan kun anbefale politikerne at få det lavet – nu, siger han.

For ofrenes skyld
Konfliktråd har herhjemme været anklaget for at være en for langhåret og blød humanistisk tilgang til den velfortjente straf, som forbryderne bør have.
Samme kritik har gjort sig gældende i udlandet, fortæller professor Howard Zehr.
Han opsummerer den generelle kritik i tre punkter:
• Konfliktråd tjener ikke ofrenes interesser.
• Konfliktråd holder ikke på ægte vis forbryderne ansvarlige for deres forbrydelse.
• Konfliktråd styrker ikke samfundet.
Men kritikken holder altså ifølge den amerikanske professor ikke. Tværtimod fremhæver han, at gennemførelsen af almindelige retssager ofte er med til at forværre situationen for ofrene:
- Hvis man søger at skabe post-traumatisk stress, så findes der intet bedre middel end retten, siger han.
- Vi har designet vores retssystem, så det i første omgang forstærker den mekanisme, der får folk til at fornægte forbrydelsen. Advokater, der hvor jeg kommer fra, siger altid som det første til deres klient, at han skal erklære sig ikke-skyldig, fortæller Zehr.
Han har foretaget undersøgelser af, hvad ofre for forbrydelser efterlyser, og har fundet frem til følgende behov hos ofrene:
• Behovet for sikkerhed.
• Anerkendelse af ansvar hos gerningsmanden.
• Information og oplysninger om sagen.
• Behov for at fortælle egen historie.
• Handlemuligheder for at komme videre i livet.
• Behov for at skaden repareres og vægten “balanceres”.
Howard Zehr gør op med myten om, at konfliktråd mest er til gavn for forbryderne.
- Genoprettende ret er ikke at skulle tilgive gerningsmanden eller at skulle genforenes. Det er et forsøg på at tilfredsstille ofrene. Der er mere fokus på at holde folk ansvarlige for de ting, de har gjort, siger han.
Desuden er genoprettende ret et udtryk for en dyb urkraft i vores samfund, fortæller han.

Stjæler konflikt fra folket
Når det gælder straffesager, har staten i dag monopoliseret ofrenes stilling i retssagerne: Det er staten, der fører sag mod forbryderne.
Netop den mekanisme har ifølge Howard Zehr en betydning for sammenhængskraften i samfundet:
- Konflikt er en vigtig vare i samfundet. Og når staten stjæler den, tager staten noget væk fra samfundet og svækker det, siger han.
Samme behov for genoprettende ret fandt tidligere politimester Lars Rand Jensen, da han i 1995 og 1996 stod bag de første danske forsøg med konfliktråd. Sagerne til de første forsøg skulle findes af politiet ud fra devisen om, at politiet måtte være de første til at få kendskab til egnede sager.
Men det var svært at finde egnede sager, fortæller Rand Jensen. For ofte – når politiet havde fundet en egnet sag – så var mæglingen allerede i gang eller afsluttet i alle mulige forskellige fora.
- Vi fik ikke mange sager, fordi folk mæglede på livet løs i klubber, i udhuse, og alle mulige steder. Hver gang vi fandt en rigtig sag, så var den allerede afsluttet med mægling.
Det samme uopfyldte behov for ofrene kan landsdommer Inge Neergaard Jessen fra Østre Landsret genkende fra sin hverdag:
- Der skal ikke mange anerkendende nik eller miner til fra min side, før den tiltalte kan føle, at dommeren har taget parti. Derfor må jeg ofte – med en dårlig smag i munden – sige til den forurettede, at “tak, nu har vi hørt, hvad du har at sige,” fortæller hun. Her gælder det hensynet til, at den tiltalte også skal opleve en retssikkerhed fremfor hensynet til ofrenes behov for at tale ud.

Mægling i stedet for straf?
Ifølge Inge Neergaard Jessen kan udvalgets rapport om konfliktråd ventes lige før jul.
- Der vil være tale om en naturlig videreudvikling af de eksisterende råd. Og betingelsen er, at man kommer der frivilligt, siger hun.
Men på flere punkter vil der alligevel være spænding om de modeller, udvalget ender med at foreslå.
For hvordan skal f.eks. sagerne til konfliktrådene udvælges?
- Det oplagte svar er hos politiet. Der er ingen anden instans, der har samme føling med de potentielle sager. Men samtidig er konfliktmægling ikke ligefrem den centrale politiopgave. Det er vigtigt, at vi finder en løsning, så flest mulige sager ender i konfliktråd, siger Inge Neergaard Jessen.
Så er der spørgsmålet om, hvilke sager som skal kunne finde vej til konfliktrådene. Er det kun de mindre grove straffesager? Når erfaringerne tyder på, at det faktisk virker bedst med mægling i de mere alvorlige sager.
Og – endnu mere kontroversielt – skal deltagelse i konfliktråd medføre en lavere straf til gerningsmanden?
- Vi kan som dommere lade det indgå som en formildende omstændighed at have deltaget i et konfliktråd. Kunne vi også forestille os, at deltagelse helt erstatter retsmødet? Navnlig for unge forbrydere kan det være en fordel, at de får rettet tingene op eller undgår at få en plettet straffeattest, siger Inge Neergaard Jessen.
Men også mere juridisk-tekniske problemer trænger sig på:
- Hvad nu hvis den forurettede er død, skal de pårørende så kunne deltage? Eller hvis den forurettede er et barn, skal forældrene så kunne deltage? Eller hvad hvis det er en virksomhed, som er forurettet, spørger landsdommeren.

Bogen “Genoprettende ret” af Howard Zehr er netop udkommet på dansk på Akademisk Forlag.