Advokaten 10 - Internationalt samarbejde styrker advokater

Print Print
15-12-2008

Advokater fra Danmark var mødt talstærkt frem til årsmødet hos den internationale advokatsammenslutning IBA. Det gælder om at skabe netværk og få fagligt input.

Af Henrik Rothe, generalsekretær, Advokatsamfundet, medlem af IBA’s council

IBA – International Bar Association – er en global organisation, som dels organiserer mere end 30.000 advokater som enkeltmedlemmer, dels 195 advokatsamfund, både nationale og regionale, fra hele verden. Det er enkeltmedlemmerne, der sikrer organisationens økonomi gennem medlemsbidrag og deltagelse i kursusaktiviteter, mens det er advokatsamfundenes medlemskab og deltagelse i det advokatpolitiske arbejde, der giver IBA legitimitet til at beskæftige sig med advokatregulering, the rule of law og beskyttelse og udbredelse af menneskerettighederne.
IBA tilrettelægger pr. tradition sine årlige store møder, således at de flytter rundt i de forskellige verdensdele. Herved fordeles fordele og ulemper med rejseafstand, omkostninger og den prestige, der knytter sig til at afholde mødet, nogenlunde ligeligt mellem verdensdelene over tid.
Årets møde blev afviklet i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, i oktober. Oprindelig var det planen, at Rio De Janeiro skulle have været vært, men det veg IBA tilbage fra på grund af kriminalitetsniveauet. Det skulle vise sig, at udviklingen i den mellemliggende tid havde ført til, at der også var meget store problemer med sikkerheden i Buenos Aires. Mange delegerede blev udsat for overfald og røveri, og en hel bus med nigerianske advokater blev bortført og røvet af bevæbnede personer!

Fokus på menneskeret
Mere end 4.000 advokater – det største antal nogensinde – havde fundet vej til Buenos Aires. Heraf var langt størstedelen privatpraktiserende advokater, men man møder også dommere, som i nogle lande er medlemmer af såvel den nationale “bar” som af IBA. Antallet af danske advokater ved disse møder er meget stort, når det ses i forhold til professionens samlede størrelse.
Organisationen ledes af et råd – et council – som består af repræsentanter for medlemsorganisationerne, den valgte ledelse kaldet “the officers” og livsvarige æresmedlemmer, herunder advokat Thomas Federspiel.
Under dette råd er der to ben i organisationen, nemlig Legal Practice Division og Public and Professional Interest Division. I førstnævnte forum arbejdes der især med problemstillinger af interesse for privatpraktiserende advokater og advokatfirmaer. I sidstnævnte forum arbejdes der med alle de opgaver, som her i landet er henlagt til Advokatsamfundet, og her finder vi også det specielle forum, hvor ledelsen af de nationale advokatsamfund mødes, nemlig Bar Issues Commission.
Som en selvstændig enhed har IBA endvidere oprettet et menneskeretsinstitut (IBAHRI), som over hele verden arbejder med at sikre menneskerettighederne og fremme the rule of law.

Finanskrise som bagtæppe
I år havde man inviteret en af verdens bedst kendte økonomer, Hernando de Soto, som på baggrund af den internationale finanskrise holdt et meget tankevækkende oplæg, hvis tema var, at en meget stor del af de problemer, vi nu står overfor, kan henføres til, at kreditgivningen på et tidspunkt slap forbindelsen til realsikkerhed.
Han gjorde endvidere gældende, at jurister over hele verden, herunder især advokater, har et stort ansvar for at få genskabt gennemskuelige juridiske mønstre, så man kan identificere såvel personer, virksomheder som ejerskabet til aktiver. Han gav to eksempler på betydningen af juridiske dokumenter:
De Soto holdt et æble op og spurgte “Er det mit. Hvis ja er det så et, jeg har købt, stjålet, arvet eller hvad? Eksisterer æblet overhovedet, hvis vi ikke kan kvalificere mit ejerskab juridisk?” Samme spørgsmål stillede han om sig selv som person, idet han holdt sit pas frem. Hvis et menneske ikke kan dokumentere sin eksistens ved et validt juridisk dokument, er det nærmest, som om dette menneske ikke har eksistens. På samme måde er det med sub-prime lånene. De er løsrevet fra sikre juridiske konstruktioner. Der er ingen let identificerbare relationer mellem låntager, långiver og den faste ejendom, og disse lån viser sig derfor at være tæt på at være ikke-eksisterende.

Netværk og inspiration
For deltagerne byder de årlige møder på utallige muligheder for at efteruddanne sig. Der er et meget omfattende program om alverdens juridiske emner, om drift af advokatvirksomhed mv., så ingen går forgæves. For mange advokater er det mindst lige så vigtigt at skabe sig et internationalt netværk på disse møder. Mængden af visitkort, der bliver udvekslet, er enorm, der arrangeres talløse møder og receptioner, hvor man både møder gamle kendinge og skaber nye forbindelser. Nogle sætter disse aktiviteter så meget i system, at de tilbringer hele dage med at køre fra møde til møde i bil med chauffør for at nå det hele.
De danske advokater, jeg talte med, var gennemgående særdeles tilfredse både med kvaliteten af programmet, som med mulighederne for at dyrke netværket.
For de deltagende repræsentanter fra de mange advokatsamfund var der arrangeret et særligt program, som strakte sig over alle konferencedagene – fra morgen til aften. Mandag, tirsdag og onsdag bød på en række seminarer af særlig interesse for “bar leaders”. Blandt emnerne kan nævnes “betydningen af uafhængige domstole”, “kønsdiskrimination i advokatsamfund”, “tidsubegrænset tilbageholdelse af fanger”, ”advokatsamfunds relationer til regeringer” mv. Både emnerne og de indlæg, der kommer på det enkelte seminar, demonstrerer bredden i IBA som organisation. Der er steder i verden, hvor det, at advokater er uafhængige og organiseret i et uafhængigt advokatsamfund, som kan beskytte dem mod overgreb, bestemt ikke er en selvfølge.
Jeg talte f.eks. med en repræsentant for advokatsamfundet i Zimbabwe, som var i opposition til Mugabe. Når man hørte om hans virkelighed, kom der pludselig et andet perspektiv på de problemer, vi tumler med i Danmark, og man forstår betydningen af, at velfungerende advokatsamfund og internationale advokatorganisationer hjælper til med at flytte udviklingen i den rigtige retning, således som Danmark og Sverige i fællesskab har gjort det i Vietnam.
Torsdag holdt rådet så sit møde. Der var nyvalg til præsidentposten. Den spanske præsident, Fernando Pombo, takkede af og nyvalgt blev Fernando Peláez-Pier. Den nye præsident er født i Mexico, men praktiserer i Carracas, Venezuela. Han har været en del af IBA’s ledelse i en årrække, sidst som vicepræsident.

Mere pro bono
På rådets møde blev der også vedtaget en vigtig resolution om advokaters pro bono arbejde.
Det er IBA’s politik, at advokater og advokatfirmaer som en samfundsmæssig pligt skal påtage sig pro bono arbejde for at sikre, at underprivilegerede, marginaliserede og fattige mennesker har adgang til advokatbistand. Den målsætning har vi støttet i Advokatsamfundet i årevis, men den er bestemt ikke en selvfølge i hele verden. Resolutionen skal derfor danne baggrund for, at IBA aktivt fremmer denne målsætning globalt.
Fra rådets møde må det endvidere nævnes, at IBA nu har etableret en LLM-uddannelse, som kan tages som e-learning. Dette er af stor betydning, måske især for advokater fra fjerne jurisdiktioner, som herved har fået stablet en strålende efteruddannelsesvirksomhed på benene.
Endelig må det nævnes, at IBA overdrog det til Det Danske Advokatsamfund at arrangere IBA’s midyear meeting i København i 2010. Dette midyear meeting har hele IBA’s ledelse og alle præsidenterne for de deltagende medlemsorganisationer som deltagere. Det er derfor bestemt ikke noget lille arrangement, Advokatsamfundet nu skal i gang med at planlægge i samarbejde med IBA. Advokatrådet er meget glad for på denne måde at kunne være med til at sætte Danmark på verdenskortet i den internationale advokatverden. De europæiske kolleger vil allerede have opdaget vor eksistens i forbindelse med, at advokat Anne Birgitte Gammeljord bliver præsident for CCBE, og at vi i den forbindelse arrangerer CCBE’s store årlige møde i maj 2009.

Retssamfund styrkes
Fredag var viet til “The rule of Law”. Det er en problemstilling, som har optaget IBA stærkt i de senere år, ikke mindst i lyset af, at der selv i gamle demokratier synes at ske et skred i opfattelsen af begrebet. Det er den tidligere IBA præsident Sir Francis Neate, som har sat sig i spidsen for dette arbejde. Formiddagen var fælles for alle deltagere. Jeg må især fremhæve et indlæg fra præsidenten for den sydafrikanske forfatningsdomstol, Albie Sachs. Sachs er jøde og blev som ganske ung medlem af ANC, hvis ikke-volds politik han var en overbevist tilhænger af. Han – og hans forbillede Nelson Mandela – mente, at demokratiet skulle indføres ved fredelige midler og ikke ved terror. Den overbevisning holdt Sachs fast i, selv da han blev fængslet og underkastet tortur, og da han fik sprængt sin ene arm af en bilbombe anbragt af apartheidstyrets hemmelige politi. Det var intet mindre end stærkt bevægende at høre et menneske, som selv har været i helvedes forgård, tage så stærkt afstand fra de metoder, der efterhånden tages i anvendelse i mange demokratier for at dæmme op for terrorisme. Det var det klare budskab fra Sachs, at man ikke beskytter et retssamfund ved at gå på kompromis med “the rule of law” – tværtimod.
Eftermiddagen var helliget tre forskellige spor, bekæmpelse af korruption, misbrug af den udøvende magt og endelig definition af begrebet “the rule of law”. Selv deltog jeg i det sidste seminar. Der kom ikke noget entydigt budskab ud af drøftelserne. Der er mange nuancer i opfattelsen af dette begreb. Det opfattes på én måde i common law jurisdiktioner, på en anden måde i kontinentaleuropæiske retsstater som Danmark, på en tredje måde i Asien, en fjerde i Afrika, osv. Der er dog utvivlsomt en fælles kerne i begrebet, som afspejles i den resolution, IBA vedtog sidste år. Men er det svært at definere begrebet positivt, så var det dog karakteristisk for drøftelserne, at ingen var i tvivl om, hvornår der var tale om “the absence of the rule of law”.
Næste år vil IBA mødet komme meget tæt på Danmark – nemlig i Madrid – og man må håbe, at mange vil finde vej dertil. Det er bestemt ulejligheden værd.

IBA
Du kan se video med Hernando de Soto’s åbningstale fra mødet i Buenos Aires på IBA’s hjemmeside, www.ibanet.org.
Her kan man se fotogalleri fra årsmødet, læse talerne, følge udviklingen i IBA’s udvalg og meget mere.