Advokaten 10 - Fra bådtur på Rhinen til EU-magtfaktor

Print Print
15-12-2008

Fortællingen om den europæiske sammenslutning af advokatsamfund begynder for snart 50 år siden på en båd på Rhinen. Men hvilke succeser har organisationen opnået i nyere tid?

Af Lise Reuss Schmidt, stud.jur. og studentermedhjælp, Advokatsamfundet

Historien om et forenet, europæisk advokatforbund tager sin begyndelse, da seks passagerer på en båd mod Basel i Schweiz i 1960 begynder at tale om værdien af at stå sammen.
De seks passagerer repræsenterer hver sit advokatsamfund i de seks lande, der netop har skrevet under på Rom-traktaten og dermed grundlagt det Europæiske Fællesskab (EF).
De spirende planer løber dog hurtigt ind i problemer, da advokatsamfundene i henholdsvis Paris og Bruxelles ønsker deres egen sammenslutning. Et møde i det franske justitspalads bringer dog enighed, og en fælleseuropæisk advokatsammenslutning ser dagens lys.
I dag er sammenslutningen blevet til det CCBE, som danske advokater gennem Advokatsamfundet deltager i.
Det er kun få advokater, som direkte kommer i berøring med CCBE’s arbejde, men som den følgende, ikke udtømmende, oversigt viser, er der imidlertid mange områder, hvor CCBE i de senere år har ydet en indsats for at påvirke tingene i en retning til gavn for alle europæiske advokater.

Polen
I juni 2007 rettede polske repræsentanter henvendelse til CCBE, fordi de var bekymrede over en række lovgivningsinitiativer fra den polske regering. Efter de polske advokaters opfattelse ville lo-vene svække retssikkerheden. CCBE sendte sammen med IBA’s (International Bar Association) menneskeretsafdeling en delegation til Polen for at kortlægge baggrunden for initiativerne. Samtidig organiserede CCBE en rundbordsdrøftelse af situationen, hvortil man inviterede repræsentanter fra domstolene, parlamentet og senatet, de polske advokater, delegationsmedlemmer og repræsentanter fra CCBE’s medlemsorganisationer. Initiativet endte med en rapport, hvor CCBE kraftigt anbefalede den nytiltrådte polske regering til at råde bod på den skade på det polske retssystem, som den tidligere regering havde sat i gang. Samlet set var der tale om lovforslag, der var alarmerende for domstolenes og den juridiske professions uafhængighed af politisk indflydelse, og som dermed også rejste nogle væsentlige problemstillinger for det samlede EU. I juni i år sendte CCBE en ny delegation af sted for at undersøge, om der var sket forbedringer på retsområdet. Polen havde taget kritik-ken til sig.

Ukraine
I september 2008 holdt CCBE møde i Kiev sammen med det ukrainske justitsministerium og det ukrainske parlaments retsudvalg. Advokatrådets næstformand, Søren Lyager, holdt i den forbindelse et oplæg om internationale standarder for advokatsamfund og deres virksomhed. Årsagen til mødet var den ukrainske advokatprofessions arbejde med at starte et selvstændigt advokatsamfund, hvilket CCBE gerne ville støtte. Både ved opmuntring og ved sammen at forsøge at finde løsninger på de problemer og spørgsmål, der er i en opstartfase. I slutningen af oktober udgav CCBE en rapport om de resultater, man var kommet frem til på mødet, samt deres anbefalinger til de ukrainske advokater.

Menneskerettighedspris
CCBE uddelte for første gang i 2007 prisen “Human Rights Award”. Den gik til organisationen “Avocats Sans Frontières”. Formålet med prisen er at påskønne udvalgte advokater (eller firmaer), som på en særlig måde har gjort advokatstanden ære ved, som det hedder, “upholding the highest values of professional and personal conduct in the field of human rights.” Prisen består af et certifikat fra CCBE, men den “virkelige pris” er den offentlige anerkendelse af den valgte advokat (eller det valgte firmas) arbejde. I 2008 er prisen ekstraordinært tildelt to kandidater: en kinesisk menneskerettighedsadvokat, Li Heping, og gruppen af spanske forsvarsadvokater i “11.marts retssagen” (terrorbomben i Madrid i 2004).

Pakistan
I december 2007 arrangerede CCBE en demonstration i Bruxelles i solidaritet med de pakistanske advokater. Pakistan var på det tidspunkt erklæret i undtagelsestilstand, og hundredvis af advokater, menneskerettighedsaktivister og politiske modstandere blev tilbageholdt og fængslet uden nogen sigtelser eller begrundelser, og forfatningen blev sat ud af kraft. Det samme blev Pakistans højesteret, fordi nogle dommere nægtede at acceptere tilstanden. CCBE gav efter demonstrationen den pakistanske ambassadør et brev, der udtrykte de europæiske advokaters bekymring over forholdene og en resolution vedtaget i Paris, med håb om en genoprettelse af den pakistanske forfatning, højesteret og løsladelse af advokater, dommere og andre modstandere af undtagelsestilstanden i Pakistan. I Danmark deltog Advokatsamfundet i protesten i form af et møde mellem generalsekretæren for Advokatsamfundet og den pakistanske ambassadør.

Lobby-register
Europa-Kommissionen lancerede i juni 2008 sit onlineregister for interesserepræsentanter. Alle interesserepræsentanter, der har til opgave at øve indflydelse på formulering af politikker og beslut-ningstagning i EU-institutionerne, opfordres til at lade sig registrere. Ved udarbejdelsen af registret blev juridisk rådgivning ikke klart holdt uden for definitionen på lobbyisme, hvilket kunne medføre, at advokater også skulle lade sig registrere i registret som lobbyister. Det ville ifølge CCBE kunne få alvorlige konsekvenser i forhold til adgangen til retfærdighed og beskyttelsen af klientens grund-læggende ret til fortrolighed, bl.a. hvis advokater blev tvunget til at oplyse, hvem de arbejder for. CCBE fik ændret formuleringerne i lobbyregistret, så der nu sondres imellem juridisk rådgivning og lobbyisme. CCBE har efterfølgende ladet sig registrere, og der arbejdes på en fælles vejledning til brug for overvejelserne om, hvornår det vil kunne være relevant for den enkelte advokat/advokatfirma at lade sig registrere.

Justice Forum
Justice Forum er etableret af EU-Kommissionen. Formålet er at fremme en dialog mellem EU-kommissionen og de, som i medlemsstaterne er beskæftiget med implementering, gennemførelse af og konsekvenserne af EU's politik på det civil- og strafferetlige område. Forummet tiltænkes såle-des at kunne yde EU-kommissionen feedback på eksisterende EU-regulering og evt. behov for nye tiltag og som en bonus at fremme den gensidige tillid mellem retssystemerne i EU’s medlemslande. Deltagerne i forummet består derfor af anklagere, dommere, advokater, ngo’er og andre relevante organisationer, herunder CCBE. Medlem af Advokatrådet, Hanne Rahbæk, er medlem af CCBE’s strafferetskomite, og vil derfor ofte deltage i møderne, når emnet på dagsordenen er strafferet.

Etiske anbefalinger
CCBE mente ikke, at Perugiaerklæringen fra 1977 var tilstrækkelig til at guide europæiske advoka-ter i deres håndtering af de udfordringer, der kom som følge af advokaters praksis over landegrænser. Det førte til udarbejdelsen af CCBE’s Code of Conduct. Adfærdskodeksen er en sammenfatning af principper for professionel advokat-adfærd. Det er ment som en hjælp til håndteringen af alle grænseoverskridende aktiviteter imellem advokater i EU. Kodeksen er ikke bindende i sig selv, men i langt de fleste medlemsstater er det CCBE’s kodeks, der finder anvendelse ved grænseoverskridende aktiviteter i EU. Den færdige kodeks blev præsenteret og vedtaget i 1988. De danske etiske regler indeholder flere henvisninger til CCBE’s code of conduct og er på denne vis ”inkorporeret” i de danske regler.

Etableringsdirektivet
Allerede i slutningen af 1970’erne tog Kommissionen kontakt til CCBE med henblik på at få ud-formet et udkast til et direktiv om etablering af advokater i EU. I begyndelsen af 1980’erne blev det til to udkast, der begge havde til formål at give advokater lov til at etablere sig i en anden medlemsstat uden nødvendigvis at skulle blive medlem af advokatbranchen i værtsstaten. Efter disse to forsøg fjernede CCBE fokus fra udformningen af dette direktiv, men i 1988 blev det taget op til fornyet overvejelse. I 1998 blev det færdige direktivforslag vedtaget. Formålet med direktivet er at lette adgangen for EU-advokater til at etablere sig varigt i andre medlemsstater. Efter etableringsdirektivet kan en advokat, der har opnået beskikkelse i én EU-medlemsstat, varigt udøve advokatvirksomhed i en anden EU-medlemsstat.

Advokaters tavshedspligt
I 1979 gav EF-Domstolen CCBE ret til at intervenere i en sag, der omhandlede den samlede, euro-pæiske advokatbranches interesser. Sagen, AM&S Europe Limited imod Kommissionen, satte fokus på spørgsmålet om advokatfortroligheden i konkurrencesager, mere præcist, hvorvidt legal professional privilege også tilkommer interne advokater. CCBE udarbejdede til brug for retssagen en omfattende undersøgelse af gældende ret i medlemslandende , og domstolen fastslog i denne sag, at retten til legal professional privilege alene gælder relationen mellem en klient og en uafhængig ad-vokat.

Corporate Social Responsibility
Når advokater er inde og rådgive virksomheder om juridiske og økonomiske spørgsmål, bør de også rådgive om CSR, fastslog CCBE i 2003 i en rapport, der pegede på CSR som et nyt forretningsom-råde for advokater. Rapporten indeholdt retningslinjer for advokatrådgivning i forbindelse med CSR. Retningslinjerne blev skærpet allerede i 2005. Advokaternes rolle i implementeringen af prin-cipperne omkring CSR bliver større og større, og CCBE’s rapport kan hjælpe advokater med at as-sistere virksomheder i forståelsen af den rolle, som CSR spiller i moderne forretningsførelse. I 2008 udkom den tredje version af CCBE-rapporten om CSR. Den seneste udgave indeholder bl.a. et overblik over de problemstillinger, som advokater bør fokusere på i relation til CSR. Advokat Sune Skadegaard Thorsen er medlem af CCBE’s CSR arbejdsgruppe, hvorfor der er sat et stærkt dansk fingeraftryk på rapporten.

Hvidvask
I 1999 nedsatte CCBE et udvalg, som skulle følge EU’s arbejde med revision af hvidvaskdirektivet og forhandle med såvel Kommissionen, Ministerrådet som Parlamentet med henblik på at imødegå regler, som ville krænke advokaternes tavshedspligt. Det blev hurtigt klart, at såvel Kommissionen som EU’s ministerråd ønskede kraftige udvidelser af EU’s hvidvaskdirektiv, herunder også udvidel-ser som indebar, at advokater i et eller andet omfang ville blive omfattet af hvidvaskdirektivets ind-beretningspligt. Med det 2. hvidvaskdirektiv blev advokater omfattet af pligten til at indberette mis-tanke om, at klienter forsøger at hvidvaske midler, der stammer fra kriminalitet. Indberetningsplig-ten indebærer, at advokater er forpligtet til, af egen drift, at bryde tavshedspligten i disse tilfælde. Både i CCBE og i de nationale advokatsamfund mødte indberetningspligten stærk modstand ved tilblivelsen af direktivet og ved den efterfølgende implementering i national lovgivning. Der er nu gennemført sager i både Belgien og Frankrig, der for disse lande stort set udelukker, at advokater omfattes af indberetningspligten for advokater. CCBE mener ikke, at det skal være muligt at pålæg-ge advokater en forpligtelse til at svigte deres klienters tillid eller i det hele taget pålægge advokaterne andre forpligtelser end en uafhængig varetagelse af klienternes interesser. Engelske oversæt-telser af dommene findes på Advokatsamfundets hjemmeside.

Morgendagens advokater
CCBE har sidste år udgivet en rapport om uddannelsen af advokater. Den første del handler om, hvem advokater er, og tager fat i kendskabet til de etiske og professionelle regler. Anden del om, hvad advokater laver, som generelt beskriver den teoretiske og praktiske viden, som advokater må have for vellykket at kunne udøve deres erhverv. Den tredje del omhandler, hvordan advokater ar-bejder og redegør for de evner og kompetencer, som har relation til de aktiviteter, som advokater tager sig af. Med rapporten ønskede CCBE at fremme udviklingen af den nationale advokatuddan-nelse og arbejde til gavn for advokaters ret til fri bevægelighed i Europa. I år blev der afholdt en konference i Rom, hvor CCBE samlede repræsentanter fra de europæiske advokatsamfund for at diskutere advokatuddannelsen og den obligatoriske efteruddannelse. Fra Advokatsamfundet deltog medlem af Advokatrådet, advokat Pernille Backhausen, der på konferencen holdt et oplæg omkring rekruttering, fastholdelse og udvikling af talenter.

Vidensdeling
CCBE fører en årlig statistik over, hvor mange advokater, der er i deres medlemslande, ligesom der også føres statistik over etableringsdirektivets virkninger. Disse publiceres på CCBE’s hjemmeside. Hver delegation har endvidere en information officer, hvilket giver et godt netværk, som der hurtigt kan trækkes oplysninger fra, når der af den ene eller anden årsag er behov for viden om specifikke reguleringer i andre medlemslande, som CCBE ikke selv måtte lægge inde med, ligesom kontakter-ne giver gode muligheder for at etablere bilaterale samarbejder. Af og til afholder CCBE også større konferencer, som f.eks. den i december afholdte familieretskonference i Bruxelles.

Advokatens særlige rolle
CCBE værner omkring advokatens rolle i samfundet, særligt i forhold til klientfortroligheden, der flere gange har været under pres. I september 2007 intervenerede CCBE i sagerne Akzo og Akcros imod Kommissionen, for retten i første instans.
Kommissionen foretog i 2003 en kontrolundersøgelse hos virksomheden Akzo Nobel Chemicals og datterselskabet Akcros Chemicals. Der opstod herunder tvist om Kommissionens ret til at medtage en række dokumenter, som Akzo fandt, var omfattet af de regler, der skal beskytte fortroligheden af den kommunikation, der foregår imellem en advokat og hans klient, såkaldt Legal Professional Privilege (LPP). Retten fandt, at Kommissionen havde krænket grundlæggende proceduremæssige betingelser ved at tvinge firmaerne til at tillade Kommissionens inspektører til at skimme dokumen-ter, som firmaet påstod var omfattet af LPP. Retten fastslog, at det ikke er tilladt, forudsat virksom-heden vurderer, at dokumentets indhold derved afsløres, samt at virksomheden fremlægger relevant materiale, der demonstrerer dokumentets privilegerede status. Derudover stadfæstede retten, at LPP også omfatter særlige interne dokumenter, der er blevet udarbejdet alene med det formål at søge juridisk bistand hos en ekstern advokat. CCBE har for nylig sagt fra over for Kommissionens for-slag til et direktiv/forordning, om autorisation, udøvelse og kontrol af kreditoplysningsbureauer. I sin henvendelse til Kommissionen påpeger CCBE, at direktivet er i strid med de grundlæggende menneskerettigheder, idet det strider imod retten til et privatliv og fortrolig korrespondance samti-dig med, at det ignorer retten til beskyttelse af personlige data og ikke respekterer fortroligheden i forholdet imellem advokater og klienter.

Tjenesteydelsesdirektivet
Direktivet, som skal være implementeret inden den 28. december 2009, har til formål at forenkle administrative procedurer, fjerne forhindringer for udøvelse af tjenesteydelser, at styrke den gensi-dige tillid medlemsstaterne imellem samt tjenesteydernes og forbrugernes tillid til det indre marked. For advokater kommer det bl.a. til konkret at betyde en yderligere oplysningsforpligtelse vedrøren-de medlemskab af Advokatsamfundet. CCBE arbejdede hårdt – men i dette tilfælde forgæves – for at undgå at advokatprofessionen blev omfattet af direktivet, særligt når henses til, at professionen er omfattet af sektordirektiverne. CCBE følger nu implementeringsarbejdet tæt og har f.eks. udarbej-det en kommentar til brug for medlemsorganisationernes arbejde med implementeringen af direktivet.