Advokaten 10 - Dansker i spidsen for europæiske advokater

Print Print
15-12-2008

700.000 advokater i Europa får fra årsskiftet en dansk formand for den europæiske sammenslutning af advokatsamfund, CCBE. Vi har bedt Anne Birgitte Gammeljord om at fortælle om udfordringen.

Af Anne Birgitte Gammeljord, advokat, vicepræsident for CCBE

Da jeg i november 2006 blev valgt som 2. vicepræsident til CCBE så verden helt anderledes ud end i dag. Det gjorde den også i november 2007, hvor jeg blev valgt som vicepræsident.
Igennem en årrække havde Europas advokater med stor undren været vidne til, at regeringer, godt hjulpet af konkurrencemyndighederne i EU, forsøgte at ændre de regler for vores virke til gavn for borgerne og retssamfundet, som havde været gældende i årtier. Vi blev opfattet som en branche – ikke en profession – på lige fod med f.eks. konsulenter, finansielle virksomheder og mange andre liberale erhverv, der havde behov for større liberalisering og konkurrence. At vi var og er en del af retssystemet var ligesom glemt. En del af skylden herfor bærer vi desværre nok selv. “Hvis I optræder som forretningsfolk, vil vi også behandle jer som sådanne,” lød det fra konkurrencemyndighederne. Derfor kom vores uafhængighed, vores såkaldte “selvdømme”, som aldrig i nyere tid har været fuldstændigt og vores kerneværdier, herunder tavshedspligten, under stærkt pres.
I England fik vi Clementi-rapporten (om ændring af advokatreguleringen, herunder klagesagsprocessen, red.). I Irland afgav konkurrencemyndighederne en rapport i 2006 meget inspireret af Clementi og i samme år indførtes en ombudsmand, som skulle tage sig af klager over irske advokater. I Holland kom i 2006 en rapport fra advocatuuren Van Wijen om det hollandske advokatsamfund, og i september 2007 blev der fremsat et lovforslag med ændringer til advokatlovgivningen, men samtidig til betryggelse for advokaterne en stadfæstelse ved lov af kerneværdier som bl.a. uafhængighed, integritet og tavshedspligt. I Danmark trådte en ændret advokatregulering i kraft allerede med virkning fra 1. januar 2008 i princippet vel som følge af en forkert læsning af Menneskerettighedsdomstolens dom af 11. januar 2007. I Frankrig blev der i juli 2008 nedsat en kommission ledet af advokat Darrois, som i begyndelsen af 2009 skal aflevere en rapport, som sandsynligvis kommer til at medføre store ændringer for den franske advokatstand. Darrois rapporten imødeses med stor interesse i CCBE og i de lande i Europa, som endnu ikke har fået større reformer på området. I CCBE følger vi udviklingen nøje, fordi vi har måttet erfare, at i en globaliseret verden får ethvert tiltag i et medlemsland hurtigt direkte eller indirekte betydning for advokater i andre lande.
I Danmark har vi med held involveret økonomer i forbindelse med vores argumentation med myndighederne, herunder konkurrencemyndighederne. Vi har forsøgt at påvise, at en række af de ændringer, som myndighederne ønskede f.eks. i henseende til liberaliseringen af møderetten, ikke kunne bæres af økonomiske eller markedsmæssige argumenter. Et ønske om ændring måtte derfor baseres på andre argumenter. Den argumentationsform har vi i al beskedenhed også med held introduceret i arbejdet i CCBE. Når der er ønske omkring ændringer i bestemmelser, som får betydning for advokatens rolle og virke for klienter f.eks. i henseende til begrænsninger i tavshedspligten og møderetten, forsøger vi om nødvendigt at argumentere for, hvorfor vi måske ikke mener, at det med en økonomisk eller markedsmæssig begrundelse er nødvendigt med ændringer på det pågældende område.

Finanskrise og advokater
I Financial Times den 15. november 2008 var der i en artikel under overskriften “Good question, Ma’am. But some people did see it coming” følgende udtalelse: “Det bliver farligt, når man behandler økonomer som retsudmeldte åndemagere og kun lytter til dem, hvis synspunkter svarer til ens egne.” Som jurist er det en udtalelse, som jeg fra de seneste års drøftelser med myndighederne desværre har kunnet nikke genkendende til. Fra advokatside er det meget beskrivende for, hvad vi har følt igennem en årrække. At økonomerne har overtaget dagsordenen, og at den juridiske argumentation ikke kunne ”sælge”. Hvad er konsekvenserne af en lovgivning i et I-land, som er i strid med Menneskerettighedskonventionen, et lands forfatning eller internationale traktater, det pågældende land har tiltrådt. Der verserer p.t. ca. 100.000 sager for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvor medlemslandes regeringer påstås at have overtrådt konventionen. Danmark har også sin andel af disse sager.
Vi kan håbe, at den finansielle krise også vil medføre, at nogle af de gamle dyder som etik og moral kommer tilbage på hylderne, som noget lovgiverne værdsætter lige så højt som konkurrence og liberalisering. Vi kan frygte, at krisen medfører, at politikerne, ligesom efter 11. september 2001, går i den anden grøft og indfører kontrollovgivning, som ikke er nødvendig eller som i helt unødvendigt omfang begrænser borgernes rettigheder. Der skal ikke herske tvivl om, at Europas advokater stadig ser det som en af deres fornemste opgaver at være med til at beskytte borgerne mod indgreb, som måtte være i strid med fundamentale retsprincipper.

Fokus på retssikkerhed
Jeg ville ønske, at der fremover ved fremsættelse af lovforslag kunne opnås enighed om, at stillerne ikke kun skulle angive, hvilke økonomiske konsekvenser eller miljømæssige konsekvenser lovforslaget har, men også skulle angive, hvilken indflydelse det har på borgernes retssikkerhed. Der har i 2005 været et eksempel herpå i England, hvor man i forbindelse med vedtagelse af Constitutional Reform Act 2005 angav, at lovforslaget ikke ville have ugunstig indflydelse på borgernes retssikkerhed.
I henseende til retssikkerheden tog vi sidste år i CCBE initiativ til at påbegynde en drøftelse med EU-parlamentarikerne omkring de retssikkerhedsmæssige forhold, som vi mener, kræver yderligere fokus fra parlamentarikernes side. Vi er, om man vil, påbegyndt en lobbyvirksomhed til fordel for retssikkerheden. I år vil vi bl.a. drøfte muligheden for etablering af et “EU-justitsministerium”. Det er vanskeligt at forstå, at alle medlemslande i princippet har et justitsministerium, som varetager judicielle anliggender adskilt fra f.eks. interne anliggender, som henhører under indenrigsministerierne, og at EU ikke har et DG Justice. Det synes vi er en overordentlig stor mangel. CCBE deltager herudover aktivt bl.a. i European Justice Forum – et EU initiativ som startede i februar 2008.
CCBE har endvidere involveret sig meget i debatten omkring hvidvaskningsreguleringen og har bl.a. interveneret i to retssager, som har været ført i Belgien og Frankrig om, hvorvidt den krænkelse af advokaternes tavshedspligt, som direktiverne har medført, er forfatningsstridig. Vi har følt, og føler fortsat, at den lovgivning, som direktiverne har afstedkommet, er direkte stridende mod advokatens tavshedspligt. Det er essentielt, at enhver kan rette henvendelse til en advokat og få hjælp uden at skulle frygte, at vi, medens vi behandler sagen, foretager indberetning til politiet. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at en lang række lande i EU endnu ikke har implementeret det 3. hvidvaskningsdirektiv. Der er således i år varslet en række sager fra EU's side mod et større antal medlemsstater, herunder Sverige.

Domstolenes kvalitet
Vi har været og er fortsat bekymrede for udviklingen i retssystemerne i flere af medlemsstaterne i EU og har bl.a. engageret os meget i udviklingen i Polen. Senest har der været en konference i Warszawa den 14. og 15. november 2008, hvor vi sammen med de to polske advokatorganisationer, IBA, Helsinki Foundation for Menneskerettigheder og repræsentanter for de polske domstole og anklagemyndigheden har drøftet det vigtige i, at sikre domstolenes uafhængighed, og hvorledes vi som advokater kan være med til at sikre, at politikerne vedbliver at acceptere og respekterer domstolenes uafhængighed også i tider, hvor opretholdelse af juridisk beskyttelse af mindretalsgrupper i samfundet, er politisk upopulære.
Vi har på det europæiske plan et godt samarbejde med de europæiske institutioner og domstole, som vi forsøger at værne om. Vi er imidlertid bekymrede for kvaliteten i flere af medlemslandenes domstole. Set f.eks. i sammenhæng med vedtagelsen af den europæiske arrestforordning er det noget som burde give politikere i mange lande anledning til eftertanke. Havde dette direktiv og i øvrigt også hvidvaskningsdirektiverne og flere andre indeholdt en bestemmelse omkring indvirkningen på retssikkerheden, ville der have stået, at de havde en ugunstig indflydelse på borgernes retssikkerhed.
Overfor har jeg forsøgt at beskrive blot nogle af de få områder, som CCBE også i det kommende år i min præsidentskabsperiode vil være aktivt involveret i. Listen over det arbejde, der udføres i CCBE, er imidlertid lang, og jeg kan derfor kun opfordre til, at man en gang imellem besøger vores hjemmeside eller tilmelder sig modtagelsen af vores nyhedsbreve. Jeg er sikker på, at der for de fleste advokater vil være oplysninger af interesse uanset, om det er vedrørende etiske regler, initiativer i EU familieretten, den europæiske patent domstol, EU's e-justice initiativ, CSR eller arbejdet med den europæiske kontraktsret.
God fornøjelse.