29-01-2008
Nye retsplejeregler og en ny bekendtgørelse skal skabe større åbenhed om Advokatnævnets afgørelser.

Af Uffe Laursen, journalist, Missing-Link.dk

Flere lægfolk i Advokatnævnet er én af de mest markante konsekvenser af de ændringer af retsplejeloven og den nye bekendtgørelse, som skal modernisere Advokatnævnets sagsbehandling.
De nye regler skal endvidere skære kraftigt ned på sagsbehandlingstiden og skabe mere åbenhed, når det gælder klager over advokater.
Konkret får de nye regler betydning for måden, at en klage over en advokat bliver afgjort på: Hidtil har advokatkredsene været en slags første instans, der har afsagt kendelse i salærsager og lavet indstillinger til nævnet ved disciplinærsager. Begge opgaver flyttes i fremtiden til nævnet. Spørgsmålet er, om danske advokater mister retssikkerhed, når man fjerner den hidtidige første instans?
Ja, det kan måske godt sige. Men nævnet har stadig mulighed for at sende sagerne i høring i den enkelte kreds eller i f.eks. samtlige kredse, hvis man mener, det er en sag af særlig principiel karakter, eller som kræver indsigt i drift af advokatvirksomhed. Nævnet er dog ikke bundet af svarene fra kredsene, siger advokat Carsten Jensen, Lou & Partnere i Randers, formand for det udvalg, der har arbejdet med den ny bekendtgørelse.

Hvad med det lokale element i klagesagerne, som hidtil har været en af kredsenes styrker. F.eks. at der kan være helt lokale forhold, som tilsiger en bestemt handling fra en advokat. Går den ikke tabt?
Det lokale spiller en stor rolle. Det er derfor vi har bibeholdt, at nævnet kan gå ud og spørge kredsene, f.eks. i salær-sager, hvor der jo kan være store geografiske forskelle i prisniveauet, siger Carsten Jensen.

En af hovedårsagerne til de kommende ændringer er et ønske om at sanere sagsbehandlingstiden på klagesager. Fra årsskiftet bør det i gennemsnit ikke tage mere end seks måneder at afgøre en klage. Det er væsentligt kortere tid end den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dag og et realistisk mål blandt andet, fordi man skærer ventetiden i kredsene væk, mener Carsten Jensen. Han regner med, at 10-20 procent af sagerne i fremtiden vil blive sendt til høring i kredsene. Det må påregnes, at de indklagede advokater vil blive pålagt at komme med det såkaldte ”første partssvar” inden for 15 dage.
15 dage er kort tid, men både rimeligt og realistisk. Hvis der ikke kommer et svar inden de 15 dage, handler advokaten i strid med god advokatskik, og så kan nævnet lægge modpartens svar til grund for en afgørelse.
Der har været betænkelighed i advokatkredse over den korte svartid i klagesager. Blandt andet fordi sagerne i yderste konsekvens kan betyde en mistet beskikkelse. Oven i det risikerer advokaterne i fremtiden også at få deres navn og fakta om kendelsen udstillet på internettet. Efter forarbejderne til loven får nævnet nemlig beføjelser til at offentliggøre kendelser, hvor der idømmes bødestraf eller derover, på nævnets hjemmeside. Men er det rimeligt, at advokater havner i samme Smiley-fælde som fødevarebutikker og restauranter?
Der er ikke indbygget en automatik i det. Nævnet vil hver gang skulle tage stilling, fra sag til sag, om den skal på internettet eller ej. Så med tiden vil der blive oparbejdet en klar praksis for, hvilke sager, der bliver offentliggjort og hvilke, der ikke bliver, siger Carsten Jensen.

Der er dog også forhold i bekendtgørelsen, der er i advokaternes favør. Klagefristen på urimelige advokatregninger nedsættes fra fem år til 12 måneder, efter at en sags slutfaktura er sendt. Samtidig går fristen for disciplinærklager den anden vej fra seks måneder til ligeledes 12 måneder.
Nedtoningen af kredsens indflydelse lægger også flere opgaver over på nævnets og sekretariatets skuldre. Derfor bliver nævnet også udvidet med flere medlemmer, så der fremover er lige mange advokat-medlemmer og ikke advokat-medlemmer.