Advokaten 1 - Nye regler skal foregribe problemer

Print Print
29-01-2008
Advokatrådet har nu mulighed for at træffe bestemmelse om, at en advokat under visse betingelser skal indkaldes til en kollegial samtale eller sættes under kollegialt tilsyn.

Af Sussie Sandra Suhr, juridisk konsulent, og Lars Økjær Jørgensen, advokat, Advokatsamfundet

Advokatrådet kan beslutte, at en advokat eller en person, som nævnt i retsplejelovens § 124, stk. 3, nr. 2, der ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal indkaldes til en kollegial samtale med kredsbestyrelsen i en af de advokatkredse, som grænser op til den kreds, hvor den ovennævnte advokat eller den ovennævnte person har sin virksomhed. Den kollegiale samtale kan anvendes, hvis det må antages, at den pågældende groft eller gentagne gange har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører.
Det er hensigten, at den kollegiale samtale skal anvendes, hvor der er grund til at antage, at advokaten eller en person, som nævnt i retsplejelovens § 124, stk. 3, nr. 2, der ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kontinuerligt eller gentagne gange tilsidesætter advokatpligterne, f.eks. ved langsommelig sagsbehandling, systematisk brud på salærfastsættelsesreglerne, eller ved samarbejdsaftaler, der bringer tvivl om advokatens eller personen som nævnt i retsplejelovens § 124, stk. 3, nr. 2’s uafhængighed.
Samtalen har til formål at gøre advokaten opmærksom på, at Advokatrådet har modtaget oplysninger, der tyder på, at advokaten har tilsidesat god advokatskik eller andre advokatpligter, og derved forsøge at få advokaten til at lægge sine sagsgange eller sin adfærd om – både af hensyn til advokaten og af hensyn til klienterne.
Samtalen er ikke tænkt som et alternativ, men er et supplement til klagesagsbehandlingen, og det vil efter omstændighederne kunne betragtes som tilsidesættelse af god advokatskik at udeblive fra en samtale.
Der er fastsat nærmere regler for indkaldelse af advokaten eller personen som nævnt i retsplejelovens § 124, stk. 3, nr. 2 – herunder varsel, stedet for samtalens afholdelse, hvem der deltager mv. – i bekendtgørelse nr. 1423 af 11/12/2007 om kollegial samtale.

Kollegialt tilsyn
Advokatrådet kan sætte en advokat og en medejer af advokatselskaber, der ikke er advokat, under såkaldt kollegialt tilsyn. Det er en betingelse, at pågældende er mistænkt for overtrædelser af advokatpligterne, der kan føre til frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed, eller retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab. En advokat kan også selv anmode om at blive sat under tilsyn.
Formålet med tilsynet er at forsøge at hindre yderligere overtrædelser, men tilsynet skal også bidrage til, at Advokatrådet får nemmere ved at beslutte, om rådet skal indlede frakendelsessag ved Advokatnævnet.
Normalt kan tilsynet ikke overstige tre måneder. Advokatrådet kan dog beslutte at forlænge tilsynsperioden med yderligere op til tre måneder.
Tilsynsadvokaterne skal være erfarne advokater, som også skal have gennemgået et af Advokatrådet godkendt kursus. De har tavshedspligt og skal bevare fuldstændig uafhængighed.
Tilsynsadvokaten skal gennem nogle samtaler med advokaten forsøge at få kendskab til forretningsgangene i advokatvirksomheden. Advokaten har pligt til at forsyne tilsynsadvokaterne med oplysninger og de dokumenter, som efter tilsynsadvokatens opfattelse har betydning for tilsynet. Advokaten har også pligt til at være til stede under tilsynsadvokatens besøg, medmindre der er indgået en anden aftale med advokaten, eller han har lovligt forfald. Det må forventes, at en advokats modarbejdelse af tilsynet efter omstændighederne vil blive betragtet som en alvorlig tilsidesættelse af god advokatskik, som vil kunne føre til en frakendelsessag ved Advokatnævnet.
Det er ikke meningen, at tilsynsadvokaten skal overtage driften af advokatens virksomhed, men blot påse arbejdsgangene, herunder i forbindelse med enkeltsager. Der kan knyttes en revisorundersøgelse til tilsynet.
Tilsynet skal tilrettelægges, så det forstyrrer arbejdet i advokatens virksomhed mindst muligt og således, at advokatens klienter og forretningsforbindelser om muligt ikke opnår kendskab til, at tilsynet er etableret. Det skal munde ud i tilsynsadvokatens udfærdigelse af en rapport, som i et udkast skal fremsendes til advokaten med frist til at komme med bemærkninger. Den færdige rapport skal indgå i Advokatrådets vurderinger af forholdene hos den, der har været under tilsyn.
Hvis det har interesse, kan man læse mere om Advokatrådets nærmere overvejelser vedrørende den kollegiale samtale mv. i Advokatrådets betænkning fra 2005 om advokaters tilsyns- og disciplinærsystem eller i Advokatudvalgets betænkning 1479 om retsplejelovens regler om advokater.
Reglerne om kollegialt tilsyn vil blive optaget i den nye udgave af vedtægten for Advokatsamfundet.