Advokaten 1 - Nye regler for klager over advokater

Print Print
29-01-2008
Den maksimale bødestraf forhøjes, og alle adfærdsklager, som ender med bøde, skal som udgangspunkt medføre offentliggørelse af advokatens navn.

Af Rasmus Møller Madsen, afdelingschef, Advokatsamfundet

Det seneste nummer af Advokaten fra december 2007 indeholdt en orientering om, hvordan de nye regler for behandling af klager over advokater forventedes at blive. På daværende tidspunkt var bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater mv. endnu ikke udstedt, men på baggrund af lovens forarbejder og foreløbige drøftelser med Justitsministeriet om bekendtgørelsens udformning, blev hovedlinjerne i de nye reglers forventede indhold angivet. Det har siden vist sig, at Justitsministeriet efter høringsrunden over bekendtgørelsesudkastet har valgt at foretage nogle justeringer, der indebærer ændringer i forhold til det tidligere anførte. Desuden blev bekendtgørelsen forsinket i forhold til lovens ikrafttrædelsestidspunkt, men foreligger nu. Med henblik på at orientere om det endelige indhold af de gældende regler for Advokatnævnet bringes derfor nedenfor en ændret udgave af den tidligere optrykte artikel med de rettelser og tilføjelser, der følger af bekendtgørelsens endelige indhold.

Baggrunden for de ny regler
I 2004 nedsatte Justitsministeriet et udvalg (“Advokatudvalget”), der havde til opgave at gennemgå retsplejelovens regler om advokater. I den forbindelse gennemgik udvalget reglerne for behandling af klager over advokater. Udvalget afgav betænkning nr. 1479 i 2006 med en række anbefalinger om nye regler for behandling af klager, og i 2007 vedtog Folketinget “lov om ændring af retsplejelovens regler om advokater”. Formålet med loven var at skabe en mere tidssvarende regulering af advokaters forhold, styrke borgernes retssikkerhed og forenkle reglerne for behandling af klager over advokater.
Nye regler i retsplejeloven
I relation til behandling af klager over advokater blev retsplejeloven ændret på følgende områder:

1. Advokatnævnets sammensætning blev ændret, således at der deltager lige mange advokater og offentlighedsrepræsentanter i behandlingen af sagerne (reglen trådte i kraft den 1. juli 2007).

2. Salærklager afgøres af Advokatnævnet som eneste instans (reglen trådte i kraft den 1. januar 2008 og har virkning for klager indgivet efter dette tidspunkt).

3. Advokatnævnet kan ved sagernes forberedelse lade sig bistå af kredsbestyrelserne (reglen trådte i kraft den 1. januar 2008).

4. Klagefristen for både salær- og adfærdsklager er et år (reglen trådte i kraft den 1. januar 2008).

5. De personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, er undergivet Advokatnævnets kompetence i samme omfang som advokater (reglen trådte i kraft den 1. januar 2008).

6. Maksimum for bøder forhøjes til 300.000 kr., og muligheden for at anvende sanktionen advarsel fjernes (reglen trådte i kraft den 1. januar 2008).
Ny bekendtgørelse
Ud over de ændringer, der direkte følger af den nye retsplejelov, har Justitsministeriet i henhold til retsplejelovens § 144 stk. 4, udstedt en ny bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater mv. Bekendtgørelsen indeholder – ud over en regulering af retsplejelovens ændringer – navnlig bestemmelser om følgende:

1. Ensartede regler for behandling af salær- og adfærdsklager, jf. § 1.

2. Hele sagsforberedelsen varetages i sin helhed af Advokatnævnets sekretariat, jf. § 19 og § 20.

3. Kompetencen til at afvise klager som åbenbart grundløse henlægges til Advokatnævnet, jf. § 17, stk. 2.

Mål om hurtigere behandling
Advokatrådet havde oprindelig foreslået, at der i bekendtgørelsen blev fastsat regler om, at den gennemsnitlige gennemløbstid for en sag ved Advokatnævnet ikke måtte overstige 6 måneder. Denne målsætning indgik som forudsætning for de nye regler i retsplejeloven og er således nævnt i lovens forarbejder. For at nå denne målsætning havde Advokatrådet endvidere foreslået, at der blev fastsat frister i bekendtgørelsen for afgivelse af partsindlæg. Justitsministeriet har ikke fastsat sådanne regler i bekendtgørelsen. Efter § 6 skal nævnet fastsætte en forretningsorden, der bl.a. skal indeholde nærmere frister for sagsbehandling og en og en målsætning for, hvor lang sagsbehandlingstiden samlet set bør være.

Nyt indhold for kredse
Med ændringen af salærklagereglerne i retsplejeloven skal kredsbestyrelserne ikke længere deltage i afgørelsen af salærklager, der afgøres af Advokatnævnet. Der er således ikke længere tale om en dobbelt prøvelse. Det betyder imidlertid ikke, at kredsbestyrelserne er nedlagt eller har mistet deres betydning. Dels tilføres der nye tilsynsopgaver til kredsbestyrelserne, herunder de nye regler om kollegial samtale, dels følger det fortsat af bekendtgørelsen, at kredsbestyrelserne kan bistå Advokatnævnet ved behandlingen af klager over advokater, jf. § 8. Som nævnt i artiklen om advokatkredsene vil der således fremover kunne ske inddragelse af kredsbestyrelsen i sager, hvor nævnet skønner, at der er behov herfor.

Øget offentliggørelse
Det følger af forarbejderne til den seneste ændring af retsplejelovens advokatafsnit, at der fremover skal ske offentliggørelse af alle fældende adfærdsklager, der har udløst en sanktion i form af bøde. Det indebærer, at alle fældende adfærdskendelser – bortset fra kendelser, hvorved der alene meddeles en irettesættelse – fremover som udgangspunkt skal offentliggøres, medmindre offentliggørelse kan skade klienten, f.eks. fordi det vil medføre offentliggørelse af fortrolige oplysninger mv. Den nye offentliggørelsespraksis er ikke reguleret i bekendtgørelsen. Det vil derfor også i fremtiden være Advokatnævnet, der efter en konkret vurdering beslutter, om en adfærdskendelse, hvorved der pålægges en bøde skal offentliggøres, men som nævnt er det lagt til grund i forarbejderne, at det sker i stort set alle tilfælde. Af forarbejderne fremgår, at kendelser fra Advokatnævnet, hvorved en advokat pålægges en bøde, fratages en sag, frakendes retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at udøve advokatvirksomhed, skal offentliggøres med nævnelse af advokatens – men ikke klientens – navn. Sådanne oplysninger kan have betydning for en klients valg af advokat. Advokaten skal dog have mulighed for at få kendelsen fra Advokatnævnet prøvet ved domstolene, før kendelsen offentliggøres. Offentliggørelsen må derfor afvente udløbet af fristen for indbringelse af sagen for domstolene eller fremsættelse af anmodning om sagsanlæg og den eventuelle efterfølgende indbringelse for domstolene. Dette skal dog ikke gælde for afgørelser, hvorved advokaten frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed, idet sådanne afgørelser normalt vil være præget af en sådan grovhed i advokatens adfærd, at klienter og andre bør have adgang til information om kendelsen straks.
Reglerne om offentliggørelse gælder i lighed med de øvrige regler også for ikke-advokater, der i medfør af retsplejelovens § 124, stk. 3, nr. 2 optages som partnere i et advokatselskab. Den nye offentliggørelsespraksis vil bevirke en betydelig forøgelse af antallet af offentliggørelser med navn på den indklagede advokat, idet nævnet på nuværende tidspunkt offentliggør under ti afgørelser årligt med oplysning om de indklagede advokaters navne. Det forventes, at der på Advokatnævnets hjemmeside bliver adgang til at finde afgørelserne gennem søgninger på advokaternes navne.

Fakta
Retsplejelovens nye regler trådte i kraft 1. januar 2008. Som nævnt blev bekendtgørelsen forsinket og er først trådt i kraft 24. januar 2008. De nye regler finder anvendelse på nævnets sagsbehandling, dog således at de salærklager, der er indgivet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.